Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Røjerup
Intro
Røjerup er nævnt første gang omkring 1510 i formen Roroppe. Forleddet er måske røk, som betyder hob, dynge. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 377 ha. store ejerlav, hvoraf i 1688 42% var opdyrket, rummede allerede i middelalderen 2 bebyggelser: Røjerup og Lavindsgårde, der dog ofte opfattes som én by. Byformen er i det hele meget løs. Det samlede ejerlav takseredes i 1688 til 73 tdr. htk. Byen havde almindeligt trevangsbrug. På et næs ude i Gammellung viste marknavnet 'Bytofte' sig at dække over byens vikingetidige forgænger. Bytoften synes tilmed at have afløst en anden vikingetidsbebyggelse ved Mariesminde. I tilknytning hertil ligger endvidere en vikingetids gravplads. (Lit. T. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen 1981.) Godsejere og selvejere I 1482 kom Skt. Knuds Kirke i Odense i besiddelse af en af Lavindsgårdene. To gårde i Røjerup fulgte Rønninge Søgård, som i senmiddelalderen var en kronebesiddelse. I sidste halvdel af 1500-tallet blev Rønninge Søgård (atter) adelig hovedgård, men i 1664 spillede denne gård dog kun en beskeden rolle i byen, bortset fra de mange hoverihuse. Ejendomsforholdene synes at være forblevne spredte, omkring 1800 optræder således foruden Rønninge Søgård tillige Hindemae og Sellebjerg som lodsejere. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1511 til 1903, idet dog sammenlægning havde reduceret antallet omkring 1800. Antallet af huse var allerede højt i 1664, men dette niveau fastholdes herefter frem til 1802. Efter 1844 ekspanderer hustallet i normalt omfang. I forhold til den beskedne bebyggelsesvækst er befolkningsvæksten overraskende stor. I 1800-tallets slutning begyndte en stationsby og hovedlandevejsby Langeskov at tage form i ejerlavets nordre del. I dag er halvdelen af ejerlavet fyldt op af bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, og byen synes aldrig egaliseret. I 1700-tallet var Åsum, Bjerge- og Vindinge herredstings tinghus placeret i Røjerup.

Areal
Røjerup by og Lavindsgårdene 337 ha heraf opdyrket 1688: 42%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning større rektangulære blokke.