Richmond Hospital på St. Croix


Ny tilbygning til Richmond hospitalkompleks på St. Croix o. 1910


Richmond hospitalkompleks er i dag en tilgroet ruin. Man kan stadig se gangen med celledørene, hvor de sindssyge var anbragt. Fotograf: Poul U. Jensen


Vindue til en af cellerne på Richmond Sindssygehospital. Fotograf: Poul U. Jensen

Intro

Nogle få kilometer syd for byen Christiansted på nordkysten af St. Croix Iigger de tilgroede ruiner af et større bygningskompleks. Det er resterne af Richmond Hospital, der i den danske kolonitid tjente som fængsel, sygehus, sindssygeanstalt, spedalskhedshospital og fattiggård.

Richmond Hospital

Da den danske stat i 1755 havde overtaget tropekolonien i Vestindien fra handelsselskabet Vestindisk-guineisk Kompagni, blev sundhedsvæsenet indrettet som i moderlandet. I byerne var der både et militært og et offentligt sygehus, og de udsendte danske embedslæger havde desuden tilsyn med øernes landområder. Der kom i 1800-tallet et temmelig problematisk supplement til det dansk-vestindiske sundhedsvæsen, Richmond Hospital, hvis historie blev præget af en stadig kamp mellem lægernes humanitære fordringer og koloniens skrantende økonomi.
Hospitalet blev etableret nær Christiansted, på en tidligere plantage og i forbindelse med en politistation. Lægen P.L. Krebs beskrev det i 1868 som et bygningskompleks, hvor der ud over en fængselsafdeling var en fløj med to værelser til patienter med store sår, og desuden ”seks med gitterværk forsynede menagerilignende celler uden noget som helst bohave, der frembyder et lidet tillokkende opholdssted for de sindssvage”.
Richmond hospitalet var langt fra den standard, man måtte forvente af et sygehus, og det havde i 1880 udviklet sig til en besynderlig kombination af fængsel, sårhospital, sindssygeanstalt, spedalskhedshospital og opholdssted for alderdomssvækkede og uhelbredeligt syge – en kaotisk ophobning af ulykkelige eksistenser, anbragt i omgivelser, der ifølge den tilsynsførende læge J.V.R. Wissing på ingen måde opfyldte humanitetens simpleste fordringer, men nærmest var en plet på ethvert civiliseret samfund.
Alle beklagelser prellede dog af på de ansvarlige i koloniadministrationen, der henviste til de stadigt dårligere økonomiske fremtidsudsigter. Efter det fejlslagne forsøg på at sælge øerne til USA i 1902 blev en kommission udsendt til Dansk Vestindien for at undersøge bl.a. sundhedsforholdene, og her kunne det lægefaglige medlem konstatere, at Richmond hospitalet var ringere end nogensinde. Efter USA’s overtagelse af kolonien i 1917 blev hele sundhedsvæsenet grundigt omorganiseret og Richmond komplekset mistede efterhånden sin betydning. I dag skjuler en frodig vegetation de fleste spor af dette stykke kolonihistorie, bygningerne er blevet til ruiner, men cellerne, der husede både arrestanter og sindssygepatienter, kan dog stadig ses.
Kilde: Poul U. Jensen: Under solgudens glødende scepter. Danske lægeberetninger fra 1800-tallets Dansk Vestindien. Under udgivelse