Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Røverkælder
Intro
Røverkælder kaldtes i 1636 Røffuer Kielder og var på det tidspunkt et skelpunkt i skellet mellem Lifstrup, Vester Nebel Sogn, og Varde Købsstads markjorder. Dengang var området et stort øde hedeområde, og der gik mange sagn om stedet.

Fortidsmindet
Røver-Keld og hans bande

Mellem Varde og Ølufvad ligger Røverkælderen, som i gamle dage var hjemsted for en røverbande under ledelse af Røver-Keld. Landevejen førte fra Varde til Ribe, og i ly af to store gravhøje havde røverne indrettet en hule. Over vejen havde de spændt en snor med en klokke, som afslørede vejfarende, der kunne overfaldes og plyndres. Om røvernes leder Keld fortælles, at han havde været krybskytte, blev fanget og dømt til galgen, men nåede at undslippe. Han flygtede til Varde, hvor han samlede en bande, der holdt til i Røverkælderen. En anden historie fortæller, at han tidligere havde strejfet om i udlandet i mange år. Røverkælderen var så berygtet, at stednavnet har overlevet til i dag.

Det lykkedes dog at afsløre Røver-Keld og hans bande, og det gik efter sigende således til:
En aften kom herremanden Palle Vind ridende på landevejen til Varde. Han red ind i snoren, hvis klokke bimlede nede hos røverne. De kom alle stormende og ville overfalde herremanden. Han kæmpede bravt for at redde livet og de penge, han havde med sig. Heldigvis havde Palle Vind også sit sværd, så han kløvede hovedet på en røver, som havde taget fat i hestens hovedtøj. Et nyt hug – og så havde han også hugget armen over på den røver, der havde grebet om hestens hale.

Palle Vind flygtede hen til landsbyen Gellerup til den nærmeste gård, hvor der stod en kvinde og en dreng på gårdspladsen. Drengen råbte: ogquot;Se mor, fars hånd sidder i hestens hale!ogquot; – og så blev Palle Vind klar over, at han måtte være redet hen til røverens eget hus. For at slippe derfra måtte han nu forcere Varde å, som var ramt af den værste oversvømmelse nogensinde. Hesten klarede det ikke, og han bad til Skt. Nicolaus om at beskytte sig. Til gengæld ville han bygge en kirke til helgenens ære. Det lykkedes for Palle Vind at redde sig i sikkerhed i Varde, og dagen efter drog han med en håndfuld mænd ud for at fange røverne. De blev dømt til døden og hængt på Galgebakken ved Frisvad. Palle Vind gav penge til byggeriet af Skt. Nikolaj Kirke i Varde, hvor han også hængte det sværd, som huggede hånden af Røver-Keld. Sværdet findes ikke længere, og Skt. Nikolaj Kirke blev revet ned i 1809. Men man har udpeget et sted inde i Varde Søndre Plantage, som man mener, kan have været Røverkælderen.

Topografi
Sandheden er dog nok, at ingen i dag ved præcis, hvor Røverkælderen lå. På flere kort er Røverkælderen indtegnet på Hovedvej 11 ved nuværende skel mellem Lifstrup
, V. Nebel Sogn, og Varde Købstads jorder - dvs. lidt længere mod sydøst. Andre steder er Røverkælderen indtegnet endnu længere mod sydøst, altså i selve Lifstrup. Det stemmer da også overens med, at Røverkælderen var et skelpunkt mellem Lifstrup og Varde, men da området var et øde hedeområde i gamle dage, har man frem til 1700 tallet af og til revideret opfattelsen af, hvor skellet mellem Varde og Lifstrup var. I tingbøgerne kan man læse om mange tvister herom.

Gården Nielsinesminde
(Lifstrup Hovedvej 61) 1 km mod sydøst kaldes ofte Røverkælder, og det har naturligvis sin oprindelse i, at gårdens jord grænsede op til Røverkælder. Markvejen 1,2 km mod sydøst, som er skellet mellem Lifstrup Hovedvej 54
og Lifstrup Hovedvej 61, var den gamle byvej til Forumlund. Den fortsatte i gammel tid også på modsatte side af hovedvejen og fortsatte som en del af nuværende Tyvevej. Navnet Tyvevej kan evt. stamme fra tiden, da vejen mundede ud i Hovedvej 11 i nærheden af Røverkælder.


Litteratur

Stedet i Varde Sdr. Plantage, som man har udpeget til at være Røverkælder. Fotograf Henning Jørgensen.