Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Otterup
Intro
Otterup er nævnt første gang 1427 i formen Ottorp. Forleddet er en form af mandsnavnet Otti. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Otterup ejerlav vurderedes i 1688 til 63 tdr. htk., i 1844 til 43 tdr. htk. Byen ligger i umiddelbar tilknytning til Hjorslev by, som Otterup synes at være udflyttet eller snarere udparcelleret fra. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. Byen strimmeludskiftedes i 1797. Siden da er hovedparten af gårdene nedlagt/udflyttet, og byen har antaget karakter af stationsby. Godsejere og selvejere Byen havde i senmiddelalderen meget spredte besiddelsesforhold. Foruden præstegården ejede Skt. Hans Kloster 1 gård og Næsbyhoved Len (kronen) formentlig 1 gård, ligesom Skt. Knuds Kloster ejede 1 gård. Den indensogns hovedgård Ørritslevgård ejede de resterende 2 gårde i 1642, men mistede den ene gård inden 1664. Byen synes aldrig samlet på én besidders hånd. Overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende næsten sluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde øges fra 1600-tallet til 1774 med én, formentlig som følge af en gårddeling til en dobbeltgård. Igennem det 19. årh. tilkommer yderligere et par gårde. I det 19. årh.s anden halvdel vokser hus- og befolkningstal eksplosivt i forbindelse med stationsbyens opkom. Gårdstørrelsen var i 1688 ret høj. Byen synes aldrig egaliseret. Byen fungerede som sæde for herredstinget, og kirken var fjerdingskirke.

Areal
162 ha heraf opdyrket 1682: 298 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning/blokudskiftning i randen af ejerlavet mod S og N og NV.


Otterup Kirke. Billede fra DIS Danmark