Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Pederstrup - Longelse Sogn
Intro
Pederstrup er nævnt første gang 1412 i formen Pædherstrop. Forleddet er en form af mandsnavnet Petær. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 257 ha store ejerlav var i 1688 45% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes for 48 tdr. htk. mod 43 tdr. i 1844. Pederstrup synes udflyttet fra Nr. Longelse. Det er muligt at hovedgården Møllegård har gjort et mindre indhug i ejerlavet. En Gammeltofte (1682) vidner om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse. Pederstrup blokudskiftedes i 1792, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1412 pantsatte Anders Brun af Næstebølle 1 øde jord i Pederstrup. Ved skiftet efter Ernegård Frilledatter i 1504 optræder 1 gård i Pederstrup. Størsteparten var dog på kronens hænder. I 1495 erhvervede Kong Hans 1 gård i byen, og i 1510 havde Tranekær len ialt 1 selvejergård og 2 fæstegårde. Også Skt. Knuds Kloster i Odense havde erhvervet gods i byen. I 1664 lå hele byen til kronen bortset fra 2 gårde til den indensogns hovedgård Møllegård. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær len medfulgte 4 gårde i Pederstrup. Disse gårde afhændedes dog til Møllegård, der i 1777 stort set besad hele byen nemlig 7 egaliserede gårde à 5-3-1-2 tdr. htk. og 6 huse. Tranekær synes endnu på dette tidspunkt at have haft en enkelt gård på 9 tdr. htk. Endnu i 1844 var besiddelsesforholdene stort set uændrede, men i 1903 var overgangen til selveje næsten fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1664 til 1844 8, men steg herefter til 13 i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. var ligeledes markant. Gårdene var i 1688 ret store. Byen egaliseredes inden 1777.

Areal
257 ha heraf opdyrket i 1688: 45%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange mindre blokke.