Rådmand Mikkel Madsens hus i Nakskov


Søndergade 23.

Intro

Søndergade 23 er opført i 1637 og fredet. Her boede i renæssancen rådmand Mikkel Madsen og hans hustru Gunder Thomisdatter.

Historie

Går man ind i smøgen mellem husene i Søndergade 23 og 25 vil man i første sals højde på nr. 23 kunne se en egebjælke med en række udskårne dukater på. Det var et synligt bevis på, at det var rige folk, som boede her.

Af indskriften på egebjælken fremgår det, at det er rådmand Mikkel Madsen og hans hustru Gunder Thomisdatter, der har opført gården i 1637. Mikkel Madsen ejede 2 gårde i Søndergade og 1 gård på Axeltorv med boder ned til stranden.

I smøgen mellem Søndergade 23 og 25 ses nogle morsomme gamle udhængsskilte.

Farverensstræde hed oprindeligt Mikkel Skrivers Stræde efter rådmand Mikkel Madsen.
Han skænkede 2 malmstager til kirken, vist nok i anledning af hans 2 småpigers død.

Huset er fredet.