Plums Købmandsgård


Plums Købmandsgård, facade mod Østergade


Den gamle gård


Købmandsgården 1892


Skilt over porten

Intro

Ejendomme Østergade 38 er et sjældent velbevaret eksempel på en købmandsgård fra slutningen af 1800-tallet. Den bruges ikke mere til sine oprindelige formål, men rummer bl.a. en boghandel, liberale erhverv og en café i kuskenes gamle skænkestue.

Den store handelsplads

Brødrene Frederik og Niels Plum etablerede sig som købmænd i Assens i 1860'erne, og i løbet af tyve år opnåede de at blive det altdominerende handelshus i byen. Jernbanen til Tommerup betød, at der kom gang i en indbringende handel med Vestfyns landmænd. Plum solgte foderstoffer, markfrø, gødning, trælast, brændsel og kolonialvarer. Og de købte smør, æg og korn. I 1905 døde de to brødre. Deres sønner overtog forretningen, og i dag ejes Plums Købmandsgaard af næste generation. Ud over tømmerladen byggede de et silopakhus og et foderpakhus på havnen i Assens. Handelen fra købmandsgården i Østergade fortsatte indtil 1980'erne. Da skiftede firmaet fokus til produktion af rense- og værnemidler. Først på den gamle adresse og siden 2004 uden for byen i en moderne fabrik med næsten 100 ansatte. De autentiske rammer blev brugt i spillefilmen "Fra den gamle købmandsgaard" og besøgende kan opleve lidt af stemningen fra dengang i Cafe Plums Gård, der er indrettet i den gamle skænkestue, hvor hestevognenes kuske holdt hvil i gamle dage. Plums gamle ægpakkeri bruges i dag til selskabslokaler.

''Publiceret''