Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ravnholt
Intro
Besøger man Ravnholt, hæfter man sig først ved de store alléer, som pryder de veje, der stråler ud fra hovedgården. Man ved længe før ankomsten, at et storgods er i nærheden.

Herregården
Ravnholts historie går tilbage til middelalderen. I 1300-tallet var det en lille væbnergård på størrelse med to-tre bøndergårde. Den var anlagt i skoven. Ravnholt betyder ’den lille ravneskov’.

I slutningen af 1500-tallet eksisterede en hovedbygning af bindingsværk. På dette tidspunkt var tiden dog løbet fra den gamle bygning, og i 1592 var byggeriet af en afløser i gang. Hertil anvendte man sten fra eget teglværk, der lå i den nuværende Dyrehave, og nybyggeriet omfattede den pragtfulde renæssancebygning, der i dag udgør østfløjen og nordfløjen (midtfløjen) af hovedbygningen.

Midtfløjen havde mod gården et trappetårn, der vistnok var prydet med et højt spir. Foroven på bygningen var der skydehuller, som formentlig mest har været til pynt.

I anden halvdel af 1600-tallet stod bygningerne en tid ubeboet, og forfaldet satte ind. Fra et bygningssyn i 1696 vides det, at gulve og lofter var ødelagt af regn, der kom ind gennem tag eller vinduer, murene var revnede, og trappetårnet var meget brøstfældigt. Det var, hvad den unge Charlotte Amalie Gersdorff arvede, og der var meget at sætte i stand, før hun og hendes mand, gehejmeråd Christian Sehestedt, kunne flytte ind på Ravnholt. Med dette par blomstrede Ravnholt op og fik ny, smagfuld indretning.

Parret Gersdorff og Sehested døde uden at have sat børn i verden, og gården blev testamenteret til en søster- og plejedatter. Ved hendes ægteskab gik gården over til Juul-slægten, og efterkommeren, Christian Juul, tog som tak for godset navnet Sehestedt Juul. Det var formentlig denne Christian, der tilføjede jagtherrefløjen ved den nordre ende af østfløjen

I 1752 var godset, som også omfattede Nislevgård ved Otterup blevet så stort, at man kunne oprette et stamhus. Stamhusrettighederne betød frem for alt, at man kunne lade godset gå udelt i arv til den ældste søn. I Den Danske Atlas fra 1760erne omtales Ravnholt som en af landets bedste og herligste gårde både på bygning og ejendom.

I 1780 blev nabohovedgården Hellerup som nævnt købt til, og stamhuset kom til at bestå af Ravnholt, Nislevgård og Hellerup, samt avlsgårdene Stubbendrup, Holmegård, Ferritslevgård og Sofienlund. Disse havde i 1905 et samlet tilliggende på mere end 2400 ha, endnu før Lykkesholm med 814 ha. blev købt i 1914. Stamhuset afløstes i 1925, hvorved Nislevgård afgaves til staten og udstykkedes til 50 statshusmandsbrug.

Den næste Christian Sehestedt Juul opførte i 1846 vestfløjen, og hans arving, kammerherre Ole Sehestedt Juul, påbegyndte en omfattende renovering. Under disse arbejder blev der taget fat på at genskabe de svungne gavle. De havde været erstattet af først glatte gavle og siden kamtakkede gavle, der hver især var et udtryk for samtidens syn på arkitektur. De nye svungne gavle blev dog genskabt i cement, hvor man oprindelig brugte sandsten.

Under restaureringen byggede man også det indre om, og det kom til at tage sig smukt og smagfuldt ud.

Både kammerherren og hans hustru døde i 1882 og blev begravet i den bakke, hvorpå Herrested kirke ligger.

I dag er Ravnholt centrum i Fyns næststørste godskompleks, som endnu omfatter hovedgårdene Lykkesholm og Hellerup. Det fælles storgods er af ret ny dato, idet Hellerup som nævnt blev tilkøbt i 1780, mens Lykkesholm altså først kom til i 1914. De enkelte hovedgårde har derfor en væsentlig længere selvstændig historie end deres fælles.

Herregården kan beses fra vejen, der går tæt forbi gården. Der er ikke adgang til bygninger eller park.


