Pramdragerstien


Pramdragere på Gudenåen.

Intro

At trække pramme op ad Gudenåen er en ældgammel transportmetode. Allerede i 1400-tallet findes efterretninger om fri og uhindret gennemfart med pramme ved Randers.

I 1400-tallet fungerede landevejene dårligt og derfor blev transport ad vandet løsningen. Metoden blev især udviklet i begyndelsen af 1800-tallet. Omkring 1850 opstod Silkeborg. Byen voksede hurtigt, ikke mindst på grund af Michael Drewsens papirfabrik, der blev anlagt i 1845. Fabrikken krævede tilførsel af materiale og mulighed for at afsætte sine varer - dette var i høj grad medvirkende til pramfartens fremgang.
Som bemanding havde man faste mænd på prammene, og desuden lejemænd/pramdragere, der blev hyret for en enkelt tur af gangen. Transporten ned ad Gudenåen med strømmen var nem, den kunne ofte foregå med sejl. Mod strømmen var det straks værre. Her krævedes 4-5 mand, alt efter vejrforholdene, til at trække en pram med ca. 20-25 ton gods. Da jernbanen blev anlagt fra begyndelsen af 1860’erne overtog den positionen som transportmiddel og pramfarten mistede efterhånden sin betydning. Siden 1890’erne gjorde udviklingen af maskiner, at man ikke længere brugte mænd og heste som trækkraft, men i stedet motorbåde til at trække prammene mod strømmen. Siden da har trækstien kun været benyttet til rekreative formål.


I perioden 1851-1858 blev Gudenåen oprenset for at lette transporten og der blev anlagt en træksti hele vejen fra Silkeborg til Randers. Samtidig blev der vedtaget en lov, som skulle sikre uhindret transport af prammene langs hele åens løb. Denne lov blev først ophævet i efteråret 1995. Prammene blev fortøjet på Tørvebryggen i Randers. Her skete salg og omlastning af varer. Prammene blev oprindeligt trukket af lejede pramdragere, men i slutningen af 1800-tallet begyndte man at bruge motorbåde til at trække. På grund af den store brændstofmangel under 1. verdenskrig måtte man dog i en periode gå tilbage til den gamle trækmetode med håndkraft. I 1918 blev kraftværket ved Tange opført. Her byggede man en dæmning og hindrede dermed fri adgang for prammene. Det blev det endelige dødsstød for pramfarten. Trækstien ligger der stadig og bliver brugt til vandreture. [https://tidsrejsen.dk/nedslag/pramdragerstien/ Du kan også besøge Tidsrejen og læse mere her]