Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Over Holluf
Intro
Over Holluf er nævnt første gang omkring 1510 i formen Offuer Holloff. Forleddets oprindelse er svær at bestemme, men måske er det hai, som betyder høj. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 251 ha. store ejerlav var i 1688 55% opdyrket. Over Hollufs ejerlav udgør den ene halvdel af et oprindeligt udelt ejerlav. Det er ikke muligt at datere delingen nærmere, men det kan dog nævnes at den navnemæssige opsplitning på Neder- og Over- Holluf først kendes fra 1500, delingen er muligvis ikke stort ældre. Det oprindelige meget store ejerlav var mod syd, vest og nord afgrænset af store eng- og skovarealer. Ejerlavet er dog underopdelt af en række parallelle NV-SØ orienterede engforløb, der øjensynlig har givet anledning til en tidlig underopdeling. Udflyttergårdene Tornbjerg og Landkilde mod nord er anlagt i middelalderen. Ejerlavet takserede i 1688 til 54 og i 1844 til 55 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 ret højt. Byen havde i 1688 trevangsbrug og markfællesskab med Neder-Holluf. Godsejere og selvejere Allerede fra 1487 ses Hollufgårds grundlægger Jørgen Marsvin i færd med at samle gods i byen, men i 1530’erne var der dog stadig en selvejer og en fæstegård til Dalum Kloster i byen. Formentlig er det disse to gårde som endnu i 1610 ikke var erhvervet af den indensogns hovedgård, og derved stadig var skattepligtige. Dog i 1664 lå hele byen til Hollufgård, og det gjorde byens 11 gårde og 6 huse fortsat i 1802. I 1844 var overgangen til selveje stort set tilendebragt. Landsbyens udvikling Gårdstallet synes ret konstant fra 1511 til 1688, og vokser herefter med 2 inden 1802. Dette niveau holdes herefter ret stabilt. Forholdet mellem gård og hustal udvikler sig på normal vis i perioden fra 1664 til 1903, ligesom befolkningsvæksten er af normalt omfang. Gårdene var i 1688 gennemgående af jævn størrelse, og dette forhold synes uændret frem til 1844.

Areal
251 ha heraf opdyrket 1688: 55%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Fra Morten Korch arkiv, grønt album. Morten Korchs barndomshjem, skolen i Over Holluf.


Kongesten rejst til minde om Christian den 10.'s 70-årsdag i 1940 ved Over Holluf gadekær