Prins Carls Skole


Prins Carls Skole


Under tagskægget er en tavle placeret med inskription.


Grundplan af Prins Carls skole i Store Torøje, opført i 1719. Rekonstrueret efter beskrivelsen i fundatsen.


Prins Carls Skole. Foto: Frank R Taarup




Intro

En af Danmarks ældste landsbyskoler ligger i Store Torøje. Den blev grundlagt i 1719 af prins Carl. Skolen kom til at fungere som skole i ca. 100 år. I 1916 blev skolen restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og indrettet til skolemuseum.

Prins Carl og skolesagen

Prins Carl arvede ved sin mor dronning Charlottes Amalies død i 1714 Vemmetofte Kloster.

Bøndernes vilkår lå ham meget på sinde, ligesom han også var meget interesseret i at fremme undervisningen for klosterets bønder.

Han opførte en række skoler på godserne Vemmetofte, Højstrup og Jægerspris, og i 1719 blev skolen i Store Torøje opført. Årsagen hertil var, at prins Carl erfarede at netop i denne by var der over 70 fattige børn der om vinteren ikke kunne komme den lange vej til Spjellerup Skole fordi Stevns Å var vanskelig at komme over.
Af prinsens skoler er der i dag kun skolen i Store Torøje tilbage.

Prinsesse Sophie Hedevig, prins Carls søster, havde allerede i 1719 oprettet skoler på sine godser i Jylland og udstedt fundats for disse. På samme måde blev en fundats for prins Carls skoler også oprettet. I det ældste udkast til sin skolefundats udtalte prins Carl at han havde fornemmet hvorledes ungdommen på hans gods uden skolegang sløsede sin tid væk i stedet for at anvende den til at lære at læse og skrive.

Fundatsen skulle have været underskrevet på prinsens fødselsdag den 26. oktober 1719. Det skete imidlertid først 3 år senere i 1722. Det bevarede udkast giver et nøje kendskab til hvordan skolehusenes indretning skulle være.


Skolehuset

Skolehuset i St Torøje bestod af 5 fag, fordelt på 3 rum. Bindingsværk med stråtag, indvendig med ege- og udvendig med fyrretømmer. Fra fundatsen vedrørende denne skole ved man, at den var i alt 12½ alen lang og 8½ alen bred. Højden til loftet var ¾ alen. I en indberetning af 1789 anslås den at kunne rumme 40 børn.

De 2 fag til venstre var skolemesterens ”Vaanstue” (beboelse). Her var 2 vinduer til gaden. Stuen var indrettet med et sengested, et bord, 2 bænke, 3 træstole et par hylder rundt omkring og en stenkakkelovn. Gulvet var lerstampet og væggene pudset og hvidkalket. Ikke meget plads til skoleholderen og dennes familie som meget ofte bestod af en større børneflok.

Det midterste fag bestod af forstuen og skorsten med et skillerum for at bevare ildstedet mod vinden. Bag skorstenen var der et lille spisekammer med indgang fra forstuen, indrettet med to hylder og et lille vindue. Det sidste fag til højre for indgangen var skolestuen. Her var der 2 vinduer mod gaden og et i gavlen, en jernovn, et bord og otte bænke og hylder rundt omkring.

Døren på huset og til skolestue, skolemesterens stue og op til loftet var behørigt forsynet med lås og der var en lille stige til loftet. Til skolehuset hørte desuden en lille kålhave på ca. 1 skp. land. Den årlige løn til skoleholderen var 30 Rd til ”løn og underhold” og 10 Rd til ”lys og brændsel” Disse beløb skulle udredes af renterne af den fond prins Carl udsatte på 4800 Rdl.

Kilde: Historisk årbog for Præstø Amt 1914