Onsevig Havn


Fiskere og børn på havnen i Onsevig.


Ølpause under fugleskydningen i Onsevig 1919. Bemærk stangen med ”fuglen” øverst


Onsevig Havn omk. 1908-10 hvor fiskere og deres koner er i gang med at salte sild i fine nye tønder. På sildekasserne kan læses to onsvigfiskeres navne – C. Christensen og A. Frederiksen. På sildetøndernes låg er brændt teksten – Danske Bæltsild,


Ishuset på Onsevig havn - i dag havnemuseum

Intro

Onsevig ligger i landsbyen Vindebys ejerlav. Onse Wig kendes og nævnes tilbage i 1692.

Havnens historie

Onsvig havn er i dag lysbådehavn med lidt fiskeri. I 1856 fungerer Onsevig som udskibningssted, hvor også skibsbroen blev bygget.

Sildefiskeriet har altid haft stor betydning for Lolland – tænk bare på det store sildemarked på Albuen tilbage i middelalderen. Men også i nyere tid er der fanget og saltet sild fra Langelandsbæltet.
På havnen ligger stadig det gamle salteri og ishus som i dag er havnemuseum.

Grunden til at det kaldes for ishuset var, at der på pladsen, hvor fiskerne og deres koner saltede sildene, var anlagt en såkaldt iskule. Om vinteren huggede man is ved Sejerlunds vandgrav på Bjælkehovedvej, på Egemoses dam og på byparkens dam i Vindeby. Fiskerne savede isen ud, hvorefter det blev transporteret ud til Onsevig, hvor den blev dækket med rå tang. På den måde havde man is til nedkøling af fisk, helt indtil det blev sommer. I nærheden af huset var der også en barkgryde, hvor fiskerne kogte deres sildgarn. Garnene var lavet af bomuld og skulle være rene. Huset eller skuret brændte i 1956, men blev genopført umiddelbart efter og var en tid opbevaringsskur for fiskerne, indtil det i 2010 blev indrettet som museum.