Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ore - Fodslette Sogn
Intro
Ore er nævnt første gang 1231 i formen Nørreworæ, Syndræworæ. Navnet tolkes som værende navneordet wara, der betyder udyrket areal.

Landsbyen
Landsbyen jordtilliggende Af det o. 1800 131 ha store ejerlav var i 1688 tilsyneladende 65% opdyrket. Tallet er dog givetvis fejlagtigt eftersom hovedgården Lykkesholm er udvidet på landsbyens bekostning i den mellemliggende periode, hvorfor byens hartkorn falder fra 30 tdr. i 1688 til 20 tdr. i 1844, ligesom byen har fået en ejendommelig randplacering. Ore er blokudskiftet, og 1 gård er udflyttet. Godsejere og selvejere Kongen havde i 1231 besiddelser i Nr. og Sdr. Ore (måske byens 2 vange). I 1459 fulgte et bol i Ore med Lykkesholm hovedgård ved et skifte, medens Fårevejle i 1472 havde 1 enkelt gård. Ved midten af 1500-tallet var der en væbnergård i Ore, måske den Oregård (med 3 huse) der i 1664 tilhørte kronen. Vestergård i Humble sogn (hvortil Ore undertiden regnes) havde da 3 gårde i byen. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær len medfulgte Oregård. I 1700-tallet lå byen samlet under Lykkesholm og efter udvidelse af hovedgårdsmarken bestod den af 4 gårde a 4-7-3-2 tdr. htk. og 8 huse. Endnu i 1844 lå byen samlet som fæstegods, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet for gårdenes vedkommende. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 5-6 i 1600-tallet til 4 i 1700-1800-tallet i forbindelse med Lykkesholms ekspansion. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet som følge af hovedgårdens hoveribehov. Som følge af den sene overgang til selveje stagnerede bebyggelse og befolkning i det 19. årh. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen egaliseredes i 1700-tallet.

Areal
131 ha heraf opdyrket i 1688: 65%

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår


Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke