Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Pipstorn SkovIntroPipstorn indeholder den tætteste koncentration af fortidsminder på hele Fyn, hvoraf mange er tilgængelige, synlige og restaurerede. Området er naturskønt og med veletablerede stisystemer.Pipstorn SkovPipstorn indeholder den tætteste koncentration af fortidsminder på hele Fyn, hvoraf mange er tilgængelige, synlige og restaurerede. I skoven kan findes adskillige stendysser, gravhøje fra bronzealderen, og tuegrave fra jernalderen. Desuden findes der i skoven højryggede agre fra middelalderen, samt stenkister (broer) fra nyere tid. Endvidere kører den historiske jernbane Faaborg-Ringe igennem skoven. Jernbanen er nedlagt, men der kører veterantog mellem Faaborg og Korinth i sommersæsonen.
Lidt udenfor skoven mod nordvest findes den maleriske gravhøj Barnehøj, der i sig selv er et godt ekempel på bronzealderens gravskik, men er også den sidste rest af en større gruppe af tilsvarende høje, strækkende sig fra Pipstorn og mod nordvest.
Området er naturskønt og med veletablerede stisystemer. Området giver også gode muligheder for at få indblik i vigtige landskabelige træk, idet der fra rastepladsen ved Lucienhøj er en smuk udsigt udover Det sydfynske Øhav, mens der fra Alléskoven og mod nord er frit syn til de tidligere vådområder Bjørnemosen og Lysmosen, og over til det stejle bakkedrag som Diernæs ligger på. Der er offentligt P-pladser og rasteplads ved rasteplads i Pipstorns vestlige del, nær Lucienhøj trinbræt.
Pipstorn Skov ejes i dag af Holstenshuus gods.
Hele Pipstorn Skov er udlagt som kulturarvsareal, og dækker et areal på 495.857 m2.
Fortidsmindet
Pipstorn Skov. Foto: Øhavsmuseet.

Pipstorn Skov. Foto: Øhavsmuseet.

Skumring i Pipstorn Skov.

Pipstorn Skov. Stenkiste. Foto: Øhavsmuseet.

Pipstorn Skov. Udsigt over Øhavet fra rasteplads. I baggrunden skimtes Bjørnø. I mellemgrunden lidt til venstre ses Lucienhøj trinbrædt på veteranjernbanen Faaborg-Korinth. Foto: Nicolai Garhøj Larsen.