Ribe Domkirke
Ribe Domkirke
Intro
Den første kirke i Ribe blev opført omkring 850 af Ansgar. Den kan have ligget på Ribelund bag Ribe Stadion, hvor man har fundet en række kristne begravelser fra omkring 900. Den nuværende domkirke er fra omkring 1150-1225, bygget under biskop Elias. Det er et romansk byggeri omkring en ældre kirke
Domkirken synes at være blevet bygget i tre etaper. Den første etape var bygningen af østpartiet, der består af apsis og tværskib. Den anden etape var så langhuset og den tredje var vestpartiet med to tårne og forhal.
Den oprindelige kirke havde træloft i selve skibet, men der blev bygget hvælvinger og nye vinduer i 1200´ernes anden fjerdel. Sideskibene havde gotiske hvælvinger fra starten. I 1266 var kirken truet af sammenstyrtning pga. hvælvingernes tryk på murene og man forhøjede sideskibene for at støtte dem. Arbejdet var færdigt omkring 1300, hvor man også fik bygget en processionsgang.
I 1176 brændte Ribe sammen med dele af domkirken, hvad der må have svækket bygningen yderligere. Julemorgen 1283 styrtede det nordvestlige tårn sammen og dræbte mange mennesker. Der blev så rejst det nuværende tårn, der stod færdigt i 1333.
Kirken fik en af Danmarks første ure i 1401. Dele af kirken brændte sammen med byen i 1402. I 1400´ernes sidste halvdel blev kirken udbygget til en femskibet kirke, måske på grund af branden, måske for at stabilisere kirken yderligere.
Efter reformationen i 1536 mistede kirken sine indtægter fra afladsbreve. Kirken var flere gange truet af sammenstyrtning på grund af manglende vedligeholdelse da man manglede indtægter. Specielt slemt var det under 1600-tallets svenskekrige, hvor pesten kom til ribeegnen sammen med polske soldater. Men der blev penge til et nyt orgel i 1634-1635 og til et nyt ur i 1696.
En del af det store tårn styrtede ned i 1594 og blev repareret i 1595. Der var ikke penge til at bygge et nyt spir i stedet for det gamle, og tårnet blev med sine nu tolv meter lavere med fladt tag. Et udseende det har bevaret til i dag.
Den store stormflod i 1634 var også hård ved kirken, da vandet trængte ind og svækkede fundamentet.
Mariatårnet, det sydvestlige middelaldertårn blev delvist nedrevet i 1790. Det blev genskabt i sin nuværende skikkelse af H. C. Amberg omkring 1900-1904.
Kirken er blevet istandsat i nyere tid i 1738-1743 under Kaj Stahlknecht, i 1791-1793 under F. Lange, i 1840-1845 under N. S. Nebelong, der præger kirkens indre i dag og 1883-1904 under H. C. Amberg, hvis arbejde præger kirkens ydre i dag. Fundamentet blev kraftigt fornyet i 1931.
Kirkerum
Kirkerummet i Ribe Domkirke er præget af forskellige epokers tilføjelser til inventaret. Yngst er Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis. Døbefonden er af malm fra 1400-1450. Kandelabren er fra 1475-1500. Korstolene er et levn fra katolsk tid. Af de mange sidealtre er bevaret Sankt Jørgen og Dragen med Prinsessen. Der er flere gamle døre med dørbeslagene på Kathoveddøren som de ældste, fra omkring 1200-1250. Der er tre krucifikser fra 1500 til 1600´erne og en krucifiksgruppe fra 1400´erne. Prædikestolen er fra 1596-1597. Der er bevaret flere lysarme. Der er en kiste fra ligbærerlauget fra 1660. Domkirken har 4 klokker og et tårnur fra 1696. Der er bevaret adskillige gravminder og epitafier i Ribe Domkirke. Alterbiblen er fra 1588 og man har en velkomstpokal tiltænkt Chr. IV. Kirkesølvet er fra 1600 årene og pengeblokkene fra 1725. To pengetavler er fra 1662 og to klingpunge fra 1839. Kirkeskibet i Ribe Domkirke er fra 1936. Orglet er et Th. Frobenius & Sønner fra 1973. Domkirken rummer en samling af bispemalerier samt to portrætter af Martin Luther og Philip Melancton fra omkring 1600.
Sagn
I Ribe levede to brødre. Den ene var rig den anden var fattig og ejede kun en kat. Den rige tog på rejse, og lovede, at sælge katten bedst muligt i udlandet. Den rige broder kom til en ø, hvor befolkningen var plaget af mus. De købte katten for en stor pengesum og den fattige broder blev rig. Han sendte flere katte af sted og blev endnu rigere. I taknemmelighed mod Gud lod den oprindelig fattige broder processionsgangen i Ribe Domkirke bygge. Han satte kattehoveder omgivet af mus ved døren til søndre korsarm. Sagnet findes i flere former, også rundt om i Europa i anden forbindelse.
En sten, der indtil 1970 lå på bunden af en åslynge ved Riber-holme et godt stykke vest fra byen, skal være blevet kastet af en kæmpe på Mandø. Han ramte ikke kirken, men stenen kom til at ligge i Ribe å.
Vægskjoldet til en lysarm fra 1653 ved epitafiet over Jørgen Pedersen og Karsten Tønnesen bærer en lang indskrift på dansk, der ender med en forbandelse over den, der på nogen måde forulemper lampen. I 1840 faldt en håndværker ned og døde. Han havde kort forinden ”blæst det tyske vrøvl et stykke” og taget stagen ned.
Resen havde fået fortalt, at dekanen Hans Svanning havde fået korbuekrucifikset flyttet, men havde drømt, at han blev truet af en skikkelse med død og fordærv, hvis han ikke lod krucifikset forblive på sin plads. Slagen af rædsel bragte han krucifikset tilbage til sin oprindelige placering.
Endvidere fortælles det, at nogle drenge havde skåret i krucifiksets negle, men havde mistet deres negle på selv samme vis.
Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis
Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis i Ribe Domkirke udgøres af tre dele: syv mosaikker, fem glasmalerier og kalkmalerier.
De syv mosaikker skildrer episoder og symboler fra Det Gamle Testamente. De syv mosaikkers titler er, set fra venstre: Himlens Post, Livets Kalk, Elias´ Himmelfærd, Jakobs Drøm, Efter Syndfloden, Slægter Følger og Himlens Lys.
Glasmaleriernes titler er, set fra venstre: Fra Jorden til Himmelen, Blå Legende, Himmelen og Jorden, Det Røde Hjerte og Det Himmelske Øje.
Kalkmalerierne findes i to bånd i hvælvingen. I det nederste findes figuren drømmens blå hest, der skal få fantasien til at bevæge sig over hvælvingen med motiver som mandlige og kvindelige, stjerner, livets skål og et blåt sejlskib.
