Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Pårup - Ellinge sogn
Intro
Pårup er nævnt første gang 1408 i formen Paderup. Forleddet er mandsnavnet eller tilnavnet Pa, der betyder påfulg. Efterleddet er ’-torp’, som betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring år 1800 123 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 53% opdyrket. Bygrænsen til Ellinge fastlagdes dog først endeligt ved udskiftningen, idet Pårup havde integreret dyrkningsfællesskab med moderbyen Ellinge. På grund af den intensive udnyttelse takseredes Pårup i 1684 ret højt til 26 tdr.htk. mod 20 tdr.htk. i 1844. Byens skove takseredes i 1664 til 23 svins olden. Byen blokudskiftedes i 1795, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1408 indførtes Niels Jensen Bild i alt det gods, som lå til Pårup hovedgård. Omkring 1500 omtales Pårupgård enemærke og enemærkeskov (muligvis er der en forbindelse til det indhegnede vænge, der fandtes ved Pårup i 1682). Omkring 1590 boede der 2 bønder på gården. Fra 1672-1719 hørte den tidligere hovedgård under ryttergodset. I 1664 takseredes hovedgården for 31 tdr. htk., og den tilhørte da Manderup Parsberg, medens resten af byen tilhørte Juulskov og Hindemae. Endnu i 1778 havde Hindemae 2 store gårde, samt 7 huse i byen. Overgangen til selveje skete i flere etaper, men var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet 3, og trods mindre svingninger var antallet i 1903 fortsat 3. Hus- og befolkningstallet ekspanderer markant fra 1787 til 1845, men herefter indtræder tilbagegang. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Landsbyen synes aldrig egaliseret. Det høje landgildehartkorn fra 1664 skal formentlig ses i lyset af den senmiddelalderlige landsbyhovedgårds tilstedeværelse.

Areal
123 ha (223 tdr. l.), hvoraf 53% er opdyrket i 1682.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning