Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Pejrup
Intro
Pejrup er nævnt første gang 1327 i forme Pertorp. Forleddet er mandsnavnet Peter. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 377 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og vangelag med Katterød og Vester Åby. I 1684 takseredes den til 63 tdr. htk. mod 79 tdr. i 1844. I 1664 takseredes byens skove for 24 svins olden. Omkring 1800 var der ikke megen skov tilbage, men ejerlavet bar da tydelig spor af skovrydning. Pejrup synes udflyttet fra Åstrup, omend Pejrup senere regnedes til Vester Åby og ikke til Åstrup sogn. Mod syd har Åstrups Møller gjort mindre indhug i ejerlavet. Pejrup blokudskiftedes i 1783, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1327 tildømtes Pejrup Erik Valdemarsøn (Erik Plovpennings dattersøn). Først i 1500-tallet omtales herredsfogden Jesper Holm af Pejrup, formentlig en lavadelsmand. Holme Kloster havde ved reformationen 4 gårde i Pejrup. Klostret blev senere til adelsgodset Brahetrolleborg med aflæggerhovedgården Brændegård. I 1661 havde godset 6 gårde og 1 hus i Pejrup, men samme år inddroges godset under kronen, og gårdene spredtes for en årrække. De øvrige 6 gårde i byen lå til nabohovedgården Nakkebølle. I 1700-tallets slutning var landsbyen fordelt mellem Brahetrolleborg (3 gårde), Holsteenshus (2 gårde) og Nakkebølle (5 gårde). Endnu i 1844 var fæstegodset stort set intakt og i 1903 var der stadig 2 gårde og 16 huse i fæste under Holsteenshus. Landsbyens udvikling Gårdtallet varierer mellem 10 og 13 i 1600-1700-tallet. Frem til 1903 stiger gårdtallet i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje ligesom hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
377 ha. heraf opdyrket 1688: 47%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1783

Udskiftningstype
Uregelmæssige blok- og strimmeludskiftning.


Luftfotografi. Udsigt over bindingsværksgård. Krøllegården, Pejrup