Biskopper
Katolske biskopper:
948-? Leofag
1988-1000 Folgbert eller Fulbert
Ca. 1000-1043 Odinkar den Yngre
Ca. 1043-1060 Val
Ca. 1060-1085 Odder
Ca. 1085-1122 Gerold eller Jareld
Ca. 1122-1134 Thore eller Thure
Ca. 1134-? Nothold
?-1142 Asger
1142-1162 Elias
1162-1170(71) Radulf
1171-1177 Stephan
1178-1204 Omer
1204-1214 Oluf
1214-1230 Tuve
1230-1246 Gunner
1246-1273 Esger
1273-1288 Tyge
1288-1313 Christiern
1313-1327 Jens Hee
1327-1345 Jakob Splitaf
1345-1364 Peder Thuresen
1365-1369 Mogens Jensen
1369-1388 Jens Mikkelsen
1389-1409 Eskil
1409-1418 Peder Lykke
1418-1454 Christiern Hemmingsen
1454-1465 Henrik Stangeberg
1465-1483 Peder Nielsen Lodehat
1483-1498 Hartvig Juel
1499-1536 Iver Munk
Biskopper efter reformationen:
1537-1541 Johann Wenth
1541-1561 Hans Tausen
1562-1569 Poul Madsen
1569-1594 Hans Laugesen
1595-1614 Peder Jensen Hegelund
1614-1629 Iver Iversen Hemmet
1629-1634 Jens Dinesen Jersin
1635-1643 Hans Brorchardsen
1643-1650 Erik Monrad
1650-1681 Peder Jensen Kragelund
1681-1693 Christen Jensen Lodberg
1693-1701 Ancher Anchsersen
1701-1712 Christian Muus
1712-1713 Johannes Ocksen
1713-1731 Laurids Thura
1731-1741 Matthias Anchersen
1741-1764 Hans Adolph Brorson
1764-1773 Jørgen Carstens Bloch
1773-1774 Eiler Hagerup
1774-1786 Tønne Bloch
1786-1811 Stephan Middelboe
1811-1818 Victor Christian Hjort
1819 Stephan Tetens
1819-1825 Jens Michael Hertz
1825-1831 Conrad Daniel Koefoed
1831-1833 Nicolai Fogtmann
1833-1849 Tage Christian Müller
1850-1867 Jacob Brøgger Daugaard
1867-1895 Carl Frederik Balslev
1895-1901 Carl Viggo Gøtzsche
1901-1922 Peter Gabriel Koch
1923-1930 Oluf Kirstein Peter Vogn Olesen
1930-1939 Søren Mejsen Westergaard
1939-1949 Carl Immanuel Scharling
1949-1956 Morten Christian Lindegaard
1956-1980 Henrik Dons Christensen
1980-1991 Helge Skov
1991-2003 Niels Holm
2003- Elisabeth Dons Christensen
Præster efter reformationen:
1535-1539 Paulus Petri Lemiugius
1540-1546 Francius Otton
1546-1554 Laurentius Nicolaj
1554-1565 Johannes Petri Grunvith
1567-1588 Jacobus Matthiæuiell
1588-1599 Petrus Hegelund
1595-1616 Matthias Porsius Hotterrnenfis
1616-1653 Severinus Andreæ Vellejus
1653-1685 Nicolaus Georgii Seerupius
1685-? Severinus Nicolai Seerupius
1736 Broderus Brorsøn
1737 Johannes Adolphius Brorsøn
1741-1766 Petrus Stockmark
1773 Broder Brorsøn Obüt
1773-1781 Petrus Tetens
1781-1786 Stephan Middelbroe
1786-1805 Laurit Gründahl
1805-1825 Conrad Daniel Koefoed
1826-1845 Peter Nicolai Frost
1845-1850 Jacob Brøgger Daugaard
1850-1860 Carl Frederik Balslev
1860-1866 Carl Christian Boisen
1866-1884 Sophus Vilhelm Claudi
1885-1895 Christian Frederik Kock
1895-1913 Peder Julius Pedersen
1914-1923 Oluf Kirstein Peter Olesen
1923-1930 Søren Mejsen Westergaard
1930-1937 Carl Immanuel Scharling
1937-1944 Carl Arnold Riisgaard
1944-1966 Martin Villian Grønbæk
1966-1973 Richard Daniel Fangel
1973-1993 Poul Kiilerich
1993- Jens Torkild Bak
Bispebiografier
Hans Tausen (1541-1561): Hans Tausen var den danske reformations førende skikkelse. Han blev forbigået som superintendent (biskop i København), da han faldt i unåde hos kongen. Hans Tausen øvede stor indflydelse på sikringen af den nye kirkeordning og forsvarede kirkens ret overfor adelen. Han havde et hidsigt temperament, der gav ham flere nederlag.
Peder Jensen Hegelund (1595-1614): Peder Jensen Hegelund var en af sin tids mest betydningsfulde skolemænd, og havde den tyske protestant og reformator Philipp Melanchton (1497-1560) som forbillede. Han fik sin skolegang under den kendte salmedigter Hans Thomissøn (1532-1573) som lærer.
Christen Jensen Lodberg (1681-1693): Christen Jensen Lodberg var en fattig bondesøn, der flere gange måtte gå bag ploven for at skaffe midler til sine studier. Han lod sig hverve som soldat af økonomiske grunde, hvad der prægede ham resten af livet. Han var stærkt ortodoks og Luthersk. Christen Jensen Lodberg blev doktor i teologi i 1682.
Hans Adolph Brorson (1741-1764): Hans Adolph Brorson var ikke en flittig student og fik først taget sin eksamen i 1721, da hans morbror kunne skaffe ham et embede i Randrup efter hans stedfader. Hans Adolph Brorson blev grebet af den Spenerske pietisme, der kom sydfra og blev en meget anset prædikant. Brorson varen betydelig samledigter og fik udgivet samlingen ”Troens rare klenodie” i 1739 og efter hans død udkom ”Svanesang” i 1765.
Jens Michael Hertz (1819-25): Jens Michael Hertz var ikke en ambitiøs student og fik kun en middelmådig embedseksamen. Han ville tage den om, men blev kaldet til præst i Nørhå inden. Han var rationalist af sind og et poetisk talent og havde salmedigterinden Birgitte Boye til moder. Han fik udgiver flere poetiske arbejde og arbejdede flittigt for skolevæsenet.
Carl Frederik Balslev (1867-1895): Carl Frederik Balslev var en skolens mand. Med ham sluttede rationalismen i Ribe Stift. Han fik udgivet en bibelhistorie i 1844 og en lærebog i 1849, der kom til at afløse Balles lærebog fra 1791. Han var biskop under Harboørsagen fra 1893, hvor pastor Carl Moes ved en begravelsestale over druknede fiskere dømte flere af dem til helvede.
Peter Gabriel Koch (1901-1922): Peter Gabriel Koch fik stor betydning for vestjysk kirkeliv. Han var af gammel præsteslægt på både moderens og faderens side og studerede de i år, hvor Georg Brandes (1842-1927) havde stor indflydelse på de studerende i København. Han fastholdt dog teologien og blev regnet for missionsmand. Efterhånden tog han afstand fra flere af Indre Missions standpunkter, hvad der gav en del røre. Peter Gabriel Koch kom til at indvie den under professor H. C. Amberg nyrestaurerede domkirke i 1904.
Oluf Kirstein Peter Vogn Olesen (1923-1930): Oluf Kirstein Peter Vogn Olesen blev kendt som en talentfuld prædikant. Han blev valgt som biskop med Indre Missions stemmer, men fik også mange stemmer fra anden side. Han oversatte og udgav selv flere opbyggelsesbøger.
Søren Mejsen Westergaard (1930-1939): Søren Mejsen Westergaard var den første grundtvigske biskop i Ribe Stift. Han var dybt forankret i det grundtvigske, men åben overfor andre kirkelige retninger. Under sig havde han digterpræsten Kaj Munk (1898-1944) i Vedersø, der gav anledning til flere klager fra forargede folk i sognet.
Præstebiografier
Mathias Andersen Pors (1595-1616):
Mathias Andersen Pors blev ved slægtninges hjælp sognepræst i Ribe efter at have været rektor i Bogense, hvor han forsømte embedet. Han havde et stridbart temperament og blev afsat i 1616 på grund af usømmelig optræden. Han var forfatter og fik flere skrifter udgivet.
Christian Frederik Kock (1885-1895):
Om Christian Frederik Kock fortælles det, at han var en alvorsmand, der ikke ville danse. Han ville ikke bo stateligt, så da han flyttede til Ribe efter at være blevet præst der, lejede han en lejlighed i Nørreportsgade, hvor han indrettede konfirmandstue i baghuset. Han blev tilbudt embedet som biskop efter Balslev (1867-1895), men takkede nej tak.
Kirkesølv
Kalken og disken i Ribe Domkirke er fra 1722 eller kort før og er fremstillet i forgyldt sølv. Sættet synes at være en gave fra sølvsmeden Henderich Bötticher i Ribe. Kalken er 28 cm. høj med en sekstunget fod. Disken er 18 cm. i diameter med indgraveret hjulkors og korslam på fanen.
