Oluf Bagers Mødrene Gård


Nørregade nr. 27-29-31. Hestevogn. Børn. Gadelygte. O. 1900.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade, fra gårdsiden. Til venstre ses bagsiden af forhuset, til højre den nordre sidelænge. Over kælderdøren i forhuset ses et dueslag. Midt på gårdspladsen luftes madrasser og sengetøj.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade, fra gårdsiden. Sidehuset mod nordøst.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade. Nedgang til hovedbygningens renæssance kælder.


Nørregade 29. Oluf Bagers mødrene gård. Barokvindue i sidefløjen ud mod gården.


Nørregade 29. Oluf Bagers mødrene gård, opført 1586.


Fredet bygning: Oluf Bagers Mødrene gård, Odense


Oluf Bagers Mødrene Gård


Oluf Bagers Mødrene Gård


Kælderen under Oluf Bagers mødrene Gård


Oluf Bagers mødrene Gård


Oluf Bagers mødrene Gård

Intro

I 2002 og 2003 fik Odense Bys Museer lejlighed til at udføre arkæologiske og bygningsarkæologiske undersøgelser på ejendommen Nørregade 29, også kaldet Oluf Bagers mødrene Gård.

Stenhuset

Hovedhuset - nr. 29, i daglig tale "Oluf Bagers mødrene gård", er et pudset murstenshus med svungne gavle og to stokværk over kælder. Indgangspartiet er markeret af toskanske pilastre og en bygningstavle med årstallet 1586. Mod nord ind til nr. 31 findes et samtidigt, 3 stokværk højt sidehus i bindingsværk. Gården er mod syd bygget ud over Rosenbækkens løb. 1586 har derfor i mange år været regnet for opførelsestidspunktet for huset, men den bygningsarkæologiske undersøgelse har vist, at der indgår rester af et ældre renæssanceanlæg i den nuværende bygning. Det ses ved at nordgavlen og østmuren synes ældre end sydgavlen og i al fald den nordlige del af vestmuren. Ligesom der i kælderen kunne fremvises flere faser, Blandt andet har en bue mellem to kælderrum eksisteret før at hvælvene blev indsat og den stammer muligvis fra perioden før 1586. Det er dermed muligt, at Oluf Bagers "opbygning fra ny" ikke har omfattet kældrene, men måske en overhvælving af disse. De sydlige og de nordlige kælderrum ligger noget skævt i forhold til hinanden, hvilket kan betyde at den nordlige del af bygningen kan være tilføjet ved ombygningen i 1586. Ombygningen af Nørregade 29 i 1586 kan skyldes, at resultatet af de tidligere byggearbejder ikke har været tilfredsstillende eller tilstrækkelig omfattende, måske er tøndehvælvene i den nordlige del blevet indbygget, medens tøndehvælvene i den sydlige del muligvis først er kommet til nogle årtier senere. Huset kan eventuelt være blevet forhøjet, og i al fald er det smukke ni-fags bindingsværkshus i nord blevet tilføjet. Det skal bemærkes, at der på forhusets loft er fundet en døroverligger fra et bindingsværkshus. Døroverliggeren er forsynet med Oluf Bagers bomærke og årstallet 1572. Der kan således meget vel have været flere huse på grunden end de to, vi i dag kender til.


Gården

Oluf Bager var storkøbmand i Odense og en stor bygherre i renæssancen. Gården havde han arvet fra moderens slægt. Oluf Bager var en af Danmarks rigeste mænd. Han var så rig, at han lånte penge til kong Frederik den 2.

Oluf Bager var en af de storkøbmænd, der med lån og store leverancer af forsyninger var med til at muliggøre Frederik 2.’s felttog mod Sverige i Den nordiske Syvårskrig (1563-70). En anekdote fortæller, at Oluf Bager i stuen i Nørregade 29 en aften havde sin gode ven og storkunde kong Frederik den 2. på besøg. For at gøre kongen det behageligt, brændte han kanelbark i pejsen. Det var umådeligt dyrt, men gav en god duft i huset. Men det blev kongen desto mere velbehageligt, da Oluf Bager begyndte at fyre med kongelige gældsbeviser!Samme historie fortælles dog også om den tyske købmand Fugger og den tyske kejser Karl den 5. Så om historien er sand, må står hen i det uvisse.

Oluf Bagers Mødrene Gård blev fredet i 1919. En sandstenstavle over døren fortæller, at huset er opført i 1586. Det kan der nu være tvivl om, for gården omtales allerede i 1470. Måske var 1586 året, da Bager overtog bygningen og byggede den op igen. I dag er der forretninger i dele af ejendommen. Men på første sal er der eksempler på vinduer i barokstil, og også de hvælvede kældre er bevaret.Huset har været brugt til bl.a. Amtstuegård og bladhus nemlig Christian Bierings avis ”Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger”, som var forløberen for Fyens Stiftstidende.


Fredning

Adresse

Nørregade 29

Kommune

Odense

Ældste bygninger opført

Renæssancen

Type

Købstadshus

Arkitekt eller bygmester

Fredningens omfang

Forhuset med tilstødende i forlængelse af hinanden liggende to sidelænger på ni og 18 fag (forhuset og dermed sammenbygget sidehus på ni fag fra 1586: det dertil føjede sidehus på 18 fag fra ca. 1830).