Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rågelund
Intro
Rågelund er nævnt første gang 1308 i formen Røgelund. Forleddet er sandsynligvis roge, som betyder dynge, mindre bunke. Efterleddet er ’-lund’, der betyder lille skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 198 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Ejerlavet vurderedes i 1688 til 50 tdr. og i 1844 til 42 tdr. htk. Rågelund er åbenbart en overgang blevet regnet til Marslev sogn, for i 1339 blev byen atter henlagt til Åsum kirke. Efter Ejerlavsformen at dømme er Rågelund da også udflyttet fra Åsum. I 1688 havde byen almindelig trevangsbrug. Godsejere og selvejere I 1339 var der flere end 3 lodsejere i byen, hvoraf Skt. Hans Kloster i Odense var den ene. Først i 1400-tallet samler Sten Basse 3 gårde i byen, som han i 1441 skænker til Antvorskov Kloster. Det ser ud til, at klostret samtidigt yderligere erhvervede 2 gårde, således at byen formentlig allerede i 1400-tallets begyndelse bestod af (min.) 5 gårde. Ved reformationen kom kronen i besiddelse af byen. Men mellem 1664 og 1688 afhænder kronen alt på nær en enkelt gård. I 1700-tallet spillede bl.a. Østergård en rolle som lodsejer i byen. I 1844 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1610 til 1774 uforandret 5 og denne stabilitet rækker muligvis tilbage til 1400-tallets begyndelse. Overgangen til selveje ledsages af en beskeden vækst i gårdtallet. Husene spiller overhovedet ikke nogen rolle før 1774, og tallet vokser kun beskedent igennem det 19. århundrede, medens befolkningsvæksten er normal. Gårdstørrelsen var i 1688 meget høj. Der er grund til at fremhæve en storgård i landsbyen (27 tdr. htk. i 1664. 16 tdr. htk. i 1688), eftersom den lokale tradition vil vide, at landsbyens sydligste gård har været en brydegård, dvs. en forvalterstordrift - i givet fald formentlig i klostertiden. Udgravninger ved gården viste i øvrigt meget rige skårfund. Ved disse udgravninger er landsbyens anlæggelse blevet dateret til overgangen vikingetid/ tidlig middelalder. (T.G. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen, 1981)

Areal
198 ha heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning store blokke.


Vej og landskab dækket med sne i Rågelund mellem Åsum og Marslev