Oblatæsken er fra 1654 og er anskaffet sammen med alterkanden. De er udført af guldsmeden Anders Jensen af Klyneslægten. Æsken er 11,5 cm i diameter og har indgraveret en indskrift på hebræisk og latin. Den hebræiske tekst lyder, oversat: ”For mig er kun brød i æsken”. Den latinske lyder: Sed/ accedat verbum: /1654”, oversat ”men ordet skal komme til: 1654”.
Alterkanden er 27,5 cm. høj med indgraveret Kristus på korset og Maria og Johannes. Den har teksten: ”Bibite et inibriamini/ dilecti mei o convivium”, oversat ”Drik og berus jer, I mine udvalgte forsamlede”.
Velkomstpokal
Ribe Domkirke havde eget en velkomstpokal, der var tiltænkt Chr. IV. Af en eller anden grund blev den aldrig overdraget til kongen og den blev i domkirkens eje indtil 1740, hvor den kom til Kongens Kunstkammer. Den befinder sig i dag på Nationalmuseet.
Alterbibel
Ribe Domkirkes alterbibel er en Chr. IV´s bibel fra 1588. Den er skænket af en anonym Esbjerg-fiskehandler.
Døbefond
Døbefonden i Ribe Domkirke er en malmfond fra 1400-1450, der muligvis er skænket af slægten Steen. Den måler 109 cm. i højden og 92 cm. i diameter. Den rummer ni felter med motiver. Motiverne, set fra højre mod venstre, forestiller: Kristus i en himmelkroningsscene sammen med Maria, Maria siddende på stol, Domkapitlets våben, lille krucifiks, et skjold, nådestolen, Sankt Johannes, skjold, rigsvåbenet med tre løver. Fonden har renæssancestaffering i rød, vissengrønt og guld.
Dåbsfadet er et sydtysk messingfad fra omkring 1550, der først blev anskaffet i 1688. I bunden ses Maria med barnet, på fanen en hjort og hund.
Døbefonden befinder sig nordvest i korsskæringen.
Krucifikser
Ribe Domkirke rummer tre krucifikser og en krucifiksgruppe. Det første krucifiks er fra omkring 1500. Kristusfiguren måler 200 cm. i højden. Stafferingen er fra 1886 med rødt, hvidt og brunt. Krucifikset hænger i det ydre nordre sideskib på nordvæggen mellem de to østligste fag. Der knytter sig et sagn til det:
Resen havde fået fortalt, at dekanen Hans Svanning havde fået korbuekrucifikset flyttet, men havde drømt, at han blev truet af en skikkelse med død og fordærv, hvis han ikke lod krucifikset forblive på sin plads. Slagen af rædsel bragte han krucifikset tilbage til sin oprindelige placering.
Endvidere fortælles det, at nogle drenge havde skåret i krucifiksets negle, men havde mistet deres negle på selv samme vis.
Det andet krucifiks er fra slutningen af 1500erne med en 220 cm. høj Kristusfigur. Det hænger højt oppe mellem vinduerne på nordre korsarms gavlvæg. Stafferingen er fra 1904 i rødt, gyldent, hvidt og sort.
Det tredje krucifiks er et lille krucifiks fra 1600erne med en blot 30 cm. høj Kristusfigur. Det hænger i ydre, søndre sideskibs fjerde fag fra vest, over buen ind til præsteværelset. Det er sikkert et gravkrucifiks, der er fremkommet ved udgravninger.
Der udover er der en krucifiksgruppe i Ribe Domkirke fra begyndelsen af 1400erne. Den 120 cm. høje kristusfiguren har sin beslægtede i krucifikserne i Agerskov og Nustrup. Sidefigurerne, Maria og Johannes, er skåret som relieffer. Gruppen er placeret på østvæggen over arkaden i ydre, nordre sideskib, andet fag fra vest og er malet perlegrå.
Prædikestol
Prædikestolen i Ribe Domkirke er fra 1596-1597 og lavet af Odense-snedkeren Jens Asmussen. Den har seks relieffer, skåret efter samme forlæg som andre fynske prædikestole af Jens Asmussens hånd. Fra opgangen ses: Syndefaldet efter samme forlæg som Gelsted, Isaks ofring efter samme forlæg som Rørup, Hyrdernes tilbedelse efter samme forlæg som Rørup og Skellerup, Golgatha efter samme forlæg som Rørup, Skellerup og Munkebo, Opstandelsen efter samme forlæg som Kølstrup, Stenstrup, Munkebo og Harndrup, og Himmelfarten. Til reliefferne knytter der sig latinske indskrifter.
1: Til Syndefaldet: ”morte mortoris”, oversat: du skal visselig dø, 1. Mosebog kapitel 2 vers 17.
2: Til Isaks ofring: ”deus providebit”, oversat: ”Gud selv vil udse”, 1. Mosebog kapitel 22 vers 8.
3: Til Hyrdernes tilbedelse: ”verbvm caro factum est”, oversat: ”Ordet blev kød”, Johannesevangeliet kapitel 1 vers 14.
4: Til Golgatha: ”comsummatum est”, oversat: ”Det er fuldbragt” fra Johannesevangeliet kapitel 19 vers 30.
5: Til Opstandelsen: ”ero mors tua o mors”, oversat: ”Jeg vil være din død, o død”.
6: Til Himmelfarten: ”Omnes traham ad me ipsum”, oversat: ”Jeg vil drage alle til mig” Johannesevangeliet kapitel 12 vers 32.
I frise og postamentfelterne står følgende, begyndende nærmest opgangen:
1. ”Døden er syndens sold” fra romerbrevet kapitel 6 vers 23 og ”Lige som alle dø i Adam/ sa blive og alle levende i Christo” fra 1. Korintherbrev kapitel 15 vers 22.
2. ”Du sparde icke din søn” fra Romerbrevet kapitel 8 vers 32 og ”Jesus skulle aff Guds naade/ smage Døden for alle” fra Hebræerbrevet kapitel 2 vers 9.
3. ”En søn er os given” fra Esaias kapitel 9 vers 6 og ”Ære være Gud i det høye/ Og fred paa Iorden” fra Lukasevangeliet kapitel 2 vers 14.
4. ”Hans saar er vor Legdom” fra Esaias kapitel 53 vers 5 og ”Iesu Christri Guds Søns/ blod Renser os aff all Synd” 1. Johannesbrev kapitel 1 vers 7.
5. ”Ieg er Opstandelsen” fra Johannesevangeliet kapitel 11 vers 25 og ”Ieg lever og i skulle leve/ Hvor jeg er, skulle og i være” fra Johannesevangeliet kapitel 14 vers 19.
6. ”Du opforst i Høyheden” fra Efeserbrevet kapitel 4 vers 8 og ”Vor Borgerskab Er i/ Himmelen” Fra Filipperbrevet kapitel 3 vers 20.
Opgangen til prædikestolen er fra 1903-1904
Prædikestolens himmel er et ungrenæssancearbejde fra omkring 1560, der skyder ud fra væggen som en syvsidet polygon. Den bærer gammeltestamentlige buster. Set fra opgangen:
1. Glat
2.Skægget mandshoved.
3.Judith med Holofernes hoved.
4. David med harpe.
5. Ung kvinde.
6. Blomst.
7. Glat.
Der læses: ”Alle propheter g/ifve Iesu Christo de/ t widnesbird at h/ ver den som troer p/ a hanom skal fa / sinders forladelse”.
Prædikestolen er placeret på sydsidens østligste arkadepille.
