Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Pipstorn, dysseIntroFortidsmindetDet mest fortidsminderige område på Fyn
Pipstornskoven øst for Fåborg må betegnes som det fortidsminderigeste område på Fyn. Ud over en snes mere eller mindre velbevarede gravhøje, ligger der også fem megalitter i området. Offentlighedens adgang til området - der er privat ejet af Holstenshus - foregår fra parkeringspladsen ved skovens nordvestlige hjørne. Megalitterne ligger tæt på hinanden og kun få minutters gang fra p-pladsen.
Takket være restaurering fremstår en langdysse beliggende lige i skovens nordlige udkant bedst bevaret. Den har tre kamre nogenlunde symmetrisk placeret i langhøjen, der oprindelig har været fyldigere. To af kamrene - det midterste og det vestligste - er små og rektangulære, hvilket tyder på at de er ældst. Det yngste kammer er større og orienteret vinkelret på langhøjen med indgang mod sydvest, mens de to andre er orienteret i højens længdeakse. Fra selve dyssen haves ingen fund, men lokal tradition siger ikke desto mindre at Frederik VII - der har vi ham igen! - har udgravet kamrene. I forbindelse med restaureringen fremkom der ved randstenene to flintøkser og to mejsler, utvivlsomt placeret der som ofre.
En anløbet runddysse og tre langdysser
Kun ungefær 100 m syd for langdyssen og helt ud til skovvejen ligger en noget anløbet runddysse med et dårligt bevaret kammer. Mere substans er der i tre langdysser et par hundrede m længere mod øst - ligeledes beliggende i en lysning helt ud til vejen. På en forårsdag med sol og nyudsprungne bøge er der tale om et særdeles romantisk sted, der kan bibringe én følelsen af at stå midt i et guldaldermaleri. I realiteten er det man ser resultatet af årtusinders forfald og nedbrydning i form af slid som følge af kreaturgræsning, oldensvins ihærdige over- og underjordiske søgen efter føde, træers stormfald - senest i 1999-orkanen, og det der hærgede disse fortidsminder mere end noget andet i hele landet - nemlig stenbrydning og så videre. Enkelte af stenene indtager stadig deres oprindelige placering, men langt de fleste er enten væltede eller helt fjernet. Af dyssernes jordhøje er der kun lidt tilbage, de ses som svage højninger i terrænet.
Det dysseædende træ
Før 1999-orkanen og Skov- og Naturstyrelsens efterfølgende restaurering, der resulterede i den stand, som dysserne har i dag, kunne man tydelig fornemme den ’’kamp’’ som igennem århundreder har foregået mellem træer og kampesten. Mest dramatisk var ’’Det dysseædende træ’’ - en stor bøg, hvori der var indgroet en randsten. Oprindelig har dysserne haft - regnet fra nord - to, tre og ét kammer, alle beliggende i langhøje. Endeligt skal man være opmærksom på de mange gravhøje fra antagelig bronzealderen, der ligeledes udgør en vigtig del af fortidsmindeindtrykket ved et besøg i Pipstornskoven.
Langdysserne restaureret efter orkanen i 1999
Molesteret dæksten på det sydlige kammer lige efter orkanen i 1999
Dæksten på det sydlige kammer før orkanen i 1999
"Dysseædende træ" før orkanen i 1999