Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Røgerigården i Vester Nebel
Intro
Ølufgårdsvej 31. Matr. 6b Nebel, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Gården er af nuværende ejere omdøbt til Enggård. Ejendommen blev oprettet 1872 (udstykket 1873) ved udstykning fra Nebelgård. Før 1927 lå bygningerne knap 50 m mod øst.

Gården
Grundlæggeren af ejendommen var Niels Frederik Bundesen, en søn af Jens Bundesen, Nebelgård
. Han blev 1872 gift med Mette Susanne Pedersen, en datter af Peder Hansen fra Stokholm
i Hygum. I den forbindelse lod han bygningerne opføre og fik 1873 udstykket 16 tdr. l. fra faderens. gård. Mette Susanne døde allerede 1873, og N. F. Bundesen blev da senere på året gift med Ane Pedersen Haahr (født i Skonager, Næsbjerg sogn), en søster til lærer Haahr i V. Nebel
. N. F. Bundesen døde selv 1876 uden at efterlade børn. Enken drev gården videre med sin afdøde mands bror Hans Schmidt Bundesen som bestyrer.

Hans Schmidt Bundesen blev 1880 gift med Hansine Nielsen, født i Vrenderup i Faaborg sogn, og de overtog gården samme år efter enken. Hansine døde 1884. I 1898 blev Hans S. Bundesen gift 2. gang med Ane Marie Nielsen, en enke efter Jens Kirkeby Lauridsen fra Grønvang
(i øvrigt hans svoger).

1908 overtog Hans S. Bundesens eneste barn, sønnen Niels Frederik Bundesen ejendommen. Han blev samme år gift med Ane Elisabeth Pedersen fra Roust i Grimstrup sogn (hun havde forinden været husbestyrerinde hos broderen på Nebelgård). Niels Bundesen udvidede det lille landbrug ved først at tilkøbe 10 tdr. l. fra Ølufgård
og 1922 en hedelod i Lifstrup
. Da gården nedbrændte 1927, blev nye moderne bygninger (nuværende) opført 1928. De flyttede 1940 til et nybygget hus i V. Nebel
.

1940 Sønnen Harald Bundesen. Gift samme år med Methe Anke Hansen, en datter af Marius Hansen fra matr. 9a
i Lifstrup. Flyttede 1977 til V. Nebel.

1977 Eva og Finn Østergaard. Fra Sjælland.

1986 Tove og Jørn Nielsen. De var fra Hjerting og indrettede et røgeri på gården (deraf gårdens navn). Frasolgte hovedparten af jorden til Lilbæk
i 1997.

1997 Nuværende ejere Gerda (født Jessen) og Bent Hansen. De stammer fra hhv. Varde og Krogsgårds Mark.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991


Litteratur