Korstole i Domkirken
Korstolene er ifølge en nu forsvunden indskrift opsat af biskoppen Ivar Munk. Resen gengiver indskriften med: ”Reverendus in Christo nostro domino dominus Ivarus Canuti, Dei gratia episcopus Ripensis, fratribus structuram istam fecit anno domini milesimo”, oversat: ”Den i Vor Herre Kristus ærværdige herre Iver Knudsen (fejlskrivning) af Guds nåde biskop i Ribem gjorde denne opbygning for brødrene i Herrens år tusind …”. De middelalderlige stole er i dag reducerede og noget fornyede som følge af ændringer i koret, sidst i 1843 og 1903.
Korstolene har udskæringer som: en krumbøjet atlant, en abe, cirkelornamenter, et tungerækkende klovdyr, en korsblomst, et djævlagtigt hoved og et tobenet fabeldyr.
Efter reformationen blev korstolene ikke længere brugt af munke men derimod af skoledisciple, der stod for sangen. De har sat deres præg på stolene med indridsninger med initialer, årstal, møllespil og tegninger.
En middelalderlig bænk fra Ribe domkirke
Ribe Domkirke har haft en senmiddelalderlig bænk, der nu befinder sig på Nationalmuseet. Det er et sjældent middeladeligt møbelhåndværk, der måler 147x55 cm. Armlænene er formet som løver, hvis hoved og ryg er fornyede. Bænken står i blank eg med indridsninger af bogstaver og initialer.
Stolestader
Stolestaderne i Ribe Domkirke er fra 1904-1927 og er udført i umalet eg af snedkermester Hans Dau fra Ribe sammen med sønnen Einer Dau. Gavlenes motiver er tegnet af Amberg efter ideer af Helms samt af Dau selv. Indtil da var kirken præget af de mange forskellige stole, der gennem tiden var blevet stillet op. De almindelige kirkestole var simple og sammenflikkede, medens standsstolene var af meget forskellig slags. Særlig de lukkede stole var til gene for den almindelige kirkegænger, da de ofte tog udsynet og gav problemer med at høre prædikenen.
Pengeblokke, pengetavler og klingpunge
Der er to ens, knap 100 cm. høje pengeblokke fra 1725 i Ribe Domkirke, der hver er lavet af en udhulet egestamme. De står i renset i eg overfor hinanden, vestligst i midtskibet.
Louw 28.11.2008. Kilde: ”Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Elna Møller under medvirken af Ebbe Nyborg 1. bind, København 1979., side 463.
Der er to pengetavler i Ribe Domkirke. Den første fra 1662 bærer Fr. IIIs reliefskårne, kronede monogram. Den befinder sig i præsteværelset. Den anden pengetavle er fra 1686 ligner den første, men er en del fornyet. Den befinder sig ligeledes i præsteværelset.
Ribe Domkirke rummer to ens klingpunge fra 1839 med broderet F VI på. De er leveret af handskemager N. P. Kierkegaard medens madam Buch har syet navnet, malet stokken og leveret snore, galoner og duske. De befinder sig i præsteværelset.
Sidealtre
Der er ikke bevaret meget af de oprindelig mere end halvt hundrede sidealtre fra middelalderen. Af prydelser er bevaret et korbuekrucifiks (se dette) og Sankt Jørgen og Dragen med Prinsessen. Sankt Jørgen er 152 cm., dragen blot 140 cm og prinsessen 143. Gruppen står renset for farver i eg, men har oprindelig haft en broget staffering. Sankt Jørgen og Dragen er opstillet i indre nordskibs sidevæg.
Den middelalderlige kirkeskat
Kirkeskat er en betegnelse for en række kostbare brugsgenstande for kirken. Tidlige oplysninger i bispekrøniken omtaler gaver fra Omer, Oluf og Tuve fra 1178-1230 efter branden i 1176. Der kendes en liste fra 1313 over indhold i den såkaldte kostbarhedsliste. Her efter kendes der ikke nogen samlet liste over kirkens kostbarheder, men der findes tre lister for tre af kirkens altre og kapeller fra mellem 1388 og 1404. Hovedparten af den middelalderlige kirkeskat forsvandt i tiden omkring reformationen i 1536.
Dørfløje
Kathoveddøren i Ribe Domkirke: I søndre korsarms portal sidder den såkaldte kathoveddør. Døren har fem relieffer på den øvre halvdel. Der er tre relieffer, der viser indtoget i Jerusalem. Der ud over er der et relief af Judaskysset og Maria Magdalene, der salver Kristi fødder. Reliefferne danner et ligearmet kors, der indrammes af tolv apostelhoveder. Dørhåndtaget er formet som en påfugl og her lige ud for sidder det gamle dørringsbeslag fra omkring 1200-1250, der er et løvehoved med en ring. Det blev i gammel tid tolket som et kattehoved, deraf navnet på døren.
Nordre korsarms dør i Ribe Domkirke: I nordre korsarms portal blev sat en dørfløj i 1792 fra 1654 fra det nedrevne våbenhus. Dørfløjen blev i 1904 udstyret med et tyrehoved.
Vestportalens dørfløj i Ribe Domkirke: Vestportalens dørfløje har Himmelborgen afbildet i midten flankeret af de fire Keruber med evangelisthoveder fra Ezekiels vision i Ezekiel Kapitel 10 vers 14. Forneden er der to modstillede løver.
Protalen har været forsynet med indre dørfløje fra 1677, der var udført af snedkeren Niels Prang og hans svend. De består af svære egeplanker med drueklaser, englehoveder og vrængemasker. Der er to felter med Maria med barnet og domkapitlets våben. Dørfløjene blev bortauktioneret i 1843-1845 og endte på Egebæk Kro i Hviding. Herfra kom de i 1894-1895 til Den antikvariske Samling i Ribe, hvor de blev restaureret af snedker hans Dau.
To andre dørfløje i Ribe Domkirke: Der er to ældre dørfløje mere i Ribe Domkirke. Den ene er fra begyndelsen af 1500erne og var oprindelig placeret i korets syddør, men har siden 1845 siddet mellem ydre, nordre sideskib og trappetårnet. Ved flytningen blev den delvist fornyet og den blev forhøjet omkring år 1900. Dørfløjen har udskårne dekorationer samt biskoppen Iver Munks våbenskjold. Der sad engang et hexameter på græsk og latin over døren, som Terpager gengiver: ”Currimus atq(ue) aliis alii succedimus: At Tu,/ Qvi poniis metas, nos, o, rege Christe brabeuta”, oversat ”Vi løber og vi følger, denne ene de andre; men du, som sætter målet, led os, o Kristus kampdommer”.
Den anden dørfløj sidder mellem ydre, søndre sideskib og det lille trappetårn. Det er et barokarbejde, der sikkert stammer fra restaureringen i 1738-1743. Låsen er oprindelig ligesom gangjernet og dørskiltet.
Orgel
Ribe Domkirkes orgel er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1973. De har 40 stemmer, tre manualer og pedal. Orgelfacaden, der er omdannet flere gange, er fra 1633-1636. Stafferingen i grønt og guld er den oprindelige. I midttårnet ses rigsvåbenet med et ”C4” med rigsæble og sværd i sidetårnene. I pedaltårnet ses en flyvende engel og trækbasun. Alle tårnenes postamenter har et hvidt båndslyng på blå bund om et gyldent diademhoved. På hovedorglets små postamentfelter læses: ”Paa Pillen hvor Mand seer/ Maria Mahlet staar/ der sad vor Orgelverk/ i Kiærkens første Aar/ dog siden hørte Mand/ fra dette Sted ey spille/ Thi den henflytted blev/ op til den øverste Pille// Men at den atter er/ forflydt og her ny Staaer/ og deeler Thoner ud/ til Menighed og Chor/ Derfore Amdi Worm/ bør ihukommet være/ thi Hand som Bygnings/ Mand fortiænes denne ære”. På rygpositivet kan læses, at det ny værk lød første gang i 1973, og at dets mestre var Th. Frobenius & Sønner.
På hovedfacadens postamenter læses: ”Leger for Herren/ med Harper … Ps. 98 v. 5”, ”Synger Gud/ synger hans Navn … Ps. 68 v. 5”, ”Synger Herren en / ny sang … Ps. 96 v 12”, Al Verden/ frydes for Herren … Ps. 98 v. 4”.
