Præstegården i den Fynske Landsby


Postkort. Fotografi. Tommerup Præstegård.


Tommerup Præstegård. Kirken, enkebolig og nordfløj set fra vest


Tommerup Præstegård i sne. I dag står gården i Den Fynske Landsby.


Sortbrogede danske landsvin i Tommerup Præstegård, nu i Den Fynske Landsby.


Tommerupd præstegård, nu i Den Fynske Landsby.


Tommerup Præstegård i Den Fynske Landsby.


Præstegårdshaven i Den Fynske Landsby.

Intro

Den rødmalede Præstegård (hus nr. 7) fra Tommerup er den største gård i Den Fynske Landsby - og som præstegård også den vigtigste. Det var ofte via præstegården, at ny viden kom til landboerne.

Folketællinger

1787
Jørgen Karstens Bloch Balsløw, 29 år, Ugift, hosbonde, sognepræst
Cathrine Maria Balsløw fød Juul, 67 år, Enke, hosbondens moder
Hans Juul Balsløw, 37 år Ugift, hosbondens broder
Hans Nielsen, 34 år, Ugift, tienestefolk
Jens Knudsen, 21 år, Ugift , tienestefolk
Jørgen Rasmussen, 16 år, Ugift, tienestefolk
Morten Hansen, 13 år, Ugift, tienestefolk
Birgithe Larsdatter, 43 år, Ugift, tienestefolk
Maren Olsdatter, 27 år, Ugift, tienestefolk
Anna Cathrine Clemensdatter, 25 år, Ugift, tienestefolk
Anna Maria Hansdatter, 20 år, Ugift, tienestefolk
Anna Maria Rasmusdatter , 19 år, Ugift, tienestefolk

1801
Karen Balsløw fød Trolle, 28 år, Enke, huusmoder, præsteenke og beboer af præstegaarden i naadens aaret
Rasmus Balsløw, 6 år, Ugift, hendes børn
Peder Trolle Balsløw, 4 år, Ugift, hendes børn
Jens Ludvig Balsløw, 3 år, Ugift, hendes børn
Rasmus Jacobsen, 25 år, Ugift, tienestefolk, national soldat
Hans Andersen, 28 år, Ugift, tienestefolk
Hans Jacobsen, 18 år, Ugift, tienestefolk
Ane Marie Hansdatter , 22 år, Ugift, tienestefolk
Ane Jensdatter, 41 år, Ugift, tienestefolk
Karen Pedersdatter, 23 år, Ugift, tienestefolk
Maren Madsdatter, 20 år, Ugift, tienestefolk
Ane Nielsdatter, 22 år, Ugift, tienestefolk
Charlotte Dorthea Chrestine Bertelsen, 15 år, Ugift, huusmoderens sødskendebarn
Rasmus Rasmusen, 30 år, Ugift, logerende sognepræst

1834
Christian Ernst Krag, 31 år, Ugift, Pers. capellan
Helene Dorthea Lund, 73 år, Enke, Præsteenke
Ane Sophie Augusta Kreidal, 46 år, Ugift, Bemeldte enkes børn
Helene Dorthea Lund, 35 år, Ugift, Bemeldte enkes børn
Agathe Margrethe Lund, 34 år, Ugift, Bemeldte enkes børn
Niels Christiansen , 27 år, Ugift, Tjenestefolk
Andreas Jacobsen , 26 år, Ugift, Tjenestefolk
Johanne Nielsdatter , 20 år, Ugift, Tjenestefolk
Else Sandersdatter, 25 år, Ugift, Tjenestefolk

1840
Jens Nicolai Lund, 44 år, Gift, Sognepræst
Elsine Agathe Thomasine Lund, 38 år, Gift, Hans kone
Elise Cathrine Lund, 15 år, Ugift, Deres børn
Sophie Augusta Magdalene Lund, 8 år, Ugift, Deres børn
Agathe Margrethe Johanne Lund, 7 år, Ugift, Deres børn
Anna Nicoline Lund, 5 år, Ugift, Deres børn
Immanuel Johannes Christian Lund, 1 år, Ugift, Deres børn
Peder Nielsen, 30 år, Ugift, Tjenestefolk
Hans Madsen, 17 år, Ugift, Tjenestefolk
Karen Hansdatter, 21 år, Ugift, Tjenestefolk
Anne Pedersdatter, 24 år, Ugift, Tjenestefolk
Thrine Eilersdatter, 30 år, Ugift, Tjenestefolk

