Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Røjle
Intro
Røjle en nævnt første gang 1295 i formen Rycle. Navnet er en form af navneordet rykla eller rykil, som betyder langstrakt lav forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 856 ha. store ejerlav (inkl. Røjle, Tarup og Bøgelund) var i 1682 60% opdyrket. Røjle havde da en form for 4-vangsbrug og takseredes i 1684 til 98 tdr. htk. Byen havde betydelige skove, der imidlertid i 1664 var forhuggede og kun takseredes til 38 svins olden. Røjle synes udparcelleret fra Vejlby. Senere er af Røjle udparcelleret to torper, Bøgelund og Røjle Tarup (tidligere kaldet Vejlby Tarup), der imidlertid reduceredes betydeligt ved hovedgården Billeshaves oprettelse o. 1650 og senere udvidelser. Samtidig hermed opstod Strib som en lille færgeby med i 1682 3 gårde senere sammenlagt til 1. I 1806 hedder det, at fiskeriet tilbyder næring for husmændene ved Strib. Ved Strib ligger et voldsted Gammelslot eller Søborg ved strandkanten. Røjle blokudskiftedes i 1790, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen ejede Dalum Kloster 1 bol i byen, medens Skt. Hans Kloster i Odense havde 1 gård og 1 hus. Hertil kom en kirkegård. Kronen havde 2 gårde i Røjle, som imidlertid bortmageskiftedes i 1584 og i 1586 erhvervedes atter en. O. 1500 gav Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Iversnæs (Wedellsborg) 3 gårde i Røjle til Hellig trefoldigheds kapel i Middelfart. I 1664 var kronens anpart af byen endnu i hovedsagen intakt. Den nyoprettede indensogns hovedgård Billeshave havde kun 2 gårde. Blandt det øvrige adelsgods fandtes en vejrmølle. I 1789 var byen blevet samlet under Billeshave. Den bestod da af 14 egaliserede gårde a 7 tdr. samt 5 huse med jord (foruden jordløse). Egaliseringen var foretaget under et med de 2 gårde i Røjle Tarup. Billeshave gods opløstes imidlertid hurtigt, og i 1806 bestod Røjle af 11 gårde, heraf 9 selvejere samt 30 huse med jord og 3 jordløse huse. Endnu i 1903 beholdt Billeshave dog enkelte fæstehuse i byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1610 til 1774 12, men stiger kort efter til 14 i forbindelse med en egalisering for dog atter at dale til 11 i 1806 i forbindelse med udparcellering af husmandssteder. Igennem det 19. årh. vokser gårdtallet til 31. Hustallets ekspansion fra 1774 til 1903 har samme voldsomme karakter og resultatet kan aflæses i en 3 1/2 dobling af befolkningen fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 meget store. Byen egaliseredes i 1700-tallet.

Areal
Inkl. Røjle Torp og Bøgelund.: 856 ha heraf opdyrket 1688: 60%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning