Ravnsborg borgruin
Sådan mener man, borgen har set ud
Foto taget af Lolland -Falsters stiftsmuseum
Dett er grundplanen på Ravnsborg borgruiner
Ravnsborg borgruin med græssende får
Ravnsborg borgruin udgraves 1915
Intro
Ravnsborg var engang en rigtig borg, der skulle hjælpe den holstenske greve, Johan den Milde, med at værge sit pant, Lolland.
Grev Johan den Milde af Plön var halvbroder til kong Erik Menved og kong Christoffer II. Ved hjælp af intriger og snuhed søgte han at få fodfæste i Danmark, men han havde en rival i "Den kullede Greve", grev Gerhard af Holsten. Kong Chritoffer II blev fordrevet. Fra 1326 havde han Lolland som len og fra 1329 som pant på et gældsbrev på 20.000 mark, Efter nogle magtkampe blev Valdemar Atterdag konge 1340 , og Johan den Milde beholdt Lolland som len, indtil kongen fik midler til at indløse pantet. Ravnsborg fortsatte som len til ca. 1508 og blev da lagt under Halsted Kloster.
På grund af ufredstider måtte borgen befæstes. Det var omkring år 1335. Borgen blev uindtagelig, idet der var vand på alle sider. Der har været 3 borggårde, alle indhegnet af mure.
Landskabet så helt anderledes ud dengang. Der gik en fjord eller vig langt ind i landet. Borgen blev anlagt på en naturlig høj med stejle skrænter. Toppunktet af borgbanken ligger 18 meter over havet. Der var palisader og borgtårne. En fjende, der kom nordfra og ville indtage borgen måtte over en lang bro på 200 meter, før han kom til ringvolden og så skulle han ad en vindebro over en voldgrav, før han kunne komme til selve borgen. Hvis han kom fra Hejringe, måtte han over en 150 meter lang bro til den sydlige ringvold og over vindebroen der. Fra borgens svære mur med en vægtergang kunne fjenden mødes med en regn af pile.
På Nationalmuseets vegne blev Ravnsborg Borgruin undersøgt og opmålt 1876 af Engelhardt og Magnus Petersen -og igen 1904 af P. Hauberg.
Greven på Halsted Kloster (Baroniet Juellinge) Frederik Krag Juel Vind Friis henvendte sig 1913 til Nationalmuseet og tilbød at betale en udgravning og fredning af borgbanken. Til gengæld skulle de så sørge for istandsættels og konservering af murværket. C.M. Smidt fik opgaven og lavede en foreløbig undersøgelse og udgravning 1915.
Udgravningen
Selve borgkomplekset bestod af 3 gårde og flere tårne. Omkring borgbanken har der været en vandfyldt voldgrav , og uden om den var der en ringvold. Af syd-gården er kun et stykke af ringmuren bevaret. Af nordgården er flere dele af murværk bevaret, enkelte steder i 2½ meters højde. Nordgården var 47 m. lang og 16-24 meter bred. Den nordre gårds vestmur er 2-2½ meter brede, men de øvrige mure er kun 1-1 1/4 m brede. Det skulle gå lidt hurtigt med at få borgen færdig, så mange sten var lavet af dårligt ler og dårligt brændt, så de var ikke så solide. Man har fundet fundamenter af et hjørnetårn. Indkørselen til den nordre gård gik gennem en ringmur og er borgens hovedport. Man regner med, at der var palisader ud mod skrænten i øst. Borgens hovedtårn stod i den midterste gård.Der er bevaret nogle fundamenter fra tårnet. Området er ikke færdigudgravet.
Da tiden var løbet fra den slags borge, bl.a. fordi der kom en anden type våben, blev den nedlagt ca. 1500 og stenene genanvendt til kong Hans`borg Engelholm på Slotø i Nakskov Fjord.
Uden om ringvolden er der nu eng, men i middelalderen var både borgbanke og ringvolde omgivet af vand. Det bakkede område ved kysten har i middelalderen været en holm, der ved vand og sumpe var skilt fra Hejringe Marker. På den nordlige holm ligger nu landsbyen Ravnsby.
Der er i dag mange, der besøger voldstedet, hvor der er en flot udsigt over smålandshavet. Nu går der får og græsser. Enkelte steder kan man se murrester, men de fleste er overdækket med jord for ikke at forvitre helt.
På Ravnsborg har der flere gange været spillet teater. "Ravnsborg egnsspil" opførte i sommeren 1997 "Danmark til fals". I 1995 handlede det om Lolland og venderne. Begge gange var det sommervejr, så publikum kunne nyde friluftsforestillingerne.