1845
Jens Nicolai Lund, 49 år, Gift, Sognepræst
Elsine Agathe Thomasine f. Lund, 43 år, Gift, Hans kone
Elise Cathrine Lund, 20 år, Ugift, Deres børn
Sophie Augusta Magdalene Lund, 13 år, Ugift, Deres børn
Agathe Margrethe Johanne Lund, 12 år, Ugift, Deres børn
Anna Nicoline Lund, 10 år, Ugift, Deres børn
Emmanuel Johannes Christian Lund, 6 år, Ugift, Deres børn
Elise Cathrine Schmidt, 22 år, Ugift, Pensionist, udsat af en der lever af sine midler
Rasmus Jensen Fugl, 25 år, Ugift, Tjenestefolk
Maren Olsdatter, 24 år, Ugift, Tjenestefolk
Anne Elisabeth Pedersdatter, 25 år, Ugift, Tjenestefolk

1850
Christian Erik Thuraf, 56 år, Gift, sognepræst, huusfader
Anne Cathrine Klingenberg, 52 år, Gift, hans hustru
Magrethe Chathrine Thuraf, 29 år, Ugift, deres døttre
Caroline Albertine Thuraf, 23 år, Ugift, deres døttre
Carl Ludvig Mohs, 30 år, Ugift, candidat i theologie
Søren Pedersen, 25 år, Ugift, tjenestefolk
Marie Hansdatter, 29 år, Ugift, tjenestefolk

Forpagterboligen:
Søren Jensen, 32 år, Gift, forpagter af Præstegaarden, huusfader
Maren Hansdatter , 26 år, Gift, hans kone
Hans Peder Jensen, 1 år, Ugift, deres barn
Anne Marie Rasmusdatter, 26 år, Ugift, tjenestefolk
Mette Kirstine Christensdatter, 24 år, Ugift, tjenestefolk
Hans Hansen, 27 år, Ugift, tjenestefolk
Rasmus Henriksen, 17 år, Ugift, tjenestefolk
Jørgen Rasmussen, 39 år, Ugift, tjenestefolk

1855
Christian Erik de Thurah, 61 år, Gift, Sognepræst
Anne Cathrine Klingenberg, 57 år, Gift, hans Kone, Frue Pastorinde
Anne Cathrine Madsen, 37 år, Ugift Frøken, tilkommende Svigerdatter
Laurids de Thurah, 30 år, Ugift, Candidat Theologie, Capitain, Ridder af Dannebrog
Maren Larsdatter, 37 år, Ugift, Tjenestepige
Niels Hansen, 22 år, Ugift, Tjenestekarl

Forpagterboligen:
Søren Jensen, 37 år, Gift, Forpagter, Landmand
Maren Hansdatter , 31 år, Gift, hans Kone
Hans Peter Jensen, 6 år, Ugift, deres Børn
Jens Christian Jensen, 4 år, Ugift, deres Børn
Karen Christine Jensen, 3 år, Ugift, deres Børn
Anna Marie Jensen, 1 år, Ugift, deres Børn
Søren Hansen, 22 år, Ugift, Tjenestefolk
Anne Marie Henriksen, 17 år, Ugift, Tjenestefolk
Christiene?? Christensen, 16 år, Ugift, Tjenestefolk

1860
Christian Erik de Thurah, 66 år, Gift, Sognepræst for Tommerup og Brylle Menighed
Anne Cathrine Klingenberg, 62 år, Gift, hans Kone
Maren Larsdatter, 42 år, Ugift, Tjenestefolk
Laura Kirstine Henriette Larsen, 25 år, Ugift, Tjenestefolk
Anders Hansen, 43 år, Ugift, Tjenestefolk

1870
Carl Henrik Emil Schjerning, 45 år, Gift, husfader, sognepræst
Caroline Margrethe Schjerning f. Dahlstrøm, 48 år, Gift, husmoder
Dorthea Sophie Schjerning, 70 år, Enke, husfaderens moder
Valdemar Henrik Frede? Schjerning, 21 år, Ugift, barn
Ove Christian Emil Schjerning, 17 år, Ugift, barn
Petra Marie Sophie Schjerning, 19 år, Ugift, barn
William Nicolai Rasmussen, 26 år, Ugift, logerende, gartner – forpagter
Christine Schøn , 40 år, Ugift, tjener og ?
Anne Marie Rasmussen, 22 år, Ugift, tjenestepige, tjener og ??

