Redningsstation i Kirkeby på Rømø


Redningsstation


Redningsstation


Redningsstation med redningsbåd

Intro

Redningsstationen i Kirkeby på Rømø anvendes i dag af Rømø Frivillige brandværn som brandstation

I 1870erne blev det besluttet, at oprette et redningsvæsen på Rømø, og der blev bygget en mindre, stråtækt bygning syd for kirken, der husede redningsbåden fra ca. 1875.

I 1887 opførtes den nuværende lidt mere statelige bygning, der husede en roredningsbåd. Der blev ligeledes opført en lignende station i Juvre.

I dansk tid var båden bemandet med 12 mand, 1 bådfører, 1 udkig og 10 mand ved årerne. I båden kunne rejses en mast, så båden kunne føre sejl, storsejlet som var et gaffelsejl og en fok.

Den gamle bygning fra 1875 var i brug så sent som i 1950erne som materielmagasin.

Da havnen blev bygget, flyttedes redningsbåden til Havneby, og blev nu en motorredningsbåd. Bygningen blev i 1968 overtaget af Rømø frivillige brandværn, der stadig har brandstation her.

Den gamle stråtækte bygning fra 1865 blev revet ned i 1965, og da brandværnet i 2003 manglede mere plads til køretøjer blev bygningen med hjælp fra A. P. Møller fonden genopført i 2004 som en nøjagtig kopi af den gamle bygning.