Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Remset
Intro
Guld, det magiske metal, kendes allerede i yngre stenalder. Først i den efterfølgende bronzealder er der dog så meget guld i omløb, at det får en større betydning i tidens samfund. På lokaliteten Remset ved Ny Stenderup er der fundet fire såkaldte edsringe fra bronzealderens periode V, ca. 850-730 f.Kr. Som det snarere er reglen end undtagelsen, skyldes det held og tilfældigheder, at de fire ringe er bevaret for eftertiden.

Fortidsmindet
Fire guldringe fra bronzealderen
Husmand og træskærer Hans Peter Hansen havde ved gavlen af sit hus en nedgravning, som han anvendte til opbevaring af træ. Her fandt han i foråret 1924 to ringe af gult metal. Han anså dem imidlertid for at være værdiløse og gav dem videre til sin husholderske, der efter grundig pudsning lagde dem ned i en kommodeskuffe. I virkeligheden var der tale om to guldarmringe fra yngre bronzealder. Året efter fik de besøg af en mand med et lidt blakket ry, der opkøbte antikviteter. Hans Peter Hansen solgte ringene for 6 kr. Det er uvist, om handelsmanden fra starten var klar over ringenes værdi. Angiveligt falbød han dem samme aften til en servitrice på Fangel kro, idet han hævdede, at de var af massivt guld. Andre versioner af historien fortæller, at det var en lokal smed - herefter kaldet Guldsmeden! - der opkøbte ringene og efterfølgende blev afsløret på Sallinge Kro. Danefæ-loven siger, at det er finderen, der skal have udbetalt dusøren, så Hans Peter Hansen fik udbetalt 2.020 kr. for sit fund.

14 år senere gjorde han det igen. Endnu to ringe dukkede op på hans jord - ca. 15 m fra det første findested. Dem sendte han pligtskyldigt til Nationalmuseet - i en almindelig postpakke! Dusøren blev denne gang på 1.104 kr.

Begrebet edsring opstod i begyndelsen af 1800-tallet, hvor man troede, de islandske sagaer kunne give en forklaring på nogle af vores fund fra oldtiden. På den baggrund blev en bestemt type kraftig guldarmring opfattet som en, der havde været anvendt ved edsaflæggelser på tinge. Til trods for at ringene er langt ældre end sagaernes historier, så er navnet blevet fastholdt. Edsringe findes i såvel kraftige som spinkle udgaver - ikke kun lavet af guld, men også bronze. De karakteristiske skålformede endeknopper er ofte dekoreret med linjemønstre. Almindeligvis er edsringene massive, men de kendes også i ’’hule’’ udgaver fremstillet af ombukket guld- eller bronzebånd. Edsringe findes ofte parvis, som det er tilfældet med ringene fra Remset, men forekommer også som enkeltfund og sammen med andre genstande i offer- og gravfund.

Antagelig blev ringene båret af både mænd og kvinder. Deres eksakte rolle i bronzealderens samfund kender vi ikke, men det har utvivlsomt haft noget med status og gudetro at gøre. Ikke kun for husmand Hans Peter Hansen repræsenterede ringene en formue, det gjorde de også for de oprindelige ejere.