Forpagterboligen:
Hans Hansen, 34 år, Gift, forpagter af præstegården
Gjertrud Sørensen, 26 år, Gift, husmoder
Anne Mortensen, 24 år, Ugift, tjenestepige
Maren Rasmussen, 15 år, Ugift, tjenestepige
Jørgen Hans Larsen Rasmussen, 17 år, Ugift, tjenestekarl

1880
Carl Henrik Emil Schjerning, 55 år, Gift, husfader, sognepræst
Caroline Margrethe Schjerning f. Dahlstrøm, 59 år, Gift, husmoder
Petra Marie Sophie Schjerning, 29 år, Ugift, datter
Ove Christian Emil Schjerning, 27 år, Ugift, søn
Dorthea Sophie Schjerning født Vang, 81 år, Enke, pastor Schjernings moder
Nicoline Marie Sophie Pedersen, 20 år, Ugift, slægtning
Hansine Rasmussen født Kjeldegaard, 27 år, Ugift, tjenestetyende
Mariane Johanne Kathinka Karsten, 23 år, Ugift, husjomfru
Anne Maria Jakobsen, 13 år, Ugift, tjenestetyende
Johanne Frederikke Blevad født Wittrup, 56 år, Enke, husmoder, lejer, degneenke

1890
Theophil Elieser Trolle Barfoed, 58 år, Gift, Husfader, Sognepræst
Nielsine Margrethe, 54 år, Gift, Husmoder
Rosa Jensine Andrea Jensen, 6 år, Ugift, Plejedatter
Maren Andersen, 21 år, ugift, tjenestepige

I forpagterboligen:
Nils J... Hansen, 34 år, gift, husfader, forpagter
Kirstine Marie Buck, 21 år, gift, husmoder, forpagter
Johane Kirstine Hansine Larsen, 16 år,ugift, tjenende, pige
Johan Jensen, 22 år,ugift, tjenende, karl
M?? Andreas Nielsen, 11 år, ugift, tjenende, dreng

1901
Conrad Friedrich Valdemar Schmidt-Phiseldeck, 50 år, gift, Husfader, sognepræst
Ida-Marie Dagmar Schmidt-Phiseldeck, 42 år, gift,husmoder
Kay Frederick Schmidt-Phiseldeck, 7 år, ugift, barn
Ida Vilhelmine Schmidt-Phiseldeck, 3 år, ugift, barn
Lilly Kate Brodersen, 16 år, ugift, pensionær
Maren Sophie Pedersen, 27 år, ugift, tjenestetyende
Karen Kirstine Poulsen, 17 år, ugift, tjenestetyende


Præsterne

I 1800-tallet levede præster og deres familier dels af præstegårdsjordens afkast og dels af præstetiende (en tredivtedel af sognets afgrøder) og andre afgifter. Med tiendeloven i 1903 begyndte en afløsning af tiendeydelserne, så præsterne herefter fik en fast løn som andre tjenestemænd. Lønnen blev et gennemsnit af tidligere meget forskellige præstelønninger, og ordningen vakte mange steder stor utilfredshed.

Tommerup og Brylle Sogne udgjorde i 1800-tallet et godt grundlag for præstegårdsfamilien. Fra midten af 1800-tallet blev præstegårdsjorden bortforpagtet, og præstefamilien levede i de kommende årtier udelukkende af forpagtningsafgift samt afgifter fra sognet.

Indtil Tommerup præstegård blev flyttet til Den Fynske Landsby, havde en huset flg. præster:

Herr. Christopher († 1548?)
Morten Pedersen (1548?-1595)
Jens Mortensen (1595-1612? (søn af ovenstående))
Anders Mortensen (1612?-1629 (søn af Morten Pedersen))
Oluf Nielsen Steenløse (1629-1634?)
Claus Lauridsen (1634-1665)
Jacob Knudsen Fangel (1665-1677)
Jørgen Jensen (1678-1691)
Claus Jacobsen Tommerup (1691-1713 (søn af Jacob Knudsen Fangel))
Jens Balslev (1713-1761)
Rasmus Balslev (1761-1779 (søn af ovenstående))
Jens Balslev (1779-1786 (søn af ovenstående))
Jørgen Carsten Bloch Balslev (1786-1800 (søn af Rasmus Balslev))
Rasmus Rasmussen (1800-1809)
Andreas Borch (1809-1811)
Torkild Lund (1811-1833)
Jens Nicolai Lund (1834-1848 (søn af ovenstående))
Christian Erik de Thurah (1848-1868)
Carl Henrik Emil Schjerning (1869-1886)
Theophilus Elieser Trolle Barfoed (1886-1896)
Conrad Friedrich Valdemar Schmidt-Phiseldeck (1896-1904)
Thorvald Ingomar Petersen (1905-1931)
Martin Filip Meisner (1931-1943)
Hans Kristian Haugaard (1944-1970)


Byggeskik og bygningshistorie

Byggeskik
Tommerup Præstegård er bygget i bindingsværk i tre tavls højde mod almindeligvis to. Det solide og rigelige egetømmer i bindingsværkskonstruktionen samt de brændte sten i tavlene fortæller os, at Tommerup Præstegård var en velhavende gård. Det samme indtryk giver de hele fem skorstene – her havde man råd til at opvarme mange stuer. Præstegårdens tag, er af rør, og rygningen er med kragetræer.

