Randerup kirke
Randerup kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Intro
Randerup kirke ligger ensomt nord for landsbyen Randerup. I de historiske kilder nævnes det, at kirken i 1514 blev viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.
Randerup kirke ligger ensomt nord for landsbyen Randerup. I de historiske kilder nævnes det, at kirken i 1514 blev viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.
Kirkens bygninger
Kirken er opført i senromansk stil og stammer i det væsentlige fra midten af 1200-tallet. Kirken er opført i to omgange. Koret er opført i rhinske tufsten og står på granitsokkel. Skibet er lidt yngre og er opført i granitkvadre og står ligeledes på granitsokkel. Der er spor efter tidligere nordlige vinduer, et i koret og to i skibet. Døren mod syd er velbevaret og har rundbuestik og øverst et indhugget felt med et latinsk kors. Døren mod nord er nu tilmuret.
Tårnet er fra gotisk tid, o.1450 og er opført i munkesten og granitsten. Tårnrummet har hvælvet loft og der er en usædvanlig høj rundbueåbning ind til skibet. Kirkens klokke er fra 1889 og støbt i Bochum. Også våbenhuset mod syd er fra gotisk tid, ca. 1450. Gavlen har tre små gotisk spidsbuede blændinger.
.
Tagværkerne over kor og skib er velbevarede og beklædt med bly. Våbenhuset mod syd har tegltag og tårnet er beklædt med eternittag.
Kirken gennemgik en større istandsættelse i 1940 ved arkitekt Arne Finsen.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 685
Kirken skib har bræddeloft med oprindelig loftsbjælker.
I Korbuen hænger et gotisk korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1300-tallet, der meget ligner et tilsvarende krucifiks i Gram kirke. Det meget medtagne krufikset blev reddet af konservator Niels Termansen i 1928, der restaurerede det og gav det ny bemaling i 1940.
Alterbordet er dækket af udskårne dele fra indgangspanel i Ribe-stil fra sidst i 1500-tallet. Den ret fine altetavle er fra 1651 og menes at være udført af Jens Olufsen i Varde. Motivet er fra Jesus og Nadveren med disciplene skærtorsdag aften. Særlig interessant er figuren Judas, der vender ansigtet bort fra Jesus og hvis ene fod til forveksling ligner en bukkefod, et symbol på det onde. Herover er der et billede af korsfæstelsen. Topstykkets vinger er blevet fonyet i 1940 af P. Brodersen i Hjerpsted. Inden for topvingerne sidder figurer af evangelisterne Lukas og Johannes, mens evangelisterne Markus og Mattæus sidder uden for. Bag altertavlen er der en skriftestol med en fyldningsdør med malerier fra 1700-tallet. Kirkens oprindelige sengotiske altertavle findes nu på Gottorp slot i Slesvig i Tyskland.
Alterkalken er fra 1763 og påtrykt mestermærket ”AG”, der står for den københavnske guldsmed Anders Jørgensen Graff. Desuden findes indskriften: ”Ida Hedewig Graffin von Moltke”. Alterstagerne er fra begyndelsen af l600-tallet og dertil kommer også nogle trælysestager med samme profil.
Døbefonten i granit er fra romansk tid, o.1200. Den er udsmykket med arkader og hjørner med fremspringende menneskehoveder og menneskelige halvfigurer.
Prædikestolen er fra 1611 og af Tønder-typen. Den har relieffer fra Jesus livshistorie. Det gælder Fødslen, Dåben, Korsfæstelsen med Jomfru Maria og Johannes og Opstandelsen.
Stoleværket er fra 1940, men har ved indgangene paneler fra renæssancetiden, o.1550.
Org1et er fra 1946 og er bygget af Th. Frobenius.
En lysekrone er skænket til kirken i 1786 af Niels Andersen og hustru.
En pengebøsse er fra o.1800.
I skibet hænger der et Epitafium for sognepræst Broder Pedersen, død 1685, og hans hustru Ellen, død 1687.
Desuden hænger der en mindetavle fra 1894 over salmedigteren Hans Adolf Brorson, der var født i sognet og var sognepræst her i årene 1722-29. Også på kirkegårdens findes der en mindesten over H.A. Brorson.
Forfatter: Henrik J. Møller
Hans Adolph Brorson og hans slægt kom fra Randerup og var sognepræster her.
H.A. Brorson blev født i sognet i 1694. Hans far var også præst ved kirken, ligesom hans farfar var det. Brorsons far døde i 1704, da H. A. Brorson var knap 10 år gammel. Brorsons mor giftede sig med børnenes huslærer, Oluf Holbek, som derefter udnævntes til præst. Efter stedfaderens død i 1721 blev Hans Adolph Brorson præst i Randerup.
Flere af Brorsons salmer er inspireret af egnen omkring Randerup. Landsbyen ligger i det flade landskab ud mod Ballummarsken mod vest. Hans berømte salme ”Op al den ting som Gud har gjort” blev skrevet på minder fra hans vandringer i marsken. I salmen beskrives Guds storhed i et sprog fyldt med naturbilleder. Blandt andet nævnes græsset, blomsterne, fuglene, Vadehavet, fiskene, solen og stjernerne
Efter 1728 fik H.A. Brorson tjeneste i Løgumkloster og i Tønder og endte til sidst som biskop i Ribe. H.A. Brorson døde 70 år gammel i 1764.
Forfatter: Henrik J. Møller