Orgelpulpitur
Orgelpulpituret i Ribe Domkirke er fra 1904 efter tegning af H. C. Amberg. Der er indføjet seks relieffer fra en altertavle fra 1597. Set fra syd ses: Sankt Mattæus, Sankt Markus, Kristus, Johannes Døberen, Sankt Lukas og Sankt Johannes.
Tavler
Der er tre bisperækketavler og to præstetavler i Ribe Domkirke. Bispetavlerne er fra henholdsvis 1706 og omkring 1775 og bisperækken kan følges fra middelalderen. Præstetavlerne er fra 1706 og omkring 1886. Her kan man se præster ved Ribe Domkirke siden reformationen i 1536.’
Bispemalerier
Der er 27 efterreformatoriske malerier af bisper i Ribe domkirke. De er spredt over søndre korsarm og de ydre sideskibe. Serien er som følger:
1. Maleri af Hans Tausen (1541-1561)
2. Maleri af Poul Madsen (1592-1569)
3.Peder Jensen Hegelund (1595-1614)
4.Iver Iversen Hemmet (1614-1629)
5. Hans Borchardsen (1635-43)
6. Erik Monrad (1643-1650)
7. Peder Jensen Kragelund (1650-1681)
8. Christian Sørensen Muus (1701-1712)
9. Hans Th. Ocksen (1712-1713)
10. Maleri af Mathias Anchersen (1731-1741)
11. Maleri af Hans Adolph Brorson (1741-1764)
12. Maleri af Victor Christian Hiort (1811-1818)
13. Maleri af Stephan Tetens (1819)
14. Maleri af Jens Michael Hertz (1818-1825)
15. Maleri af Conrad Daniel Koefoed (1825-1831)
16. Maleri af Tage Christian Müller (1833-1849)
17. Maleri af Jacob Brøgger Daugaard (1850-1867)
18. Maleri af Carl Frederik Balslev (1867-1895)
19. Maleri af Carl Viggo Gøtzsche (1895-1901) Malet af Ole Haslund.
20. Maleri af Peter Gabriel Koch (1901-1922) Malet af August Tørsleff.
21. Maleri af Oluf Kirstein Peter Olesen (1923-1930) Malet af Ellen Petersen, født Olesen.
22. Maleri af Søren Meisen Westergaard (1930-1939) Malet af Agnes Schmidt.
23. Maleri af Carl Immanuel Scharling (1939-1949) Malet af Herman Vedel.
24. Maleri af Morten Christian Lindegaard (1949-1956) Malet af Stefan Viggo Pedersen.
25. Maleri af Henrik Dons Kristensen (1956-1980)
26. Niels Holm (1991-2003)
27. Elisabeth Dons Christensen (2003-)
Øvrige malerier: Der er to malerier af henholdsvis Martin Luther (1483-1546) og Philip Melancthon (1497-1560), der er legemsstore portrætter fra omkring 1600. De står i konserveret stand i søndre galleri.
Der ud over er der fire malerier. Det første er fra 1604 og forestiller en Hans Jessen. Billedet blev på et tidspunkt regnet for at være et portræt af bispen Hans Laugesen og det er uklart, hvorfor det hænger i kirken. Det er malet af Lauritz AndersenDet andet billede forestiller Kristus på korset. Det er malet af M. Rörbye i 1848.
Det tredje maleri er en kopi fra før 1850 af Rafaels Madonna col divino Amore.
Det fjerde maleri er et portræt af historikeren Jacob Helms (1824-1906), der er skænket af Johannes Krag og er malet omkring 1905.
Der er desuden et gipsrelief, der forestiller Barnemordet i Betlehem. Det er udført af snedkeren og maleren Peder Ussing. Relieffet, der er skænket af sønnen Peter Johannes Hjort Ussing, hænger i det søndre galleri.
Kandelabre og lysarme
Ribe Domkirke har en femarmet kandelabre med læsepult fra 1475-1500. Stagen, der hviler på fem løver, har sine nordtyske paralleller i Perleberg og Weberns femstager. Den er sandsynligvis lavet af samme mester, nemlig Herman Bonstede i Hamborg. Stagen er placeret i højkoret foran korstolene.
Ribe Domkirke har fem gamle lysarme:
1. Sænket af rådmand Niels Hansen Grisbeck og hustru Kirsten Christensdatter. På vestsiden af den vestligste pille i midtskibets nordside.
2. Skænket af rådmand Magnus Grave og hustru Gunder Lambertsdatter. På vestsiden af den vestligste pille i midtskibets sydside.
3. Skænket af borgmester Hans Nielsen Friis. På prædikestolen.
4. Skænket af slotsskriverne Jørgen Pedersen og Carsten Thønnisen. I midtskibets sydside på vestsiden af tredje pille fra øst.
5. Skænket af handelsmand Peder Jensen Baggesen og hustru Sophie Dorothea Bruun. I midtskibets nordside, på vestsiden af 3. pille fra øst.
Kirkeskib
Ribe Domkirkes kirkeskib hedder Marie og er en model af fregatten Rota fra 1822. Kirkeskibet er bygget i 1936 af kaptajn B. Cl. Jensen og skænket af rentier P. Dueholm til minde om hans afdøde hustru Marie. Skibet er placeret i søndre galleri.
Laugsladen
Ribe Domkirke havde til 1961 et ligbærerlaug. Der er bevaret en laugslade, der er en jernbeslået kiste med målene 87x66 cm. Kisten er anskaffet kort efter stiftelsen af lauget i 1660. Ud over kisten er bevaret en pengebøsse fra 1833, et par bærestænger, fem forsølvede messinglysestager og forskelligt beklædningsudstyr. Det hele befinder sig nu i Ribe antikvariske Samling.
Tårne og klokker
Tårnuret i Ribe Domkirke: Der er opstillet et tårnur fra 1696 i det store tårn. Forud havde kirken haft et tårnur, der blev opstillet i 1401, der synes at være det tidligste ur i det nuværende Danmark. Det havde en timeklokke og en halvtimesklokke. Det havde sin plads i det lille tårn, Mariatårnet, der blev nedrevet i 1791-1793.
Det nuværende ur, der er blevet renoveret og ombygget gentagne gange, blev udført af Marten Iversen. Efter den seneste ombygning ved firmaet Bertram Larsen fra København i 1931-1933 er kun yderrammen den originale. Værket står i nordvesthjørnet af det store tårns fjerde stokværk. Det er adskilt fra trappen ved en bræddevæg med vinduer.
De udvendige urskiver i kobber stammer fra 1884. Skiverne havde indtil ombygningen i 1933 kun timeviser. Viserne synes at være fra det 17. eller 18. århundrede.
Stormklokken er i dag timeklokke medens Mariaklokken er kvartersklokke.
Der blev opstillet et klokkespil i 1933 i forbindelse med uret, der udløser klokkespillet fire gange i døgnet. Klokkespillet spiller enten ”Den yndigste rose er funden”, eller ”Dronning Dagmar ligger i Ribe syg”.
Oprindelig hang klokkerne i Mariatårnet, der havde fire klokker. De blev flyttet til det store tårn, da Mariatårnet blev nedrevet i 1792. Af de oprindelige klokker er kun Mariaklokken fra 1436 tilbage i oprindelig skikkelse. Klokken, der måler 132 cm. i diameter, er støbt af Hinrik Dobbran, der sikkert har været mecklenburger. På klokken læses på latin og plattysk: ”Anno mil dc ter x secto qvoqve. Mense. Septembri fabrice munere fusa fui cum consecretur campana maria vocetur do ghot my hinrik dobbran”, oversat: “År 1436 I September måned blev jeg støbt for kirkens midler. Lad klokken, når den indvies, kaldes Maria. Da støbte Hinrik Dobbran mig”. På klokkelegemet og på slagringens lister er der et 23 cm. højt relief af Maria.
