Pederstrup herregård
Hovedbygning set fra vest. Foto Finn Brasen
Foto Finn Bransen
Pederstrup 1822
Den ombyggede hovedbygning med det oprindelige avlsanlæg omkring
Den røde bygning - opført som beboelseshus under C.D.F. Reventlow og nedrevet ved den store ombygning omkring 1860
Pederstrup set fra broen til søsternes have
Pederstrup ses fra bagsiden
Intro
Pederstrup skriver sig tilbage til 1300-tallet. Den nuværende enkle empirehovedbygning fremstår, som da C.D.F. greve Reventlow boede på stedet, men bag de tykke mure og rundt i parken gemmer sig endnu mange spor fra stedets spændende historie.
Indretning
Indvendig fremstår hovedbygningen symmetrisk med en gennemløbende længdevæg – kun afbrudt af den store forhal i den fremspringende midterrisalit og den bagvedliggende dybere havestue – benævnt Thorvaldsen-Salen. Kun hovedtrappen og den store spisestue – sammenlagt af to rum i 1850’erne – til højre for forhallen bryder symmetrien. Døråbningerne er placeret enfilade ved bygningens langsider. Rummene er udstyret med nyere plankegulve – hvoraf nogle dog formentlig er oprindelige – og parketgulve fra 1860’erne. Gerichter og paneler daterer sig sammen med stuklofterne fra forskellige perioder, hvilket også er gældende for de perlefarvede fyldningsdøre. Farveholdningen i rummene er nyere.
Kælderen
I kælderen under den fremspringende midterrisalit findes et rum opdelt i seks ribbeløse krydshvælv. Rummet daterer sig formentlig tilbage til 1500-tallet. Bortset fra dette rum daterer kælderens indretning sig hovedsageligt til nyere tider – kun enkelte døre skriver sig tilbage til den nuværende hovedbygnings forgænger.
Forgængerne til det nuværende empirehus har kun efterladt sig mindre synlige bygningsspor i og omkring hovedbygningen. Af det ældste Pederstrup – formentlig en landsbyhovedgård i den nu for længst forsvundne landsby af samme navn – er kun gårdens placering i det lave vandfyldte terræn ud til sø tilbage. Omgivet af de nu fredede våde enge i øst lå gården forsvarsmæssigt sikkert på en holm i søen.
Første skriftlige kilder til gårdens historie kendes fra 1340’erne, mens de tidligste bygningsspor – det hvælvede kælderrum i midterrisalitten – formentlig daterer sig til 1500-tallet. Gården blev på dette tidspunkt forsynet med et mindre stenhus, hvoraf kælderrummet og ydermurene i dag indgår i den nuværende hovedbygning.
Barokkens Pederstrup
Ved at tilføje to fløje på stenhusets langsider skabte rentemester Peder von Brandt (1644-1701) – ejeren af Pederstrup fra 1684 – en ny hovedbygning på gården i 1686. Den nye symmetriske hovedbygning i bindingsværk – hvis fundament og omfang er styrende for den nuværende hovedbygning – indgik i et større anlæg med en ny trefløjet avlsgård og barokakser ud i det omkringliggende landskab. I den nuværende hovedbygnings kælder er indmuret et tympanon med Peder von Brandts og hustruen Abigael Marie von Stöckens (1661-1714) våbenskjold indhugget sammen med årstallet 1686. Oprindeligt sad den formentlig over indgangsdøren.
Reventlowslægtens køb
I 1725 erhvervedes Pederstrup af overpræsident i Altona, geheimeråd Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738), som i 1729 oprettede et grevskab af sine lollandske besiddelser – fra 1741 benævnt Christianssæde. Pederstrup indgik i grevskabet som en forpagtergård. Først med sønnesønnen Christian Ditlev Frederik greve Reventlows (1748-1827) tiltrædelse af grevskabet i 1775 oplevede Pederstrup en ny opblomstring. Den store statsmands liv og virke for en reformering af det danske landbrugsland er uløseligt forbundet med Pederstrup – som efter hans afskedigelse fra sine offentlige embeder i 1813 kom til at udgøre hans egentlige hjem.
Ombygning 1813-22
I forbindelse med bosættelsen på Lolland ombyggede C.D.F. greve Reventlow den gamle hovedbygning på Pederstrup efter tegninger af ham selv. Med genbrug af det gamle fundament, Peder von Brandts barokke rumdisponering og med rådgivende hjælp fra arkitekt C.F. Hansen (1756-1845) ombygges hovedbygningen i perioden 1813-22 til en beskeden og enkel empirehovedbygning. Den nye hovedbygning kom til at indgå i en større bygningsmasse af landsbymæssig karakter bestående af flere beboelseshuse og avlsbygninger.
Slotsdrømme
Barnebarnet Ferdinand greve Reventlow (1803-75) iværksatte i 1858 en større ombygning af Pederstrup efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1908). Hovedbygningen fik tilføjet to tværfløje med tårne i enderne ligesom facaderne og midterrisalittens tagform på den eksisterende bygning blev ombygget. Samtidig blev hovedbygningen frilagt i en nyanlagt park, da avlsanlægget og de tidligere beboelseshuse blev nedrevet og flyttet behørigt væk fra herskabet. Indvendigt medførte ombygningen også en tilpasning til nye boligstandarder for såvel tyvende i kælder- og tagetagen som for herskabet i hovedetagen.
Tilbageførsel
I forbindelse med tankerne om etablering af Reventlow-Museet i hovedbygningen i 1930’erne – efter at Reventlow-familien i 1938 havde afhændet deres lollandske besiddelser – blev det besluttet at tilbageføre hovedbygningen til C.D.F. Reventlows empirehus. Tilbageførslen – som kun fokuserede på hovedbygningen – blev foretaget af arkitekt Viggo Steen Møller, der fjernede tilbygningerne og forsynede bygningen med de skarpskårne funkisinspirerede gavle og vinduespartier. Ved renoveringer fra 1980 og frem videreførtes bestræbelserne på en tilbageførsel af hovedbygningen, der bl.a. har fået kvaderfuget kælderen på østsiden, fået ført tandsnitsgesimsen hen over midterrisalitten samt ændret hovedtrappen til den nuværende fritrappe.
Besøg museet
Reventlow-Museet byder sommeren igennem publikum velkommen indenfor i den gamle hovedbygning på herregården Pederstrup.
I de smukke stuer og sale kan historien om den store reformator og statsmand C.D.F. Reventlow opleves ligesom det er muligt at få et indblik i indretningen af et ægte herskabshjem omkring år 1800.
Gå på opdagelse i de smukke portrætter, nyde de kølige stuer i sommervarmen eller kig ned i det store herskabskøkken i kælderen, hvor der tidligere var travlhed ved det store jernkomfur.
Læs mere om museet Her:
Pederstrup
Pederstrupvej 124
4943 Torrig L
Hovedbygning (1813-22)
Fredet i 1945
BBR-nummer: 360-4165-1
Ejerrække
Før 1340 Laurids Jonsen (-1340) til Pederstrup
Ved testamentarisk arv:
1340-1354 Halsted Kloster
Ved salg til:
1354-1576 Kronen
Kronen mageskiftede Pederstrup med Stadager:
1576-1587 Lauge Venstermand (-1587) til Pederstrup
Ugift
Ved arv til broder:
1587-1606 Knud Venstermand (-1606) til Finstrup, Asserstrup, Pederstrup og Bregninge gård
Gift første gang med Kisten Lunge (-1577)
Gift anden gang med Karen Juel (-1595)
Ved arv til broder:
1606-1610 Morten Venstermand (-1610) til Egebjerg, Krøngegård og Pederstrup
Gift 1591 med Anne Andersdatter Galt (-1625) til Søholt
Ved arv til enke:
1610-1616 Anne Andersdatter Galt (-1625) til Søholt og Pederstrup
Ved ægteskab til:
1610-1625 Falk Brahe (1581-1625) til Orebygård
Gift 1616 med Anne Andersdatter Galt (-1625) til Søholt og Pederstrup
Ved pant til svoger:
1625 Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Øster Vallø
Gift 1598 med Sophie Axelsdatter Brahe (1578-1646)
Ved salg til:
1625-1626 Hans Grabow (-1626) til Pederstrup
Ved arv til søn:
1626-1645 Joachim Grabow (1599-1634) til Pederstrup
Gift 1625 med Maren Hansdatter Steensen (1592-1645)
Ved arv til søn:
1645-1657 Johan Grabow (-) til Pederstrup
Ved salg til:
1657-1666 Hans Wilhelm von Harstall (-1666) til Berritsgård og Pederstrup
Gift med Sybille Cathrine Metzsch (-)
Ved arv til søn:
1666-1673 Christian Ulrich von Harstall (1645-1719) til Berritsgård og Pederstrup
Gift første gang 1669 med Maria Catharina Einsiedel (-)
Gift anden gang 1673 med Eleonore Helene von Pfuel (-1680)
Gift tredje gang 1681 med Dorthea Sophie von Offenberg (1648-1724)
Ved salg til:
1673-1680 Ditlev von Rumohr (1634-78) til Pederstrup, Roest, Tøstrup og Hohenlieth
Gift 1670 med Augusta komtesse Schack (1655-1670)
Ved salg til:
1680-1684 Heinrich von Stöcken (1631-81) til Pederstrup
