P. C. Skovgaard: Parti fra Møns Klint, 1846
Intro
P. C. Skovgaards (1817-1875) værker knytter sig rent geografisk ofte til hans venne- og bekendtskabskreds placering rundt i landet. Motiverne fra Møns Klint blev da også gerne til i forbindelse med familiebesøg på Nysø v. Præstø.
P.C. Skovgaards fornemmelse for den storslåede og dramatiske natur kommer i den grad til udtryk i fortolkningen af motivet Taleren fra Møns Klint. Dette motiv fra klinten hørte til hans foretrukne.
Gentagne gange malede han det både i stort og lille format og vi kan bl.a. takke Skovgaard for at vi i dag har så klar en opfattelse af hvordan stykket tog sig ud før det skred i januar 2007 og det legendariske parti faldt i vandet. Sommerspiret røg som bekendt i januarskredet i 1988.
Skovgaards komposition er bygget op over et enkelt grundskema, hvor strandens diagonale vinkel skærer sig ind i billedrummet, mens den tilbagetrukne klint danner såvel koloristisk som kompositorisk modvægt til strandpartiet. Den lysende hvide klint, der oplyses af den synkende sols stråler, får stor opmærksomhed i billedet og man fornemmer en stor interesse for de geologiske lag i klinten.
Kunsthistorikeren N. L. Høyen (1798-1870) havde skrevet til Skovgaard at ”klinten skulle skildres så storladent at en tanke af skræk eller frygt kan fare gennem beskueren”
Skovgaard har derfor malet motuvet nedefra og opefter for fra stranden opleves klintens storslåede dimensioner i fuld format. For at markere såvel dybden i billedet som højden på den imponerende klint lader Skovgaard to personer og en hund bevæge sig langs stranden ud mode det fjerne, mens forgrunden med bølger, tang, rullesten og nedfaldne træer giver et indtryk af naturens råhed.