Foruden Mariaklokken er der nu tre klokker i det store tårn. Den første er oprindelig en stormklokke fra 1599, der er støbt af Melchior Lucas fra Husum. Klokken er en af landets største og måler 147 cm. i diameter. Der står en tekst på dansk, plattysk og latin med rosetter og liljer: ”Anno 1599 loed Riber By denne Klocke støbe wdi Albrit Friis Lensmandens Tiid oc wdi Ib Thornom oc Kield Jørgensen Borgmesters Tiid/ Vth dem Fvir bin ick geflaten M Melchior Lucas Klocken Geter tho Hvsvm hefft mi im Namen Gades gegaten Verbvm Domini manet in Æternum”, oversat: ”I året 1599 lod Ribe by denne klokke støbe på lensmanden Albrit Friis tid og borgmester Kield Jørgensens tid/ Ud af ilden er jeg flydt, m(ester) Melchior Lucas klokkestøber i Husum har støbt mig i Guds navn. Herrens Ord bliver evindeligt”. Klokken er en omstøbning af en klokke fra 1333, der blev beskadiget da det store tårn delvist styrtede sammen.
Den anden klokke er den store spireklokke fra 1770, der er støbt af Johan Nicolaus Bieber i Hamborg. På klokken, der måler 40 cm. i diameter, læses på latin: ”Me fecit Ioh: Nic: Bieber: in Hamburg 1770”, oversat: ”Nicolaus Bieber i Hamborg gjorde mig i 1770”.
Den tredje klokke er kvarterklokken, der er støbt af Jacob Friederich Beseler i Rendsborg, der var kongelig privilegeret klokkestøber for hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Der er også en klokke i det nuværende Mariatårn. Det er tolvklokken fra 1858, der er støbt af P. Meilstrup fra Randers. Klokken, der måler 110 cm. i diameter, har følgende tekst: ”Til din Priis Herre lad mig lyde og mange til dit Huus indbyde/ Støbt Aaret 1858 af P. P. Meilstrup i Randers.”
Tårne
Ribe Domkirke blev bygget med to tårne på størrelse med det nuværende Mariatårn. Julemorgen 1283 styrtede det nordvestlige tårn sammen, og man rejste det nuværende store tårn, der stod færdigt i 1333. En del af tårnet styrtede ned i 1594, og tårnet fik sit nuværende udseende, 12 meter højt med fladt tag.
Det sydvestlige middelaldertårn, Mariatårnet, blev delvist nedrevet i 1790, og man flyttede klokkerne fra dette til det store tårn. Mariatårnet blev genskabt i sin nuværende skikkelse af Amberg omkring 1900-1904.
Gravminder
Området ved Ribe Domkirke fungerede til 1805 som begravelsesplads. De første begravelser i middelalderen var på kirkegården bortset fra gejstlige, konger og særlig fromme lægmænd. Men efterhånden kom der begravelser inde i kirken. Særlig efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin indtægt i form af afladsbreve, var der en livlig handel med gravpladser inde i selve kirken. Fra omkring 1600 kom begravelsespladsernes placering til at afspejle de sociale lag i byen. Koret og apsis var forbeholdt de gejstlige, medens midtskibet var borgerskabets. Handelsfolk lå i nordre korsarm, medens håndværkere og tjenestefolk fandt gravpladser, der var økonomisk overkommelige i de nordre sideskibe og i korsgangen.
De katolske sidealtre blev nedbudt og afløstes af store epitafier og mindetavler, der ofte havde de afdødes portrætter. I stedet for messer for de døde i den katolske tid, kom der lysarme, hvor der skulle brænde lys for de døde til evig ”amindelse”. Gravsten, der ofte var genanvendte, kom til at dække kirkegulvet. Man ejede retten til det enkelte gravsted indtil man ikke længere kunne læse teksten på stenen.
Middelalderlige begravelser i Ribe Domkirke
Der er en nichegrav i Ribe Domkirke, der rummer levn af Ribebisperne Odinkar (1000-1043), Nothulf (1134-?) og Asser (?-1142). De tre biskopper må være begravet i forgængeren til Ribe Domkirke og så være blevet overflyttet til den nye kirke. Denne vægbegravelse er det eneste eksempel på en middelalderlig baldakingrav i Danmark. Nichegraven er indbygget østligst i nordre korsarms gavlmur.
Der er begravet to konger i Ribe domkirke, nemlig Erik Emune (1134-1137) og Kristoffer I (1252-1259). Erik Emunes begravelses placering kendes ikke, men Kristoffer I.s er placeret midt i domkirkens kor med en sandstenskiste.
Foruden Kristoffer I.s stenkiste er der fundet brudstykker af otte sandstenskister, der blev fremstillet i tyske stenbrud i middelalderen. Kisterne, der er fra 100-1200, blev fundet i forskellig stand under restaureringen i 1886-1904 og i 1930-1931. To af de bedst bevarede er opstillet i domkirken. De otte kister er:
1. Opstillet i nordre sideskib, næsten fuldt bevaret.
2. Opstillet i nordre sideskib, i ni stykker.
3. Hovedende og noget af længden bevaret. Afløb for ligsaft.
4. I seks stykker, med hovedende og fodende.
5. I seks stykker, hovedende og bund væk. Med afløbshul.
6. I seks stykker. Velbevaret uden sidestykker. Med afløbshul.
7. I to stykker, fodende bevaret.
8. I seks stykker. Bunden og hovedende mangler.
Desuden er der fundet omkring ti middelalderlige begravelser i og omkring domkirken.
Epitafier og mindetavler
Over Erik Emune omkring 1550-1576, på nordre korsarms østmur.
1. Over Kristoffer I, omkring 1550-1576, på nordre korsarms østmur.
2. Rester af et af Danmarks ældste borgerlige epitafier, 1569. Over Lavge Staffensen og hans hustru Metthe Lugis med sønnen Søfren Laugsen. Der er tale om to malerier, der er placeret i arkaden mellem de to nordre sideskibe, 5. fag fra øst.
3. Over bispen Hans Tausen omkring 1580-1588. Opsat af hans efterfølger og søn Hans Laugesen. På vestvæggen i søndre korsarm.
4. Rester af et epitafium over rådmand Hans Iessøn og hustru Karine Nielsdatter. Maleri, der hænger i den vestligste arkade mellem de to nordre sideskibe.
5. Rester af epitafium over rådmand Magnus Grave og hustru Gunder Lambertsdaatter. Maleri, der hænger på vestsiden af vestligste pille mellem de to søndre sideskibe.
6. Over biskop Peder Hegelund (1595-1614) og hans trehustruer Anna, Margreta og Anna, sat af sidstnævnte, der døde i 1640. Efter 1614. På søndre korsarms vestvæg.
7. Over Samuel Müller, 1644. I ydre, nordre sideskib, på pillen overfor trappedøren.
8. Rester af epitafium over magister Luge Andersøn, præst ved Sankt Katharinæ Kirke og hustru Lisbeth. Omkring 1648. Maleri, der hænger i nordre sideskib, over trappedøren.
9. Over slotsskriver på Riberhus Iørgen Pedersen, slotsskriver Carsten Thønnisen og deres hustru Mette Christens Datter. Omkring 1650-1651. I søndre korsarm, på sydvæggen vest for indgangen.
10. Rester af epitafium over magister Anders Pedersøn og Ludvig Johansen Pouch med deres begges hustru Dorotea Sørensdatter Vedel. 1652. Maleri, der hænger på vestvangen i den vestlige arkade mellem de to nordre sideskibe.
11. Over apoteker Johan Pouch med hans to hustruer Anna Hansdaatter og Margareta Lydichsdaatter. Omkring 1660. Over døren til Mariatårnet.
12. Over rådmand Hans Wandel og hustru Anna Hansdatter. Omkring 1660. I nordre korsarm, på nordvæggen vest for døren.
13. Over Cecilie Sødtz. Omkring 1666. Sat af hendes mand tolder Mathurin du Pont. Omkring 1666. I søndre korsarms sydøsthjørne.
