Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Paragraf 5
Intro
Paragraf 5 er kroen, der lå Sønderlundvej 2 og Paragraf 5 navnet er så gået i arv til krydset Nordborgvej/Oksbølvej.

Historien

Hvad er § 5?

Det er da krydset, hvor vi - når vi kommer sydfra - drejer til venstre ad Oksbølvej for at komme til
Stevning. Det er blevet kendt gennem tiderne, fordi vi har sagt, at vi skal dreje ved Paragraf
5.
Selv Sønderjyllands Amt brugte navnet Paragraf 5, da de lavede forslaget til den nye vej fra Madeskovkrydset til Danfoss. Kun den nye 4 sporede vej og de to rundkørsler blev det til i første omgang; men Paragraf 5 blev nævnt for der skulle også være en rundkørsel.

MEN nej, det var ikke krydset der oprindelig fik navnet Paragraf 5. Det var kroen, nu Sønderlundvej 2.
Her fik kroværten de tyske myndigheders tilladelse til at kalde kroen Paragraf 5. Et pudsigt navn, må man sige. Men der lå noget alvor bag. Noget de lokale tyske embedsmænd ikke kunne gennemskue. For havde de kunnet det, havde kroejer Ebbesen sikkert ikke fået tilladelse til at kalde sin kro Paragraf 5.

Hans Ebbesen Madsen, som kromanden hed, fik lov til at kalde sin kro Paragraf 5 i 1871.
Husk at Preusserne og Østrigerne i fællesskab erobrede Sønderjylland m.m. i 1864. Vi tabte ved Dybbøl i 1864.
Pragfreden: I 1866 blev der fredsforhandlet i Prag og den franske kejser Napoleon d. 3 fik indføjet en Paragraf 5 med følgende ordlyd:
§ 5: Østrig overlader Holsten og Slesvig til Preussen, ”dog således, at befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når den ved frie afstemning tilkendegiver ønsket om at blive genforenet med Danmark”

Nu var Bismarck (Den preussiske rigskansler) overhovedet ikke glad for den Paragraf. Han slettede den ganske enkelt i 1878 – uden at den daværende danske regering gjorde særlig væsen af sig.
Det var naturligvis til stor morskab, at krovært Ebbesen fik tyskernes tilladelse til at kalde sin kro Paragraf 5, så ingen danskere i hvert fald på Als glemte paragraffen og dermed deres nationale tilhørsforhold.
Først i 1920 – efter 1. verdenskrig 1914 – 1918 – blev § 5 i traktaten brugt og vore bedsteforældre og oldeforældre stemte os hjem til Danmark.
Paragraf 5 var altså kroen, der lå Sønderlundvej 2 og Paragraf 5 navnet er så gået i arv til krydset Nordborgvej/Oksbølvej.

Litteraturhenvisning:
Stevning - vi og vore huse - fra tid til anden (side 27)


Litteratur

§ 5