Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Røjle MoseIntroI bronzealderen var det skik at lægge værdifulde bronzesmykker eller våben fra sig på utilgængelige steder som mosens bred eller i jorden. Den arkæologiske betegnelse for denne type fund er deponeringer. Dette neutrale udtryk dækker over, at det ofte er svært at afgøre, om det er ofringer til højere magter eller nedlægninger, som ejeren havde i sinde at hente igen, når tiderne blev mere gunstige.
I den sidste kategori kan der være tale om enten håndværkeres varedepoter eller værdier bortgemt til dårlige tider. Når tingene så findes igen i nutiden, er det fordi foretagendet så at sige mislykkedes. Et stort bronzefund fra Røjle Mose ved Strib er efter alt at dømme et eksempel på en sådan tabt formue.FortidsmindetEn tabt formue
En aprildag i 1972 var Ernst Schelde Petersen og Peter Andersen i gang med at grave en kloakledning ned til et nyt boligområde ved Røjle Mose, da de fik øje på en bunke grønne rør i gummigedens skovl. Deres første tanke var, at det drejede sig om legetøj. Et nærmere eftersyn afslørede dog hurtigt, at det var bronzesager af ikke helt ny dato. Via deres mester og nogle amatørarkæologer, der gravede i nærheden, gik beskeden videre til Fyns Stiftsmuseum.
De fleste af fundets spydspidser og kornsegle var allerede gravet op af gummigeden, så kun en enlig spydspids lå tilbage på den oprindelige plads, da museets inspektør nåede frem. Nu kunne man af gode grunde ikke være sikker på, at alle stykkerne var fundet, så en større eftersøgning i jordbunken blev iværksat. 14 dages udgravning forøgede antallet af fund, indtil man efterhånden mente at have samlet hele fundet på nær nogle afbrækkede småstykker. Et sådant fund er selvfølgelig danefæ, der måtte omkring Nationalmuseet, hvorfra finderne modtog en dusør. Efter endt konservering blev fundet returneret til Fyns Stiftsmuseum.
Fundet fra Røjle Mose består af i alt 43 enkeltstykker oprindeligt nedlagt sorteret og delvist pakket i små bundter, holdt sammen af bastsnore. Alle 16 spydspidser synes at have været samlet i mindre bundter med spidserne vendt samme vej, og af de 20 kornsegle blev de 14 fundet sammenbundtet i to pakker med syv i hver. På et af bundterne ses bastsnoren endnu. Herudover indeholder fundet to økser eller såkaldte pålstave, to stykker af en sværdklinge, en lille kniv og en lidt større kniv, hvis blad endnu har rester af træskeden siddende. En lille bronzestang er nok et råemne til støbning.
Mønstrene på spydspidserne daterer dem til midten af ældre bronzealder, nærmere betegnet engang i 1300-årene f.Kr. - samtidig med mindst én gravplads og boplads i området. Bronzesagerne er altså ikke gravet ned på et øde sted, men i et beboet landskab. Måske er der tale om en bronzestøbers eller en hel bygds lager af det kostbare metal.
Fundet fra Røjle Mose er det største depotfund fra ældre bronzealder, der endnu er gjort på Fyn. Det har repræsenteret en betydelig værdi i bronzealdersamfundet, hvor hvert eneste gram bronze måtte skaffes til veje fra det fjerne Mellemeuropa.
Fundet fra Røjle Mose - gjort i 1972 - består af i alt 43 enkeltstykker. Det blev nedlagt i 1300-årene f.Kr. og består af 16 spydspidser, 20 kornsegle, to økser, to stykker af en sværdklinge, en lille kniv, en lille bronzestang og en lidt større kniv.