14. Over præsident Matthias Worm og hustru Margreta de Hemmer. 1679. På vestvæggen i indre, søndre sideskib.
15. Rester af epitafium over borgmester Hans Nielsen Friis og hustru Leene Kjeldsdatter. Omkring 1675-1682. To portrætter, der hænger på vestsiden på pille mellem de to søndre sideskibe.
16. Over råd- og handelsmand Jens Lavridsen Baggesen. Omkring 1703-1704. På nordre vægpille mellem de to vestre hvælv.
17. Over råd- og handelsmand Mads Pedersen Fridsk. Omkring 1722. I midtskibets vestre del, på søndre vægpille.
18. Over doctor medicinæ Ancher Anchersen. Omkring 1760. På østsiden af den første arkadepille fra øst i midterskibets nordside.
19. Rester af epitafium over ukendt. Sidevange til epitaf. Indmuret på siden af blystøberkaminen i den bevarede rest af processionsgangen.
Gravsten ved Ribe Domkirke
Ribe Domkirke rummer gravsten fra omkring 1200 til omkring 1800, hvor de forskellige tiders stilarter er rigt repræsenteret. I denne periode fungerede domkirken og pladsen omkring den som begravelsesplads. Den ældst daterede sten er fra 1291, sat over en Katrine, Herbert Sommers hustru. De bevarede gravsten er
1. Romansk gravsten. Ydre, søndre sideskibs vestfag.
2. Romansk gravsten. Måske ikke oprindelig fra domkirken. I det ydre, søndre sideskibs vestfag.
3. Romansk gravsten. Måske ikke oprindelig fra domkirken. I ydre, søndre sideskibs østligste fag.
4. Romansk gravsten. 1175-1200. Dæksten for bispegravens sarkofag i nordre korsarm rummende rester af Odinkar (1000-1043), Nothulf (1142-?) og Asser (?-1142).
5. Romansk, fragment af sandstenslåg. I kirkens nordre galleri.
6. Romansk, genanvendt i senmiddelalderen. Indmuret udvendig i det lille nordre trappetårn.
7. Over Katrine, Herbert Sommers hustru. 1291. Under gjordbuen mellem 1. og 2. fag.
8. Gotisk, fragment. Omkring 1300. På nordre galleri.
9. Gotisk. 1300´erne. I ydre, nordre sideskibs 3. fag.
10. Gotisk. Genanvendt i 1500´ernes slutning over ane Theillofsdatter. I ydre, nordre sideskibs 1. fag.
11. Gotisk. Genanvendt 1593 over Knud Hierrissen og Anne Iepsdatter og igen 1762 over Christopher de Hemmer. I ydre, nordre sideskibs 5. fag.
12. Gotisk. Genanvendt 1650. ulæselig skrift. I ydre, søndre sideskibs 4. fag.
13. Gotisk. Ulæselig. Søndre sideskibs 3. fag.
14. Gotisk. I ydre, nordre sideskibs vestfag.
15. Gotisk udslidt. I ydre, nordre sideskibs 2. fag.
16. Gotisk udslidt. I ydre søndre sideskibs 2. fag.
17. Gotisk udslidt. I ydre, søndre sideskibs 3. fag.
18. Gotisk. 1275-1400. I ydre sideskibs 6. fag.
19. Gotisk. 1275-1400. I ydre, nordre sideskibs 2. fag.
20. Gotisk. 1275-1400. Genanvendt af rådmand Bartel Jørgensen Struck. I søndre sideskibs 3. fag.
21. Gotisk 1275-1400. Genanvendt i 1500-1600´erne. I ydre, nordre sideskibs 2. fag.
22. Gotisk. I ydre, søndre sideskibs 6. fag.
23. Gotisk. Genanvendt i renæssancen. I ydre, søndre sideskib under buen mellem 2. og 3. fag.
24. Over kannik Johannes Petri de Horsens. Omkring 1500. Genanvendt omkring 1565 over kannik og førstepræst ved domkirken i Ribe Iohannes Petri Grvndit. I ydre, søndre sideskib på vestvæggen i 6. fag.
25. Over den sidste katolske biskop i Ribe Iver Munk (1499-1536). Omkring 1530. Liggende i ydre, søndre sideskibs 5. fag.
26. Ulæselig. 1500´erne. I ydre, søndre sideskibs 3. fag.
27. Over dekan Gunde Lange. Omkring 1547. Op ad vestvæggen i ydre, søndre sideskibs 6. fag.
28. Over kannik Nicolaus Torchilli (Niels Torkildsen). Omkring 1553. Op ad vestvæggen i ydre, søndre sideskibs 6. fag.
29. Over en Georgius P… Omkring 1554. I midtskibets 2. fag.
30. Over Andreas Nicolai (Anders Nielsen). Søn af Niels Torkildsen. Omkring 1559. Op ad vestvæggen i ydre, søndre sideskib.
31. Over Marine Peder Ibsensdatter, Jens Hegelunds hustru. Omkring 1562. Op ad væggen i ydre, søndre sideskibs 6. fag.
32. Over Claus Seste til Spannetgaard. Omkring 1565. I ydre, søndre sideskibs 5. fag.
33. Over Biskop Poul Madsens (1562-1569) to hustruer, Dorothea og Catharina. Omkring 1567. Ydre, søndre sideskibs 6. fag.
34. To brudstykker af gravsten over Iohannes Wiberg (Jens Pedersen Viborg) og hustru Helena Thimonis (Ellen Timsdatter). 1500´ernes 3. halvdel. I ydre, nordre sideskibs 2. og 4. fag.
35. Over Anders Lausøn Lvnd. I ydre, nordre sideskibs 1. fag.
36. Tre brudstykker af gravsten over rådmand Hans Jenssøn. 1500´ernes sidste halvdel. I ydre, nordre sideskibs 1., 4. og 6. fag.
37. Over Lavrens Oessen. 1500´ernes slutning. Genanvendt 1655 over en Gierttrud …ongsier. Ydre, nordre sideskibs 4. fag.
38. Over domdegn og kannik i Ribe Domkirke, tugtemester for Fr. II. Hans Svanning og hustru Marine. Op ad indre, søndre sideskibs vestvæg.
39. Over ukendt ægtepar. Omkring 1600. Genanvendt omkring 1643 over Mette Andersdaater Luund. I ydre, nordre sideskibs 4. fag.
40. Omkring 1606. genanvendt først i 1800´erne. Uden læselige navne. I ydre, nordre sideskibs 5. fag.
41. Over rådmand og handelsmand Hans Jenssøn Søhane. Omkring 1607. I ydre, nordre sideskibs 4. fag.
42. To brudstykker af gravsten over Biskop Peder Hegelund (1595-1614) og hans 3. hustru Anna. 1612. I ydre, nordre sideskib 1. og 3. fag fra øst.
43. Over Hans Lassøn Lime og hustru Sara Pedersdaater. Omkring 1616. Op ad væggen i ydre, søndre sideskibs 4. fag.
44. Over Peder Iepsøn Bileber og hustru Inge Giørdisdatter. Omkring 1618. I ydre, nordre sideskibs 3. fag.
45. Over rådmand Ollvf Pedersøn Roed og første hustru Kirstine Las Liemis Daatter. Omkring 1620. I omgangen, op ad østvæggen.
46. Over Anders Bundsen og hustru Anne Jensdaatter. Omkring 1621. Øst for ydre, søndre sideskibs 3. fag.
47. Over Biskop Hans Lavgissøn (1569-1594). 1623. Op ad væggen I søndre sideskibs 5. fag.
48. Stærkt nedslidt gravsten fra 1600´ernes første halvdel. Genanvendt omkring 1680. Der læses ”Salig S.E.S. Drier 1680”. I ydre, søndre sideskibs 4. fag.
