Planteskolen ved Odense Slot


Akvarel af Broholmæblet. Tilhører Pometet.


Akvarel af Filippaæblet. Tilhører Pometet.


Akvarel af Ingrid Marieæblet. Tilhører Pometet.


Akvarel af Pederstrupæblet. Tilhører Pometet.


"Haand-Protocol over Frugttræe-Sorterne som befindes i den Kongelige Frugttræe-Planteskole ved Odense 1795" oplister de frugttræer, der blev dyrket på planteskolen ved Odense Slot. Protokollen findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

I 1789 anlagdes en planteskole på kongens jord i Odense - Den kongelige Frugttræplanteskole. Fra planteskolen er bevaret en "Haand-Protocol over Frugttræe-Sorterne" fra 1795, der giver et fantastisk indblik i, hvilke frugttræer man dyrkede dengang.

Danmarks have

De kystnære egne af Fyn hører til de områder i Danmark der er begunstiget af de bedste klimatiske forhold til frugtavl og dyrkning af grøntsager. Det har igennem de seneste 2-300 år sat tydelige spor i det fynske kulturlandskab i en sådan grad, at Fyn ofte er blevet kaldt for ”Danmarks have”.

En unik protokol
"Haand-Protocol over Frugttræe-Sorterne som befindes i den Kongelige Frugttræe-Planteskole ved Odense 1795" findes nu på Møntergården i Odense.
Det, der gør ”Den kongelige Frugttræplanteskole i Odense” særlig interessant - også langt uden for øens grænser - er, at vi takket være denne mere end 200 år gamle protokol i dag har kendskab til, hvilke sorter frugttræer, der blev dyrket på planteskolen ved Odense Slot og dermed antagelig også på de øvrige kongelige planteskoler rundt om i landet. Man kunne i 1795 tilbyde i alt 235 forskellige frugttræer. Alene af æblesorter optræder der ikke færre end 102 på listen.

Læs mere om fynske frugthaver på Den Fynske Landsbys website.

Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.