Historiske tildragelser
Maleren Otto Bache var i slutningen af forrige århundrede en hyppig gæst på Ravnholt, hvorfra flere af hans motiver er hentet. Ravnholt var kendt for sin vildsvinebestand. Det sidste vildsvin blev nedskudt i 1949. Beboere i 1845: Navn; Køn; Alder; Civilstand; C. Sehestedt Juel; M; 39; gift; Herrested sogn; kammerherre, stamhusbesidder Agnes v. Platen; K; 24; gift; pr. Kiel; hans kone Warner; M; 23; ugift; Odense; skytte Knachstredt; M; 23; ugift; Hannover; berider Smidth; M; 29; ugift; Århus; avlsforvalter J.N. Jensen; M; 30; ugift; Oure sogn, Svendborg amt; gärtner C.A. Iversen; K; 34; ugift; Assens; smed E.W. Freisleben; M; 18; ugift; Sandager sogn, Odense amt; landvæsenselev Anthon Storm; M; 30; ugift; Hesselager sogn, Svendborg amt; stadsjæger Mads Hansen; M; 30; ugift; Mesinge sogn, Svendborg amt; tjener Mads Hansen; M; 34; ugift; Skjellerup sogn, Svendborg amt; kudsk Jacob Olsen; M; 38; ugift; Marstal; trainair Lars Mortensen; M; 35; ugift; Kværndrup sogn, Svendborg amt; staldkarl Jørgen Christiansen; M; 19; ugift; Herrested sogn; stalddreng Hans Knudsen; M; 27; ugift; Allesø sogn, Odense amt; kjøkkenkarl Hans Jørgen Jespersen; M; 35; gift; Taasted sogn, Vejle amt; vægter Rasmus Rasmussen; M; 35; ugift; Herrested sogn; hjulmand Jens Rasmussen; M; 37; ugift; Herrested sogn; materialkarl Niels Larsen; M; 37; ugift; Gislev sogn, Svendborg amt; materialkarl Peder Jochumsen; M; 32; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; materialkarl Hans Rasmussen; M; 26; ugift; Søllinge sogn, Svendborg amt; materialkarl Hans Andersen; M; 28; ugift; Herrested sogn; materialkarl Niels Pedersen; M; 30; ugift; Gudbjerg sogn, Svendborg amt; materialkarl Lars Nielsen; M; 26; ugift; Horne sogn, Svendborg amt; materialkarl Jens Villadsen; M; 30; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; materialkarl Christen Bertelsen; M; 25; ugift; Engum sogn, Vejle amt; materialkarl Jeppe Hansen; M; 36; ugift; Kværndrup sogn, Svendborg amt; materialkarl Jørgen Mortensen; M; 34; ugift; Ryslinge sogn, Svendborg amt; materialkarl Rasmus Ottosen; M; 32; ugift; Gislev sogn, Svendborg amt; staldkarl Niels Hansen; M; 25; ugift; Herrested sogn; haugekarl Peder Jensen; M; 16; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; haugedreng Peder Hansen; M; 17; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; haugedreng Jens Hansen; M; 18; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; materialdreng Jens Jensen; M; 30; gift; Ølgård sogn, Ribe amt; svinepasser Mads Larsen; M; 64; gift; Ringe sogn, Svendborg amt; røgter Peder Mogens Pedersen; M; 30; gift; Ringive sogn, Vejle amt; røgter A.E. Iversen; K; 33; ugift; Assens; huusjomfrue F. Heise; K; 20; ugift; Hannover; kammerjomfrue B. Jepsen; K; 29; ugift; Løjt sogn, Åbenrå amt; mejerske Kirsten Rasmusdatter; K; 30; ugift; Årslev sogn, Svendborg amt; huusholderske Birgitte Dyreborg; K; 26; ugift; Lumby sogn, Odense amt; kjøkkenlærling Ane Marie Andersdatter; K; 31; ugift; Herrested sogn; kokkepige Marie Lisbeth Andersdatter; K; 27; ugift; Gislev sogn, Svendborg amt; kokkepige Kirsten Frederichsen; K; 30; ugift; Assens; stuepige Ane Pedersdatter; K; 23; ugift; Herrested sogn; stuepige Mette Knudsdatter; K; 23; ugift; Herrested sogn; brøggerpige Maren Hansdatter; K; 34; ugift; Herrested sogn; brøggerpige Karen Jeppesen; K; 23; ugift; Refsvindinge sogn, Svendborg amt; undermeierske Maren Frederichsdatter; K; 22; ugift; Gislev sogn, Svendborg amt; malkepige Birte Nielsdatter; K; 27; ugift; Hillerslev sogn, Svendborg amt; malkepige Ane Jensdatter; K; 24; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; malkepige Maren Nielsdatter; K; 23; ugift; Ringe sogn, Svendborg amt; malkepige Ane Marie Jørgensdatter; K; 19; ugift; Gislev sogn, Svendborg amt; malkepige Karen Jørgensdatter; K; 68; ugift; Ore sogn, Svendborg amt; hønsepige

Bemærkninger til navnet
Ravnholt nævnes første gang i 1365 i formen Rafnholt. Forledet er dyrenavnet ravn. Efterledet er holt, der betyder lille skov.

Ejerrække
1365 Jens Madsen ca. 1400 Jakob Ottesen Bild 1580 Niels Bild 1622 Holger Rosenkrantz 1630 Henrik Holck 1691 Fr. Gersdorff 1701 Chr. Sehestedt 1757 Sophie Hedvig Friis 1777 Chr. Sehestedt Juul 1995 Ove Sehestedt Juul Fælles ejer med nabogården Lykkesholm 1914- Fælles ejer med nabogården Hellerup 1780-1822, 1836- Under stamhuset Ravnholt 1752-1924

Litteratur

Udklip fra Nordisk Billed Magazin. Ravnholt.


Litografi. Ravnholt.


Hovedgården Ravnholt.


Hovedgården Ravnholt.