Palsgaard


Palsgaard ©Horsens Museum


Et mindre kuriosum ved Palsgåaards klassicistiske hovedbygning er de mange former for vinduesdekoration, der varierer fra halvbuede segmentfrontoner på stueetagen, trekantsfrontoner på førstesalen og gevændre på sidefløjene.

Intro

Palsgaards historie går langt tilbage i tiden, måske helt tilbage til 1416. Palsgaard ejes i dag af Schou-Fondet og er i den brede offentlighed nok mest kendt for det årlige Palsgaard Sommerspil.

Palsgaards historie
Som man fornemmer, når man ser den statelige hovedbygning på det firsidede voldsted, går Palsgaards historie langt tilbage i tid. Som det trefløjede anlæg fremstår i dag, er det primært et resultat af en meget gennemgribende restaurering i 1804-6. Hovedbygningen er den ældste, og ifølge en tradition skulle der i forbindelse med restaureringen være fundet en inskription, hvor byggeriet dateres til 1416.
Stedets nuværende udseende er i høj grad betinget af, at Palsgaard i 1908 kom på Schou-slægtens hænder, og stedet har gennem årene udviklet sig til en stor virksomhed, der arbejder med at udvikle emulgator.

Palsgaards alder Hvorvidt inskriptionen fra 1416 daterer dele af den stående bygning eller en ældre, er imidlertid usikkert. Umiddelbart tyder arkitektoniske detaljer på, at bygningen er opført omkring år 1500. Bygningen består af to etager med op til 1,6 m tykke mure. I kælderen findes to bemærkelsesværdige gavlrum, der hver er overhvælvet af 3x3 krydshvælv båret af fire ottekantede teglstenpiller.




''Historien om Palsgaard'' Før i tiden var Palsgaard en befæstet adelsgård, der gennem middelalderen skiftede mellem forskellige adelsslægter som Kalv, Thott, Sparre, Galt, Munk, Rosenkrantz og Gyldenstjerne. I 1500-tallet var herregårdens jord delt mellem flere parter, som kæmpede om arverettigheder og ejerskabet. Først i begyndelsen af 1600-tallet lykkedes det Ernst Normand at samle hele Palsgaard på egne hænder. Kansler og senere gehejmeråd Peder Reedtz havde i midten af 1600-tallet lånt penge til den daværende ejer af Palsgaard, Joachim Frederik Pentz, der i 1665 måtte overdrage Palsgaard som betaling til Reedtz. Dette blev begyndelsen på mere end 200 års ejerskab for slægten Reedtz, som sad på Palsgaard frem til 1877. I 1908 blev Palsgaard solgt til Einer Viggo Schou, som var direktør for Otto Mønsteds Margarinefabrikker i London. Schou var en energisk og foretagsom mand, der gennem sin tid udvidede Palsgaards jorder og anlagde en margarinefabrik med øje for at forene landbrug og industri. I 1957 lod Schous søn, Herbert Schou, godset og magarinefabrikken overgå til den selvejende institution Schou-Fondet. I dag er Palsgaard A/S en multinational virksomhed, der producerer emulgatorer til fødevareindustrien. ''Markante ejere'' 1614-1643: Ernst Normand 1665-1674: Peder Reedtz 1795-1830: Niels Juel Reedtz 1908-1925: Einer Viggo Reedtz 1957- : Schou-Fondet Læs mere om Palsgaard på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/palsgaard danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Palsgaards hvidkalkede og trefløjede hovedbygning tager sig ud som en typisk klassicistisk herregård, men inde under facaden gemmer sig elementer som stammer tilbage fra middelalderen – formentligt tiden omkring 1500. I 1804-1806 gennemførte Niels Juel Reedtz en gennemgående modernisering af Palsgaard, hvorved hovedbygningen fik sit nuværende klassicistiske udseende. Hovedfløjen står i to etager med rødt halvvalmet tegltag og en trekantfronton med ur på gårdsiden. Stueetagens vinduer er kronet med halvrunde segmentfrontoner, hvorimod førstesalens vinduer er forsynet med trekantsfrontoner. Bygningens detaljerige sandstensportal stammer fra en ombygning i 1893-95. De to sidefløje indrammer en åben gårdsplads og bærer samme træk som hovedfløjen, dog står de kun i én etage. ''Omgivelser'' Palsgaards hovedbygning er opført på et voldsted med vandfyldte grave, som før i tiden omsluttede herregården helt. Rester af et middelalderligt voldsted findes nær As Vig nordøst for det nuværende Palsgaard. Omkring Palasgaards hovedbygning ligger en anseelig park i romantisk engelsk stil, med flere eksotiske træer, som i høj grad kan tilskrives Holger Reedtz fra første halvdel af 1800-tallet. Han lod ligeledes et mindre stjerneobservatorium opføre i haven, men dette blev senere ombygget til et tempellignende lysthus. Det moderne fabriksanlæg, Palsgaard A/S, ligger nord for herregården og i forbindelse med den tidligere avlsgård. ''Bygninger og gods'' Ca. 1500: Middelalderlig kerne opført 1804-1806: Nuværende hovedbygning opført 1913: Margarinefabrik opført

''Fakta'' Adresse: Palsgaardvej 2, 7130 Juelsminde Kommune: Hedensted Tidligere: Vejle amt, Bjerre herred, As sogn Ejer: Schou-Fondet (2017) Funktion: Agerbrug og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 560 ha, skov 628 ha, park/have 22 ha, andet 210 ha (2017) Offentlig adgang: Parken er åben for offentligheden Fredning: Dele af hovedbygningen er fredet (2017)

''English'' Behind the whitewashed walls Palsgaard hides the remains of a medieval building from a time when several noble families disputed the ownership and inheritance of the land between As and Sandbjerg Vig. In 1804-1806 Palsgaard was rebuild and got its present appearance. This construction was issued by Niels Juel Reedtz whose family owned Palsgaard for more than 200 years. Today the former manor is the seat of the multinational business Palsgaard A/S, which specializes in the production of emulsifiers for the food industry.