Riber Kjærgård


Riber Kjærgård set fra haven. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Herregården Riber Kjærgård. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Mindestenen over nogle af Kjærgårds ejere fungerer som talerstol i haven. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Riber Kjærgård omtales første gang i 1300-tallet. I 1600-tallet var det egnens største hovedgård, men fra 1790 gik det ned ad bakke. 1868-1940 fungerede gården som fattiggård, og siden har der været hjem for vanskelige piger og fra 1949 landbrugsskole.

Om herregården

Placeringen på Møgelkærhøj
Vestjylland har kun få bevarede herregårde, som vi kender dem fra det østlige Danmark. Riber Kjærgård er en af dem. Vi kender ikke Kjærgårds præcise alder, men den oprindelige herregård lå på voldstedet Møgelkærhøj syd for den nuværende herregård i et sumpet engareal.

En arkæologisk undersøgelse har vist, at voldstedet Møgelkærhøj med sin cirkelformede borgbanke sandsynligvis stammer fra 1300-tallet. Herregården har haft en voldgrav samt en ladegård.

Riber Kjærgård flyttes
I 1500-tallet blev herregården flyttet til sin nuværende placering oppe på det tørre land. Herregården blev grundmuret, og de smukke kælderhvælvinger i østfløjen er rester af den oprindelige herregård. I samme århundrede blev Riber Kjærgård udvidet med en nord- og en sydfløj, samt en fløj eller spærremur mod vest. Derved fik herregården en lukket, kvadratisk borggård.

I 1695 blev Riber Kjærgård kraftigt ombygget af generalløjtnant Frederik von Gersdorff. Han åbnede borggården mod vest, og hovedfløjen i øst fik frontispice, dvs. en dekorativ, gavllignende udbygning, samt kobbertag. Han opsatte en portal på havesiden, og på sidefløjene blev der mod
borggården indsat nye døråbninger med monogramtavler med årstallet 1695.

Til Riber Kjærgård hørte også en ladegård, der bestod af stalde med kvæg og lader til høsten. I slutningen af 1700-tallet lå disse bygninger øst for havegården.

Fattiggård, hjem for unge piger og landbrugsskole
Riber Kjærgård blev udstykket i 1830, og bygningerne blev igen forandret. Blandt andet rev man østfløjens øverste etage ned, og Riber Kjærgård blev indrettet til fattiggård og senere ”Hjem for vanskelige unge piger”.

Nyere tid
I 1940 overtog staten bygningerne, hvorefter en gennemgribende restaurering fandt sted. Sydjyllands Landbrugsskole overtog bygningerne i 1949.


Sagn og spøgelseshistorier

Spøgelseshistorierne på Riber Kjærgård
Mange danske slotte og herregårde har slotsspøgelser. Riber Kjærgård har flere: Jomfuen, det skjulte barn og den grusomme herremand. Den sidste kan ses Valborgaften med sine halsende hunde, der har rødglødende øjne og blodige tunger

Der fortælles flere gode spøgelseshistorier om Riber Kjærgård. Du kan læse om dem her.