Politisk fange sognefoged Peder Rasmussen
Mennesker på Torvet i Skanderborg. Illustration til historien om Peder Rasmussen lavet af Jens Nex, Aarhus Stiftstidende.
Torvet i Skanderborg set fra syd. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv.
Intro
Peder Rasmussen var en af de sognefogeder, der ikke ville udpante skatter hos borgere, der ikke ville betale til statskassen under Estrups provisorielove. Som straf blev han fængslet.
30. september 1885 var 1.500 mennesker samlet på pladsen foran Skanderborg Rådhus og Arrest. De ville hylde sognefoged, gårdejer Peder Rasmussen fra Jeksen, som blev løsladt efter 15 dage i fængsel. Hans brøde var at sige nej til at udpante skatter hos borgere, der ikke ville betale til statskassen. Deres og hans begrundelse var, at konseilspræsident Estrup ved dekret havde sat finansloven i værk – selvom regeringen var i mindretal i Rigsdagen. Det var imod Grundlovens paragraf 49 og demokratiet.
Skanderborgs førstemand var hr. Andreas Thiele, ankommet til byen i 1882 efter at være udpeget af Estrup som by- og herredsfoged – en stilling, der også indebar myndighed som dommer og politimester.
Thiele havde efterhånden måttet afskedige fire ud af 25 af sognefogeder i Skanderborg Amt, da disse ikke ville udpante skatter hos borgerne. Da sagen med Peder Rasmussen kom, havde Thiele fået nok. Peder Rasmussen blev idømt en bøde på 100 kroner, subsidiært 15 dages simpelt fængsel. Til hr. Thieles overraskelse og forbitrelse valgte sognefogeden fængslet. Her blev der af besøgende kræset for ham, på samme måde som der senere blev det for grisehandler Larsen i Matador, da han måtte afsone.
Redaktør Oluf Jørgensen, Skanderborg Amts Avis, sørgede for, Peder Rasmussen blev kendt over det ganske land. Blandt utallige hilsener til arrestanten var et telegram fra Frisindede Studenter på Regensen: ”Vi har drukket Deres skål og sender Dem en hjertelig hilsen!”
30. september ville Thiele have sognefogeden ud af bagdøren, men fik svaret: ”Jeg kom ind fra Torvet og skal som fri mand også ud den vej.”
Folk på egnen havde samlet ind til bøden. Da den ikke skulle betales, blev der i stedet købt en hædersgave til Peder Rasmussen, en ny vogn. Den blev han hentet i af sine standsfæller. Løsladelsen fandt sted kl. 10. Men først kl. 17.30 blev der kørt mod Jeksen. Med på vognen var det orkester, der have spillet til velkomst- og protestfesten på Torvet.
Der blev holdt brandtaler, bl.a. af folketingsmand Chr. Berg, og råbet ”Ned med Estrup!” lød igen og igen. Der skulle gå otte år, før tiden for provisorielove og mindretalsregering ophørte. Og først i 1901 fik Danmark parlamentarisme.