Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Oluf Bagers Mødrene Gård
Intro
Købmanden Oluf Bagers stenhus i Nørregade 29 er blandt de ældste verdslige bygninger i Odense, som endnu står.

Gården
Oluf Bager var storkøbmand i Odense og en stor bygherre i renæssancen. Gården havde han arvet fra moderens slægt. Oluf Bager var en af Danmarks rigeste mænd. Han var så rig, at han lånte penge til kong Frederik den 2.

Oluf Bager var en af de storkøbmænd, der med lån og store leverancer af forsyninger var med til at muliggøre Frederik 2.’s felttog mod Sverige i Den nordiske Syvårskrig (1563-70). En anekdote fortæller, at Oluf Bager i stuen i Nørregade 29 en aften havde sin gode ven og storkunde kong Frederik den 2. på besøg. For at gøre kongen det behageligt, brændte han kanelbark i pejsen. Det var umådeligt dyrt, men gav en god duft i huset. Men det blev kongen desto mere velbehageligt, da Oluf Bager begyndte at fyre med kongelige gældsbeviser!Samme historie fortælles dog også om den tyske købmand Fugger og den tyske kejser Karl den 5. Så om historien er sand, må står hen i det uvisse.

Oluf Bagers Mødrene Gård blev fredet i 1919. En sandstenstavle over døren fortæller, at huset er opført i 1586. Det kan der nu være tvivl om, for gården omtales allerede i 1470. Måske var 1586 året, da Bager overtog bygningen og byggede den op igen. I dag er der forretninger i dele af ejendommen. Men på første sal er der eksempler på vinduer i barokstil, og også de hvælvede kældre er bevaret.Huset har været brugt til bl.a. Amtstuegård og bladhus nemlig Christian Bierings avis ”Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger”, som var forløberen for Fyens Stiftstidende.



Nørregade nr. 27-29-31. Hestevogn. Børn. Gadelygte. O. 1900.


Fredet bygning: Oluf Bagers Mødrene gård, Odense


Nørregade 29. Oluf Bagers mødrene gård, opført 1586.


Interiør med himmelseng og andre møbler i Oluf Bagers Mødrenegård, Nørregade 29.


Nørregade 29. Oluf Bagers mødrene gård. Barokvindue i sidefløjen ud mod gården.


Nørregade 29. Oluf Bagers mødrene gård. Nærbillede af facaden, med Odense Værktøjsmagasin til venstre og Johs. Prætorius's købmandsforretning til højre.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade, fra gårdsiden. Til venstre ses bagsiden af forhuset, til højre den nordre sidelænge. Over kælderdøren i forhuset ses et dueslag. Midt på gårdspladsen luftes madrasser og sengetøj.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade, fra gårdsiden. Sidehuset mod nordøst.


Oluf Bagers mødrene gård i Nørregade. Nedgang til hovedbygningens renæssance kælder.


Nørregade


Oluf Bagers Mødrene Gård


Oluf Bagers Mødrene Gård