Regisse Kilde

Regisse Kilde, Frørup Sogn. 2006

Intro

Allerede fra barnsben kendte H.C. Andersen til hellige kilder og den kraft, de ifølge overtroen besad. Som voksen besøgte digteren flere gange Regisse Kilde, der også fandt plads i hans værk.

Sydvest for Frørup ligger Regisse kilde. Navnet har kilden fået fra en kvinde, om hvis rolle sagnene taler ganske forskelligt (jf. også H.C. Andersen-citaterne i den næstfølgende del/fane). Hun omtales dels som kristen missionær muligvis med virke i vikingetiden, dels som en gudsfrygtig kvinde, der levede efter kristendommens indførelse. Selve navnet varierer fra Regisse, over Regitze og Rise til Risia, men sagnene er dog enige om, at hun mistede livet under sit forsøg på at kristne de østfynske hedninge.

Heller ikke resten af historien er entydig, idet selve stedet, hvor kilden sprang frem, dels omtales som der, hvor hendes blod ved drabet ramte jorden, dels som lokaliteten, hvor Regisse blev begravet. I en anden version er Regisse en ung jomfru, som begår den synd at lægge et brød i vandet for at forcere en bæk. Som straf for dette spild sank hun i jorden, og en kilde sprang frem. Regisse kilde er formentlig den ”Hellepölæ”, som omtales i et skøde fra 1496. Den optræder dog først med sikkerhed i 1589, hvor biskop Jacob Madsen besøgte stedet.

Tilsyneladende var kilden da stadig i brug på katolsk manér, selv om Reformationen var blevet indført i 1536. Det omtales bl.a., at man hængte klude, krykker eller hår op ved kilden. Helt frem til slutningen af 1800-tallet valfartede syge mennesker til kilden, der antoges for at have lægende og helbredende virkning, og den havde altså fortsat en fremtrædende plads i folketroen. Allerede i 1861 var der dog blevet sat en stopper for Kildemarkedet, som fandt sted omkring Skt. Hans i nærheden af kilden. Måske har lukningen af markedet været en af årsagerne til, at kilden mistede sin betydning.

Ved kilden lå også et kapel, som dog synes at være borte i slutningen af 1500-tallet. Helt frem til 1914 stødte man nord for kilden på munkesten, som må have været byggematerialet. Der er endnu ikke påvist andre levn af kapellet. I 1903 besluttede man ud fra lokalt initiativ at istandsætte den forfaldne kilde. Det foregik ved, at man støbte en brøndkasse af beton, og denne stod helt frem til 1994. Betonen er nu erstattet af en brøndkasse af træ, der er dækket af et låg. Uden om kilden havde man i 1903 ligeledes af beton støbt en karm, der siden har fået navnet ”Kartoffelkælderen”. Denne karm findes stadig, og hele anlægget er tilgængeligt for publikum.

I H.C. Andersens første selvbiografi, Levendsbogen, som han nedskrev kun 27 år gammel (men som først udkom posthumt i 1926), kan man læse om, hvordan digteren allerede som barn kendte til de hellige kilders kraft, der ifølge overtroen skulle være stærkest Skt. Hans aften: ”Sanct Hanses Aften gik jeg til Kilden [Paarup Kilde, red.] med en lille Spand, og skjøndt der var over ½ Miil udenfor Byen, bar jeg den hjem med Vand i; jeg var meget overtroisk og min Moder ikke mindre;…”

I 1837 udkom digterens 3. roman med en så detaljeret beskrivelse af Regisse Kilde og det kildemarked, der blev afholdt i den tilstødende landsby Frørup, at det er nærliggende at antage, at H.C. Andersen må have oplevet begge dele ved selvsyn inden da. I hvert fald har han lavet en grundig historisk research for at kunne give følgende beskrivelser i Kun en Spillemand:

” Endnu findes den Overtro hos Almuen, at enkelte Kilder her i Danmark tillægges, som i Catholicismens Tid, en stor Hellighed. Fyenboen anseer St. Regisse Kilde [*Note: Den fyenske Bonde kalder den Reisekilde, en Sammentrækning af Navnet Regisse-Kilde.] ved Landsbyen Frørup for at have størst Kraft; og da et saakaldet Kildemarked er forenet hermed, strømmer Mængden herhen; fra flere Miles Omkreds, ja fra hiin Side Odense og Svendborg, komme de Syge her Natten før St. Hans Aften; de drikke af Vandet, bade sig deri og overnatte i den frie Luft. Tre Aar i Rad maa den Syge komme der, bliver han da ikke rørig og rask i den Tid, siger Almuesmanden, saa bliver han det aldrig.” [Første del, kap. VII]

