Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Revninge
Intro
Revninge er første gang nævnt 1430 i formen Ræffninge. Forleddet er fuglenavnet ravn. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 745 ha. store ejerlav, hvoraf i 1688 45% var opdyrket, takseredes i 1688 til 100 tdr. htk., medens landgildehartkornet, som så ofte for kystlandsbyer, er langt højere. En Bytofte i Rismarken (1682) vidner måske om landsbyens vikingetidige forgænger. Slarup Mark i Revninge Mellemmark (1682) er formentlig vidnesbyrd om en nedlagt landsby Slarup. Skelforløbet mod Lundsgård viser med sine rette linier tydeligt, at hovedgården er udvidet på landsbyens bekostning. Som det ofte er tilfældet har hovedgården sat sig på sognets hele kyststrækning ud mod Kerteminde bugten. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen ejede Dalum Kloster og Revninge kirke hver en gård i landsbyen, men i øvrigt har sognets hovedgårde givetvis ejet størsteparten. I 1610 var der kun 2 skattepligtige bønder, resten har været ugedagstjenere til de indensogns hovedgårde. I 1664 lå 13 gårde til Lundsgård-Jershave, men 16 gårde til nabogården Rørbæk. Overgangen til selveje skete i flere tempi, og endnu i 1903 var flertallet af byens gårde fæstebrug. Landsbyens udvikling Gårdtallet varierer en del i perioden først og fremmest som følge af småbrug (bol - på overgangen mellem hus og gårdklassen). I 1664 betegnes således 6 enheder med et hartkorn på over 1 td. som gadehuse. I 1688 var der da også 9 huse med jord i byen. Disse småbrug er karakteristiske for kystlandsbyer med fiskerimuligheder. Gårdtallet synes at være nogenlunde uændret fra 1511 til 1903, medens hus- og befolkningstallets vækst følger det normale mønster. Gårdene var i 1688 forholdsvis små, som det er normalt for kystlandsbyer. Lundsgård omtales som hovedgård fra 1400-tallet, medens Jershave først nævnes i 1523. Fra 1648 havde den fælles ejer med Lundsgård.

Areal
745 ha heraf opdyrket 1688: 45%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Revninge Kirke. Billedet tilhører Erling Lykke.