Præstø Kirke
Præstø kirke set fra hjørnet af Adelgade
Intro
Præstø Kirke
Kirke ligger for enden af Adelgade, hovedgaden i byen, og på kanten til fjorden, højt hævet over denne.
Præstø by nævnes tidligst omkring 1300, og på det tidspunkt må der have ligget en kirke. For i begyndelsen af 1400-tallet begynder man at bygge et tårn til kirken, og omkring 1450 begynder man at bygge en helt ny bygning, da den gamle efterhånden var i en meget dårlig stand. Det blev den nordlige del, nordre skib.
Kilde: Danmarks Kirker, Nationalmuseet 1933
Præstø kirke var i kronens eje, og kong Christian d. I kunne derfor i 1470 skænke kirken til Antonitterklosteret i Maarkær på halvøen Angel i Slesvig, med henblik på at dette kloster skulle etablere et datterkloster i Præstø. Det blev opført nord for kirken, men eksisterede kun til 1563 hvor det blev nedrevet.
Det vides ikke, om der har været drevet hospital i tilknytning til klosteret, hvilket var et af antonitterklostres hovedmål. Antonitterordenen var en tiggermunkeorden, hvor munkene tilbragte en stor del af tiden på tiggerrejser over hele Sjælland og Skåne.
Nordskibet
Det første, der blev bygget, var korpartiet med den ejendommelige, femkantede afslutning. Denne specielle form kendes ellers kun fra Sct. Peders kirke i Næstved.
Efterfølgende omkring 1450 blev resten af den gamle bygning revet ned og et nyt opført hen imod tårnet, hvis nederste del er det eneste, der i dag er tilbage fra den første kirke.
Sønderskibet
Den søndre udbygning af kirken blev bygget i perioden 1510-20 og er i det ydre formet som tre sammenbyggede kapeller med tage vinkelret på nordbygningen, og udgør et stort sideskib, højere og brede end det gamle.
Prædikestolen er placeret midt imellem de to rum og er fra 1631 i senrenaissancestil og sandsynligvis fremstillet på det Schrøderske værested i Næstved. Kvindehermerne på hjørnerne mellem de syv fag forestiller tro, håb (sammenlagte hænder), kærlighed, retfærdighed, klogskab, styrke, mådehold og fromhed.
Kirkens første bygning rummede naturligvis hovedalteret, der var viet til jomfru Maria. Men efter reformationen blev alter og altertavle flyttet til det nye sydskib. Koret blev skilt fra, og vinduerne muret til, og rummet brugt som sakristi. I 1671 købte ejeren af Nysø sakristiet og indrettede det til gravkapel, men da kirken i 1904-06 gennemgik en større restaurering, blev gravkapellet nedlagt og rummet vendte tilbage til sin oprindelige disposition, hvor korrundingen blev genåbnet. I 1908 blev det nuværende alter sat op i nordskibet.
Altertavlen i sydskibet er fra 1657, skænket af købmand, borgmester og kirkeværge Laurits Nielsen fra Præstø, som desværre ikke selv så det færdigt, da han døde året før afsløringen. Tavlen er udført af Abel Schrøder den yngre på hans værksted i Næstved. En meget smuk altertavle, hvor stilen er den såkaldte bruskbarok, et navn der udspringer af sammenligningen med ørets snørklede bruskformation.
Op gennem tavlens midterakse ses hovedmotiverne - nadveren, de sovende disciple i Gethsemane, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Derudover har både evangelisterne, Adam og Eva og allegoriske fremstillinger af dyder fundet plads sammen med hundredvis af andre detaljer.
Kilde: Præstø kirkes hjemmeside