Gårdens markante røde farve er fundet ved farvearkæologiske undersøgelser på bygningen. Da Præstegården kom til Den Fynske Landsby i 1955, var den hvidkalket med sort bindingsværk, men man valgte dengang at føre gården tilbage til dens tidligere farvestrålende udseende. Malingen blev fremstillet af kalkvand, jernoxydrød og kasein (kvark) eller okseblod.

Præstegården stod oprindeligt ved siden af kirken i landsbyen Tommerup - se præstegården i de oprindelige omgivelser her.

Bygningshistorie
I det ældst bevarede præstegårdssyn fra 1803 omtales Tommerup Præstegård som et firlænget bygningskompleks i god vedligeholdelsesstand. Bygningerne omtales ikke som nye, men deres byggeår er ikke nævnt.

Stuehuset var 15 fag langt og er det samme, som findes i Den Fynske Landsby i dag.”Pax intrantibus, Salus exeuntibis. HCIS 1692”– sådan står der ved indgangen til længen. Indskriften betyder ”fred med de indgående, frelse med de udgående”, og årstallet betegner formentlig byggetidspunktet. Bygningen er dog siden hen ombygget flere gange – senest i 1890’erne, da indretningen blev moderniseret.

Den del af stuehuset, som i dag ligger mod syd, og som indeholder bl.a. køkkenet, blev bygget i 1840’erne og indrettet med køkken, bryggers, folkestue, studerekammer mv. I forbindelse med den store ombygning i 1890’erne ændredes også indretningen i denne bygning, hvor der blandt andet blev etableret et badeværelse. Begge de to stuehuslænger blev ved genrejsningen i Den Fynske Landsby tilbageført til tiden omkring 1850.

Den lange ladebygning mod nord er også nævnt i 1803. Bygningen er formentlig opført omkring 1700, mens den nordvendte tilbygning, korshuset, er tilført mellem 1803 og 1809. Nordlængen fungerer i dag som staldbygning for de fleste af Den Fynske Landsbys dyr. Det betyder, at den nuværende indretning er bestemt af moderne krav til dyrehold og dermed ikke afspejler staldes udseende i 1800-tallet.

Forpagterboligen, der er et separat hus i forlængelse af køkkenlængen, er bygget i 1700-tallet. Bygningen blev i 1849 udvidet og indrettet til bolig for forpagteren. I dag bruges den til mindre udstillinger samt til aktiviteter.

Den sidste længe, der afsluttede præstegårdsfirkanten, blev nedbrudt i midten af 1800-tallet.

I 1917 nævnes i en sognevurderingsprotokol, at der i Tommerup Præstegård fandtes en elektrisk lysledning samt en elektrisk motor i laden.


Om Tommerup

Landsbyens præstegård stammer fra Tommerup på Højfyn. Tommerup var en stor landsby med mellem 25 og 50 gårde i perioden fra 1500 til 1900. Desuden var der husene, som i antal steg fra otte i begyndelsen af 1600-tallet til 160 i 1900.

I 1884 førtes Assensbanen igennem Tommerup med Knarreborg som den nærmeste station, og i 1888 etableredes både mejeri og forsamlingshus. Den Fynske Landsby købte Præstegården i 1950, da Tommerup fik behov for en nyere og mere tidssvarende præstebolig. Gården blev genrejst på museet i 1955.

Læs mere om Tommerup landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.

Prydhaven Prydhaven – blomsterhaven, der har som vigtigste opgave at være en fryd for øjet – er en sen havetype. Det, at kunne afse jord til en have, der primært havde rekreative formål, krævede et vist økonomisk overskud, som ikke var til stede i den bredere landbefolkning før sidste del af 1800-tallet.
Det var først på slotte og herregårde og siden på de større præstegårde, at prydhaverne kom til. Her fulgte man den europæiske havetrend, der i 1800-tallet dikterede en overgang fra de franske barokhaver med streng geometri og stærkt kontrollerede haver til det, man kalder den romantiske have eller den engelske have. Den engelske have skulle ligne naturen mere, end man tidligere havde brugt det. Slyngede gange, grupper af buske, fritstående – gerne sjældne – træer, stenhøje, nøddegange og gerne et lysthus var elementer, der passede i en engelsk have. Det er også med denne havetype, at græsplænen kommer til.
Fra herre- og præstegårde bredte prydhaverne sig til de større gårde, mens mindre husmandssteder ofte slet ikke havde jord at afse til pynt.
I Den Fynske Landsbys præstegårdshave ses romantisk have, som den kunne have set ud i slutningen af 1800-tallet. Her er den store græsplæne, hvor hele landsbyen kunne samles om nødvendigt. Midt på plænen troner det store vingevalnøddetræ og haven har også både nøddegang, stensætning, sø med en lille bro mv.