Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ollerup
Intro
Ollerup er nævnt første gang 1372 i formen Vidorp. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet Ulvi eller en form af dyrenavnet ulv. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 719 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Da Nielstrup udvidede sine jorder med 10 tdr. htk. på landsbyens bekostning i den mellemliggende periode er opdyrkningsprocenten i virkeligheden noget for høj. I overensstemmelse hermed takseredes byen i 1684 til 132 tdr. htk. mod 121 tdr. i 1844. Byen havde i 1688 trevangsbrug med en markstruktur præget af skovrydningen. I 1572 havde præstegården fri brændsel og fri olden til 13 svin på bøgeskoven, og når egeskoven bar til så mange svin, som gården selv kunne tillægge. I 1668 er oldenrettighederne imidlertid tabt eftersom skovene er forhuggede. Endnu omkring 1800 var der dog betydelige skove i ejerlavets nordlige del, der har skovbygdepræg. Omkring 1800 var der et stort drejels væveri i Ollerup by. Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret udflytterbyen Stågerup, hvoraf senere igen er udparcelleret den middelalderlige hovedgård Bejerholm og Skovsgård. Af Ollerup er endvidere udparcelleret Hemdrup og Nielstrup. Nielstrup omtales allerede som hovedgård i 1372 og havde da bl.a. Orte Mølle og Ågårds Mølle i sognet. I 1664 lå Hemdrup gård under Nielstrups hovedgårdstakst. Nielstrup er gentagne gange udvidet på Ollerups bekostning. Omkring 1536 blev halvdelen af præstegårdens jord lagt under Nielstrup. Før 1690 blev der igen taget jord fra bønderne, og inden 1768 lagdes yderligere 10 tdr. htk. under hovedgårdstaksten. En Gammeltofte (nævnt 1778) vidner om den vikingetidige forgængerbebyggelse for Ollerup. Ollerup blokudskiftedes i 1797, og der flyttedes straks 12 gårde ud og siden yderligere 4. Godsejere og selvejere I 1372 omtales Nielstrup hovedgård med 2 møller og øvrigt gods i Ollerup sogn. I 1610 synes den indensogns hovedgård at have ejet ca. 10 gårde, men i 1664 var godset totalt splittet. Kronen havde da beskedne 4 gårde (heriblandt præstegården og 1 kirkegård), og de dominerende besiddere var Findstrupgård (Holsteenshus) med 9 gårde inkl. