Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ranestedet
Intro
Ranestedet er et mindre egnsmuseum. Det hvidkalkede hus er bygget 1778 i kalksten og bindingsværk.

Ranestedet
Ranestedet hed oprindeligt Varpelevgård og var en hovedgård under Gjorslev gods. Stedet ejedes i 1200-tallet af den højadelige Rani-slægt. Senere ejere er Chresten Lindencrone og Jacob Scavenius.


Varpelevgård blev bygget i midten af 1200-tallet. Gården var en flot og prægtig 38 m lang og 8 m bred i 2 stokværk opført i brændte røde sten og med bæverhaletegltag. Gården nedbrændte medio 1660 og blev ikke opført påny. En del af murstenene anvendtes senere til udbygning af den overfor opførte Varpelev kirke, som den gang ejedes af Gjorslev gods.


Rane-slægtens mest kendte person er kammermester, ridder Rane Jonsen, der i 1286 blev anklaget for at være meddelagtig i mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade. Rane Jonsen samt de øvrige gerningsmænd blev dømt fredløse og måtte flygte ud af landet. Rane Jonsen blev under et besøg i Danmark 1294 genkendt, pågrebet og halshugget.


Varpelevgård blev i 1700-tallet en fæstegård under Gjorslev. Den 1. kendte fæster var Jørgen Hansen. Han modtager i lighed med mange fæstebønder under Gjorslev gods i 1769 et selvejer-fæstebrev (fribrev) udstedt af godsejer Chresten Lindencrone. Derved opnår han at få en øget rådighedsret over ejendommen. Han kan således frit pantsætte denne. I 1778 får han tilladelse til at opføre en ny bolig på området. I 1799 køber justitsråd Jacob Scavenius, Gjorslev gården for 250 Rdl. Efter Jørgen Hansens død deles gårde i 3 mindre og 1 større jordbrug og tilbage bliver kun det nuværende areal på 4.400 kvm.


Ejendommen købes i 1902 af husmand Peder Niels Dahl. Efter hans sidste levende søn Axel Dahl, der var ugift, erhverves ejendommen af Vallø kommune, som vil bebygge området. På grund af megen lokal protest besluttes at bevare og omdanne denne til mindestue eller egnsmuseum. Ejendommen får efter en lokal afstemning navnet: Ranestedet. I 1990 stiftes Den selvejende Institution Ranestedet, som køber dette af kommunen for 1 brændevinskilling. Foreningens bestyrelse har herefter ansvaret for ejendommens vedligeholdelse.


Aktiviteter
Ranestedet besøges årligt af 3-4 skoleklasser. Børnene får på disse besøg mulighed for at opleve, hvordan livet levedes på en dansk husmandssted medio 1900-tallet.


Børnene får således forskellige opgaver som at bage æbleskiver på originalt komfur, vaske tøj i en hånddrevet vuggevaskemaskine, slibe knive på en pedaldrevet slibesten, save brænde, knytte reb og andre opgaver.


Ranestedet kan besøges onsdag ml. 10-12 i perioden 1.maj-30.sept.


Tryggevælde ådal
Bag huset er indrettet kålhaver samt plantet frugttræer.


Fra det bygningen beliggende areal er en flot udsigt over Tryggevælde ådal til landsbyen Ll. Tårnby på modsatte side af åen. Ca. 1 km fra Ranestedet mod Hårlev by er en P-plads nær åen. Åen kan besejles med robåd, ligesom der er mulighed for fiskeri og studie af et rigt fugleliv og en varieret flora.


En del af arealet bliver indrettet som oplevelseshave med plankeborde og -bænke, hvor man frit kan nyde udsigten samt sin medbragte madkurv. Fra P-plads til haveområdet er anlagt en handicapvenlig grussti.


Der er mulighed for ad en bagvedliggende sti at kunne bevæge sig til Lammehøj nær ådalen.





Ranestedet, 2011


Ranestedet, 1985


Ranestedet, ca. 1920


Stue i Ranestedet


Stuen i Ranestedet