Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ore - Ore Sogn
Intro
Ore er nævnt første gang 1231 i formen Scogbuoræ. Navnet er navneordet wara, der betyder udyrket mark, udmark. Forleddet i den oprindelige form er navnet på nabobyen Skovby. Området omkring Oregård har udgjort et særligt birk, men Orebirk synes at have været en betegnelse for Oregård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 220 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 57% opdyrket. Den forholdsvis høje opdyrkning giver sig udslag i et ret højt hartkorn 52 tdr. mod 34 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. Byens oprindelige navn Skovby-Ore, dvs. Skovby-udmark, peger hen på en rydningsfase, og byen er da også beliggende på tærsklen til skovbygden. En fastsat gradvis opdyrkning kan måske forklare byens ejendommelige placering i den sydlige ende af det lange ejerlav. Ejerlavet har oprindelig været langt større, men hovedgården Oregård har efterhånden lagt beslag på halvdelen (Ore Ellegård er udparcelleret på udskiftningstiden). En gammeltofte vidner om bebyggelsens tidligere placering. Ore blokudskiftedes i 1798, og siden er ikke mindre end 9 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet nævnes Ore som krongods og Orebirk (bestående af Oregård og hele Ore sogn) fortsætter som kongeligt len indtil 1539, hvor Poul von Ahlefeldt får skøde herpå (foruden hovedgården ialt o. 45 gårde). I 1720 indgik Oregård i grevskabet Gyldensteen. Overgangen til selveje forløb ret sent, og endnu i 1844 hørte hele byen under Oregård, således som det formentlig har været tilfældet i mere end 600 år. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger fra 1511 til 1664 på 10-12, men af de 11 gårde i 1664 var 1 øde og helt uden bygninger, medens en anden kun var et bol på 2 tdr. Ved en egalisering inden 1688 fastsattes gårdtallet til 9, og dette gårdtal bibeholdtes ved en ny egalisering i 1700-tallet. Som følge af naboskabet til hovedgården var antallet af ugedagshuse meget højt i 1664, men af de 11 huse var de 7 øde, og antallet af huse falder derfor inden 1688 til 7. Antallet af huse ekspanderer i normalt omfang i løbet af det 19. årh., medens befolkningstallets vækst ligger noget under normen. Gårdene i byen var i 1688 forholdsvis små. I løbet af det 20. årh. er opstået en ny landevejsbebyggelse ved den tidligere isoleret beliggende kirke.

Areal
220 ha heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning, mindre uregelmæssige blokke


Ore Kirke. Billede fra DIS Danmark