Ifølge Hans Rasmussen i Frørup Sogns Historie [Nyborg 1945] synes tallet tre at være tilbagevendende i forbindelse med kilden. Han skriver: ”De syge skulle, efter at de havde vasket sig ved kilden, føres omkring den tre gange, og de skulle drikke tre mundfulde vand. Var de meget syge, kom de til kilden tre år i træk.” Hans Rasmussen gengiver også tre forskellige sagn om kildens opståen. Det sidste af dem, som han har hentet fra Thieles Folkeblad, svarer ganske nøje til dét, H.C. Andersen gengiver i romanen:

”Omtrent to Mile fra Nyborg ligger mellem Landsbyerne Ørebæk og Frørup, dog nærmest den sidste, St. Regisse-Kilde, der, som Folkesagnet fortæller, har sit Navn efter en meget gudfrygtig Frue, som af onde Mennesker blev slemt forfulgt, ja de toge endogsaa Livet af hendes Børn, men paa samme Sted, hvor dette skete, fremsprang strax en deilig Kilde. Da Fru Regisse længst var død, kom mange fromme Vandringsmænd langveis fra, for at drikke af Kildens Vand, og de byggede til hellig Amindelse et Kapel nær ved Kilden og ophængte hendes Billed der. Hvert Aar paa St. Boelmesse Dag holdtes her Prædiken, men da Luthers Lære blev indført i Landet, lod man dette Kapel falde ned i Gruus; Kilden derimod risler endnu og besøges Aar for Aar ved St. Hansdags Tid, og der holdes da et Marked.For ikke at beskues af en talrig Mængde, er det vist, at den Brug efterhaanden har hævdet sig, at det er Natten før St. Hans Aften de Syge tilbringe ved Kilden. Ved Solnedgang vaskes de i Vandet, og et Leie tilberedes til Natten; i Morgenstunden bryde de op, de Svageste føres hjem, de derimod, hvis Sygdom tillader det, blive og tage Deel i Markeds Lystigheden. I Landsbyen Frørup, hvor Kildemarkedet staaer, var man ifærd med at slaae Boder og Telte op. Paa alle Biveie saae man Kjørende og Gaaende med deres Syge; Enkelte vandrede alt over Engen, hvor, mellem Hasler og Elle, Kilden flyder; den omskygges af nogle temmelig høie Træer, paa hvilke Almuen endnu den Dag i Dag efter catholsk Skik hænger sit Offer, som bestaaer i nogle Lys. De grønne Hække rundt om maae tjene som Skjærmbrædt for de Syge, der afklædes og vaskes; deres gamle Klæder blive hængende paa Grenene, hvor da Fattige tigge dem til eget Brug.” [Første del, kap. VIII]

Vi ved med sikkerhed, at H.C. Andersen lagde vejen forbi Regisse Kilde adskillige gange efter tilblivelsen af romanen Kun en Spillemand. Udflugterne dertil blev gjort i forbindelse med hans sommerophold på den nærtliggende Glorup herregård. I dagbogen den 17. juni 1848 skriver digteren f.eks.: ”Løverdag 17. Skrevet hver Dag flittig paa Romanen [De to Baronesser, red.] kjørt til Mølleren i Frøerup, gaaet med Grevinden til Frøerup Kilde, høide til Høiere, Elletræer til Venstre. Smuk Udsigt fra Kilden, kjørt om ad den anden Mølle hjem”.

Digteren oplevede også det velbesøgte og livlige Kilde-marked på Skt. Hans dag. I dagbogen den 24. juni 1850 finder vi denne levende beskrivelse af både markedet og en for H.C. Andersen urovækkende oplevelse af de syge ved kilden:

”Søndag [?: Mandag] 24. Efter Bordet kjørt til FrøerupKilde-Market, det holdes paa selve Landeveien; Boutik ved Boutik, opfyldt med Mennesker, vi kunde neppe komme frem, vore Heste vare ved at tage een og anden Boutik paa Hovedet. Der lavedes Kaffe, Røgen fra Tørvene og Lugt af slet Tobak qvalte Luften. — Der stod Borde med stegte Aal i al den Støv. — Vi gik til Kilden [,] i Træerne om den hang magre spæde Lys, og en Las af et blaat Silketørklæde, Vandet raktes i en stor Bryggerhuus Sløv. Koner vadskede sig tre Gange i Vandet: »Det er godt mod mange Ting!« sagde een. Der stod en fæl Vagabundus ved Kilden, jeg havde fornæmmelse af at han maaskee vidste hvem jeg var,og kunde sige mig noget ubehageligt; som var jeg en Paria kommet i en høiere Kaste. — Jeg følte mig i Trængselen nerveus og vi gik over Gjærde, Kartoffelager, der var hyppet, over en raaden Brønd ind i Møllen, …”

Den ubehagelige oplevelse var måske en del af forklaringen på, hvorfor H.C. Andersen nøjagtig ét år efter ikke skulle nyde noget af et gensyn med markedet: [Dagbogen den 24. juni 1851] ”— I Nat sovet meget lidt. I Dag Kildemarket i Frøerup, jeg gad ikke tage derhen; det er altid det samme, gale Stimmelen og Boutikkerne paa den smalle Landevei.”