Gift 1660 med Anna Catharine von Felden (-1673)
Ved arv til svigersøn:
1684-1701 Peder von Brandt (1644-1701) til Pederstrup og Skjelstofte
Gift med Abigael Marie von Stöcken (ca.1661-1714) til Pederstrup
Ved arv til søn:
1701-1725 Henrik von Brandt (1687-1733) til Pederstrup og Skjelstofte
Gift 1718 med Eleonore Margrethe von Knuth (1691-1767)
Ved salg til:
1725-1738 Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738) til grevskabet Reventlow, grevskabet Christianssæde, baroniet Brahetrolleborg, stamhuset Frisenvold, stamhuset Krenkerup og Tølløse
Gift 1700 med Benedicte Margrethe Borckdorff (1678-1739) til Krenkerup, Nørregård, Rosenlund, Bothkamp og Borghorst
Ved arv til søn:
1738-1775 Christian Detlev greve Reventlow (1710-75) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg
Gift første gang 1737 med Johanne Sophie Frederikke rigsfriherreinde von Bothmer (1718-54)
Gift anden gang 1762 med Charlotte Amalie komtesse Holstein (1736-92)
Ved arv til søn:
1775-1827 Christian Ditlev Frederik greve Reventlow (1728-1827) til grevskabet Christianssæde og grevskabet Reventlow
Gift 1774 med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz (1747-1822)
Ved arv til søn:
1827-1851 Christian Detlev greve Reventlow (1775-1851) til grevskabet Christianssæde, grevskabet og grevskabet Reventlow
Gift 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen (1774-1813)
Ved arv til søn:
1851-1875 Ferdinand greve Reventlow (1803-75) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg
Gift 1857 med Benedicte Christiane komtesse Reventlow (1834-93)
Ved arv til søn:
1875-1929 Christian Einar lensgreve Reventlow (1864-1929) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow, baroniet Brahetrolleborg, Ballegård, Bøgskov og Pugerup
Gift første gang 1889 med Agnes Margrethe komtesse Moltke (1866-1941), skilt 1893
Gift anden gang 1909 med Lucie-Marie komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1884-1984)
Ved arv til hustruen:
1929-1938 Lucie Marie komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1884-1984)
Ved salg til:
1938- Reventlow-Museet Pederstrup
Hovedbygningen i parken
Den fritliggende grundmurede hovedbygning er placeret i en åben park omgivet af solitære træer, græsflader og på vestsiden en tilgroet sø. Hovedbygningen flugter søbredden mod vest. Nordøst for hovedbygningen – tilbagetrukket fra denne – er et bygningsanlæg omkring en brolagt gård placeret bestående af et stort ridehus samt et vaskehus. I forlængelse af dette ligger et par tidligere arbejderboliger.
Hovedbygningens opbygning
Den nord-syd-vendte bygning er placeret på en grund, der skråner let ned mod søen i vest. På østsiden fremstår den symmetriske hovedbygning i en etage med kælder under. Midt på hovedfacaden springer en markant toetages høj midterrisalit på tre fag frem under en lav trekantsfronton, hvori hoveddøren er placeret. Midterrisalitten er gennemgående, men på østsiden flugter denne facaden. Under trekantfrontonen er her placeret en altandør i hovedetagen, der fører ud til en lille lukket altan. På grund af den skrånende grund fremstår kælderetagen som en lav stueetage på østsiden. Det sortglaserede tegltag med fire skorstene – tre originale og en senere tilkommet – tangerer midterrisalitten og fremstår eller ubrudt. De skarpskårne gavle går til kip.
Facadefarver
Kælderetagen er rosamalet – imiterer rød bornholmsk sandsten – og mod øst er denne kvaderfuget. De gråmalede dannebrogsvinduer med todelte underrammer sidder dybt i den hvidkalkede facade. Den tandsnitsmønstrede taggesims – som er trukket hen over midterrisalitten på østsiden – er sandstensfarvet. Samme farve går igen i den høje dørindfatning midt i risalitten mens selve hoveddøren – som er indsat i 1860’erne – er brunmalet. Over hoveddøren er indsat en indskrift.
Hovedbygningen benyttes i dag til museum.