Randbøldal-museet & Vandeksperimentet


Randbøldal Klædefabrik, 1930'erne Den lille bygning til højre er Magasinet, hvor museet har til huse.

Intro

Randbøldal-museet & Vandeksperimentet, Dalekildevej 1A, 7183 Randbøl. Museet fortæller historien om Engelsholm Papirfabrik. Herudover er der et vandeksperiment, hvor man blandt andet kan lære at tæmme og bruge vandet.

Randbøldal-Museet ligger på en gammel fabriksgrund i det naturskønne Randbøldal. Her blev Engelsholm Papirfabrik opført i 1732. I 1847 blev produktionen lagt om til at fremstille garner og stoffer. I 1973 stoppede arbejdet på fabrikken og i 1984 faldt den store bygning sammen. Tilbage står Magasinet, opført i 1918, som i dag rummer museet, hvor fabrikkens historie fortælles. Den gamle fabriksgrund er præget af vand fra såvel Vejle Å som de mange kilder, der springer på grunden.

Det er vandet der i dag, som i gamle dage, giver liv i området. Dette kan opleves i det nyåbnede vandeksperimentarium, hvor man kan lære at tæmme vandet ved hjælp af bl.a. møller og sluser. Leg og håndværk er sat i centrum for at give oplevelser på tværs af generationer og en fornemmelse af stedets historie. Den kommer ind under huden, når man leger med vand både udenfor og i det indendørs vandværksted, eller når man prøver at lave papir, garn, filt, bånd og stoffer i husets kreative værksteder. Det vil i øvrigt ofte være muligt at møde forskellige kunsthåndværkere, som arbejder i huset.

Åbningstider: Lavsæson: 1. sep-31. oktober: Søn- og helligdage kl. 11-16. Lukket fra 1. november til 4. april. Efterårs og vinterferie: Fra søndag til søndag kl. 11-16. Højsæson: 1. jun-31. aug: Alle dage kl. 10-17. Grupper efter aftale.

Entre:Voksne: 40 kr.Grupper (min.15), pensionister og studerende 30 kr.Unge under 18 år: Gratis adgang

Henvisning:

www.randboldal-museet.dk