Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Refsvindinge
Intro
Refsvininge er nævnt første gang 1435 i formen Rofs-wynninge. Første del er mandsnavner Ræf. Sidste led er sandsynligvis afledt af udsagnsordet winnæ, der betyder udføre, overvinde, erhverve. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1067 ha store ejerlav var i 1682 46% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takserede i 1684 til 183 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 187 tdr. Ejerlavet afgrænses af vandløb, hvorved var placeret flere møller: Lundemølle, Rullemølle og Lillemølle. Heraf eksisterer i dag kun den sidstnævnte. Mod syd regnedes Å’s Mølle af og til med til sognet. Mod nord vidner marknavne på Dastrup (1682) om en nedlagt udflytterby. Hovedgården Juulskov i nabosognet Kullerup har gjort indhug i ejerlavets nordlige del. I 1690 hedder det, at en af gårdene i Refsvindinge dyrkes af Juulskov. Refsvindinge blokudskiftedes i 1798, og siden er 14 gårde udflyttede. Heraf udflyttedes de 12 direkte i forbindelse med udskiftningen. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene var i senmiddelalderen ret spredte. I 1435 erhvervede Sten Basse en gård i Refsvindinge. I 1496 havde Per Bryske 2 gårde, medens Glorup i 1497 ligeledes havde 2 gårde. Kronen havde i 1537 under Nyborg len 2 selvejergårde og 1 fæstegård. Desuden rummede byen 3 kirkegårde til Nyborg og Refsvindinge kirker, ligesom Skt. Knuds Kloster i 1400-tallet havde erhvervet 1 gård i byen. Hertil kom en præstegård. Med reformationen kom kronen således i besiddelse af en væsentlig del af byen. Blandt adelsgodset dominerede i 1664 nabohovedgården Juulskov med 14 gårde og 1 hus, medens Holckenhavn havde 6 gårde og 2 møller. I 1760 var Juulskov nået op på 19 gårde og 16 huse, og i 1806 var hovedgården eneejer i byen. Overgangen til selveje var for gårdens vedkommende stort set afsluttet i 1844, medens der på dette tidspunkt stadigt var et betydeligt antal fæstehuse. Landbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1700-tallet på 33-35. Overgangen til selveje ledsagedes af ekspansion i gårdtallet i normalt omfang. Hus- og befolkningstallets ekspansion i det 19. årh. overstiger klart det normale. Gårdene var i 1684 i gennemsnit ret små. Byen synes aldrig egaliseret. I 1690 hedder det, at skvatmøllen Lille Mølle er lagt øde for 40 år siden. Den nuværende møllegård er opført 1827.

Areal
1067 ha. f heraf opdyrket 1688: 46%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Refsvindinge Kirke. Billede fra DIS Danmark