Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Oure
Intro
Oure er nævnt første gang 1408 i formen Aarde. Navnet kommer af navneordet wara, der betyder udyrket areal.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 972 ha store ejerlav var i 1688 57% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i delvist integreret dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Albjerg. Oure takseredes i 1684 højt til 194 tdr. htk. på grund af den intensive udnyttelse. I 1844 nedsattes takseringen til 162 tdr. htk. Vest for Oure vidner marknavne på Tarup Tofte om en nedlagt middelalderlandsby. Nordøstligst i ejerlavet er Lundeborg udparcelleret. Først i 1500-tallet omtales fiskerhuse og teglværk i Lundeborg. I 1862 anlagdes en regulær havn, og Lundeborg fungerede herefter som fiskerleje og ladeplads. Broholm inddrog i 1620 jord fra Oure. Det drejer sig formentlig om enemærket i ejerlavets nordlige del. I 1451 omtales hovedgården Brembæk i Oure sogn, men det vides ikke, hvor den nærmere lå placeret. Knarreborg Mølle omtales allerede fra 1600-tallet. I 1664 takseredes byens skove for 16 svins olden. Oure blokudskiftedes i flere omgange fra 1799-1809, og siden er 20 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1408 ejede Niels Jensen Bild 1 gård i Oure. Broholm havde i 1473 3 gårde i byen, der i øvrigt domineredes af selvejergårde. I 1537 var der 10 selvejergårde i byen, og herforuden havde kronen 1 kirkegård og præstegården. Hesselagergård havde i 1557 9 gårde i Oure. Kronens andel var endnu intakt i 1664, hvor nabohovedgården Broholm fortsat havde 3 gårde foruden Knarreborg Mølle. Broholms andel var uændret endnu i 1791. I 1756 var Tidselholt dominerende besidder med 13 egaliserede gårde (åbenbart det tidligere krongods) og 4 huse. Hesselagergård havde (i 1766) 4 gårde, medens Vejstrup havde 2 gårde (i 1768). Overgangen til selveje skete i flere etaper og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-1700-tallet omkring 24. I forbindelse med overgangen til selveje skete en kraftig ekspansion i gårdtallet frem til 1844, ligesom hus- og befolkningstallets ekspansion oversteg det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Hesselagergård, Broholm og Tidselholt foretog lodsejervise egaliseringer i 1700-tallet. Tidselholt egaliserede sine 20 gårde i Oure og Albjerg under et, således at de 20 gårde omkring 1800 hver havde et hartkorn på 5-5-3-0 tdr. I 1682 oplyses det, at Nørremarken bestod af 2 bol, det ene til fæsterne og det andet til selvejergårdene.

Areal
97 2 ha heraf opdyrket il688:57%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store men uregelmæssige blokke Tidselholt: 1805 Broholm: 1809


Oure Kro. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv


Oure Bank. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv


Affotografering af postkort fra Oure. Tilhører Gudme Komunes Lokalhistoriske Arkiv


Affotografering af postkort med motiver fra Oure. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv


Ringe Kirke. Billede fra DIS Danmark


Affotografering af postkort: "Oure set fra Kirketaarnet". Tilhører Gudme Komunes Lokalhistoriske Arkiv


Affotografering af postkort fra Oure med motiver af Kirken, Møllen og Købmandsforeetningen. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv