Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Render
Intro
Render er nævnt første gang 1484 i formen Rendword. Forleddet er rimeligvis et ældre navn på Borreby Møllebæk. Dette ældre navns oprindelse er svær at bestemme. De mest sandsynlige muligheder er verbet rinna (rinde), substantivet rind (jordryg, bjergryg) eller verbet Rænna (rende). Efterleddet er sikkert substantivet warth, som betyder bred.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 399 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 til 56 og i 1844 til 69 tdr. hartkorn. I forhold hertil er 1664 hartkornet og dermed byens landgilde påfaldende lavt. Gundestrup by er øjensynlig udflyttet fra Render, hvis oprindelige ejerlav synes naturlig afgrænset af bæk, skov og terræn til stort set alle sider. Mærkeligt nok siges Dannesbo i Bellinge sogn i et tingsvidne fra 1463 oprindeligt at have hørt til Render Mark i Brylle sogn. I 1688 havde Render almindeligt trevangsbrug, skønt ejerlavet er stærkt præget af skov som følge af beliggenheden på overgangen til det vestfynske dødislandskab. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen ejede Skt. Knuds Kloster og Dalum Kloster gods i byen. Sidst nævnte havde i 1533 tre gårde og ét hus, medens der samtidig under Odensegård len hørte en selvejergård samt herligheden af en sognekirkegård. Endnu i 1660 ejede kronen hele byen på nær én gård. Under enevælden fungerede byen som ryttergods, indtil krongodsauktionen i 1764, der efterfulgtes af en hurtig overgang til selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen synes svagt voksende igennem 15-1600-tallet, og herefter stiger det markant frem til 1774. Ekspansionen i første halvdel af det 19. årh. er af normalt omfang. Hustallet er allerede forholdsvis højt i 1600-tallet, men stagnerer herefter frem til 1774. Igennem det 19. årh. vokser hustallet i normalt omfang, ligesom det er tilfældet for befolkningstallets vedkommende. Byens gårde var af gennemsnitlig størrelse i 1688. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
399 ha heraf opdyrket 1688: 50%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
Blokudskiftning med uregelmæssigt udformede lodder.