Rands fjord







Intro

Rands Fjord er en inddæmmet fjordarm fra Vejle Fjord. I 1866 blev der bygget en dæmning og en sluse, hvorefter fjorden blev til en ferskvandssø. Fjorden og området omkring blev fredet i 1968 henholdsvis 1979.

I forbindelse med udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 blev den slesvig-holstenske hær tvunget ud af Trelde-skansen nord for Fredericia. Mange af de flygtende soldater forsøgte at komme mod Vejle over vadestedet ved Rands Fjord, men et par kanonbåde bestrøg overgangen, og en hel del af soldaterne druknede på vejen over fjorden. Det lykkedes kun få soldater at komme til Vejle af den vej. I 1809 forsøgte kongen med et dekret at få den færgefart, der foregik over Rands Fjord, sat i system. Kommandør Povl Løvenørn blev sat på opgaven, og han foreslog en dæmning og en sluse over indløbet til fjorden. Men amtmanden i Vejle afviste forslaget, og sagen lå stille – i hvert fald for en periode. For efter hvad der kunne være blevet en meget alvorlig drukneulykke i 1818 kom der gang i lokale krav om en forbedret færgeovergang. Den blev oprettet i oktober samme år. Mange fortsatte dog med at bruge de farlige vadesteder som overgange, og færgeruten lukkede efter tre år. I 1855 fremsatte Vejle Amtsråd et forslag om en bro og en vej over Rands Fjord. Det krævede dog at man byggede en sluse, så dele af fjorden kunne tørlægges. Arbejdet startede i 1866, og fire år senere stod slusen færdig, og der var bygget en bro og en vej over fjorden via en dæmning.

Rands Fjord mellem Vejle og Fredericia blev i starten af 1920’erne midtpunkt for en særlig industri, da man opdagede, at der i undergrunden nær fjorden forekom kiselgur. Det var en lokal gårdejer, der var ude at gå en tur gennem den nærtliggende skov, som opdagede beholdningerne af kiselgur ved Rands Fjord. Her fandt han en rævegrav, hvor der rundt omkring lå spredt et hvidt stof, han først troede var kalk. Efter nogle prøver opdagede man dog, at der var tale om kiselgur, og dermed startede Rands fjords kiselgur-eventyr. Kiselguren udviklede sig hurtigt til en stor industri ved fjorden med i alt fire kiselgurværker, hvoraf A/S Vejlby Kiselgur og Ran-Dan var de to største. Den samlede årsproduktionen for virksomhederne var i 1956 tæt på 10.000 tons. Fabrikken Ran-Dan blev bygget på den sydlige side ved Vejlby og beskæftigede 12-18 mand, der arbejdede i treholdsskift. Kiselguren skulle graves fri fra jorden med håndkraft. Det hårde arbejde med udgravningen førte til stejle skrænter i udgravningen, der blev generet af grundvandet. Der var derfor stor risiko for, at skrænterne kunne styrte sammen, så arbejderne måtte springe for livet. I løbet af 1970’erne stoppede udvindingen af Kiselgur ved Rands Fjord og Ran-Dan lukkede som det sidste værk i 1978. I dag er områderne, hvor der blev gravet efter kiselgur, blevet fyldt med vand, og der er dannet små søer i landskabet.