Pramfart


Pramsvende i funktion

Intro

Pramfartens storhedstid var fra ca 1840 til 1935. Turene gik hovedsagelig Randers-Silkeborg t/r.

Pramfarten på Gudenåen

''Pramfarten, kulturen.'' Af Henning Johansen, marts 2016. I alle perioder af vore kulturtrin har Gudenåen været transportvej for livsfornødenheder til bopladser og landsbyer langs åen. Omkring 1150 opstod pramfarten. Behovet for kalkfra Grenå området og for teglsten var stort til kloster- og kirkebyggerier ved den store vandvej inde i landet. Teglværker blev opført, hvor der var ler og brænde til fremstillingen. Landsbyer opstod i stort tal, og ladepladser etableredes mange steder ved åen. Randers fik med pramme dækket sit store behov for tørv, træ, tegl og landbrugsprodukter. Landsbyerne fik, hvad byen kunne byde på – salt, jern, brædder, værktøj, keramik og mange andre forskellige varer gennem de næste mange århundreder. Pramfartens storhedsperiode var fra år 1838 med ca. 80 pramme og frem til omkring 1875, hvor der var henved 200 pramme på Gudenåen Jernbanen 1908 og Tangeværket 1920 satte en stopper for pramfarten. Den sidste pram, ”Lange Maren ”, trukket af brødrene Randrups motorbåd, fragtede varer som tørv, træ, mursten og andet til Randers op til 1945.