49. Over en EI, Iep Iensøn og Anne Iensdatter. Omkring 1625. I ydre, søndre sideskibs 4. fag.
50. Brudstykke af sten over rådmand Bagge Pedersen og hustru Margrete Lauritsdaater. 1625. I kirkens materialhus.
51. Over ærkedegn og rektor Agidius Lauritzøn og hustru Marine. 1627. I ydre, søndre sideskibs 5. fag.
52. Over Ioen Pedersøn Trellund og hustru Marin Iensdaatter, deres søn rådmand Iens Ionsøn Trellund og hustru Marine Madtsdatter Roed. Omkring 1628. I Ydre, søndre sideskibs 4. fag.
53. Brudstykke af gravsten over Elidse Norby til Vggerrsløfgaard i Fyen. Omkring 1632. I ydre, søndre sideskibs 6. fag.
54. Over tolder fer Kieldsøn og hans to hustruer Anne Hansdatter og Elisabet Pedersdatter. Op ad væggen i sideskibets 2. fag.
55. Over kapellan Iacob Hansen Buck og hans to hustruer Karen og Margrarete. I processionsgangen på sydvæggen.
56. Brudstykke af gravsten over Jørgen Stucks tre børn, Karsten, Karen og Anne. I ydre, nordre sideskibs 1. fag.
57. Over rådmand Madts Pedersen Roed og hustru Karen Ifversdater. I ydre, søndre sideskibs 2. fag.
58. Over sognepræst i Sankt Katharinæ Kirke Hans Olufsen (1623-1636) og hustru Anna Pedersdaatter. I ydre, søndre sideskibs 2. fag.
59. Over handelsmand Ioachim Stampel. 1645. I ydre, søndre sideskibs 2. fag.
60. Over sognepræst til Katharinæ Kirke og hustru Lisbeth. Omkring 1648. I ydre, nordre sideskibs 3. fag.
61. Over borgmester Hans Nielsen Friis og hustru Liene Kieldsdaater. I ydre, nordre sideskibs 2. fag.
62. Over ukendt ægtepar. 1600´ernes 2. fjerdedel. I processionsgangen, op ad østvæggen.
63. Gravsten fra 1600´ernes midte. Genanvendt omkring 1723 over guldsmed Johan Hansøn Buch. I processionsgangen, op ad vestvæggen.
64. Over Biskop (1635-1643) Iohannes Bvrchardi Hafneinsis (Hans Borchardsen fra København). 1650. I ydre, nordre sideskibs 1. fag.
65. Over slotsskriver Iørgen Pedersen og hustru Mette Christensdaater. I ydre, nordre sideskibs 4. fag.
66. Over rektor og kannik Christen Nielsen Friis og hustru Ingeborig. Omkring 1653. I ydre, nordre sideskibs 2. fag.
67. Over sognepræst og kannik ved domkirken Søfren Andersen Wedel og hustru Susanna Pedersdaater. Omkring 1653. I ydre, nordre sideskibs 3. fag.
68. Over borgmester Anders Hansen Suane og hustru Else Iohans Datter. 1654. I ydre, nordre sideskibs fag.
69. Brudstykker af gravsten over Handelsmand Niels Pedersen Terpager og hustru Maren Rasmusdatter. 1659. De to brudstykker findes i Ribe Antikvariske Samling.
70. Over skipper og handelsmand Mickel Nielsen. Omkring 1659. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
71. Over handelsmand Iens Pedersen og hustru Anne Pedersdatter Terpager. Omkring 1660. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
72. Over rådmand Lauritz Christensøn Friis og hans to hustruer Else Iensdatter og Wibecke Iensdatter. 1660. I ydre, nordre sideskibs 5. fag.
73. Over Biskop (1541-1561) Johannes Tausanus (Hans Tausen). 1663. Op ad vestvæggen i indre, søndre sideskib.
74. Over Cecilie von Sødtz, hustru til toldforvalter Mathurin Dupont. 1665. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
75. Over digter, præsident og kannik Matthias Worm, Olufs søn. 1671. I midtskibets vestlige fag.
76. Over rådmand Iørgen Hansen og hustru Iohanne Peders Daatter. 1671. I ydre, nordre sideskibs 4. fag.
77. Over amtsskriver Iens Martensen og hustru Karen Lauritz Datter. 1673. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
78. Over magister, teolog og filosof, siden kannik Andreas P. Romdorphius (Anders Pedersen Romdorph) og hustru Dorothea. 1673. I ydre, nordre sideskibs 1. fag.
79. Over borgmester Jesper Hansen og hustru Maren Nielsdaatter. 1679. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
80. Over hospitalsforstander og kannik Ludovicus Pouch og anden hustru Elisabet Kraglund Petri filia (Pedersdatter). Omkring 1681. I indre, nordre sideskibs 6. fag.
81. Over Christen rektor Rasmussen Broed og hustru Viveche. Omkring 1683. I omgangen.
82. Over handelsmand Peder Iensen Terpager og hustru Dorethe Gregers Daater. Omkring 1684. I ydre, nordre sideskibs 6. fag.
83. Over magister og rektor Iohannes Rosenbergius (Rosenberg). Omkring 1687. I ydre, søndre sideskibs 6. fag.
84. Over Anna Hansdatter, gift med Bertel Lauritzsøn Lindvig. Omkring 1694. I midtskibets 3. fag.
85. Over rektor og præst i Vester Vedsted Christian Lauridsen Aagaard og hustru Medea Sev. Velleia (Mette Sørensdatter Vedel). Omkring 1698. I ydre, søndre sideskib mellem 4. og 5. fag.
86. Over ukendt. Omkring 1650-1700. I ydre, nordre sideskib mellem 1. og 2. fag.
87. Sten fra slutningen af 1600´erne, genbrugt 1792 over Hans Nielsen Kalhauge og hustru Ingeborg Nielsdatter. Op ad vestvæggen i omgangens nordligste fag.
88. Over lektor og sognepræst i Vester Vedsted Petrus Terpagrius (Peder Terpager) og hustru Maria Lauridsdatter Friis. Omkring 1700. I ydre, søndre sideskibs 6. fag.
89. Over handelsmand og overformynder Gøde Hanssøn og hustru Karen. Omkring 1701. I ydre, søndre sideskibs 3. fag.
90. Over handelsmand Niels Knudsen og hustruer Margrete Lasdatter og Anne Nielsdatter Terpager. Opstillet i nedre tårnrum.
91. Over Biskop (1650-1681) Peder Kragelund og hustru Helena Thoamea (Thomasdatter). Omkring 1707. I ydre, nordre sideskibs 6. fag op ad vestvæggen.
92. Over købmand og overformynder Peder Madsøn Frisch og hustru Kiersten Jensdatter Friis. Omkring 1709. I nedre tårnrum.
93. Over læge Ancher Anchersen og hustru Ingeborg Kirstine Fridsch. Omkring 1760. I nederste tårnrum.
94. Rester af gravsten over borgmester Peder Fridsch og hustru Sophia Frausing. Omkring 1780. I kirkens materialhus.
95. Over lærredshandler Anders Andersen Weise og hustru Karen Maria Johansdatter. Omkring 1797. I nederste tårnrum.
96. Over urmager Chresten Foersom og hans datter Magdalene Foersom. Omkring 1797. I ydre, nordre sideskibs 4. fag.
97. Over Wilhelm Obitz. Omkring 1844. Forsænker i ydre, søndre sideskib.
Kirkeliv
Ud over gudstjeneste hver søndag og konfirmander har Ribe Domkirke minikonfirmander i samarbejde med Sankt Katharinæ Kirke og et børne- og ungdomskor. Der er studiekredse og seniorarrangementer, koncerter og filmklub.
Kilder:
”Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Elna Møller under medvirken af Ebbe Nyborg 1. bind, København 1979, side 61 ff.
Ebbe Nyborg: Domkirken i Ribe, Esbjerg.
Domkirkens hjemmeside: www.ribe-domkirke.dk.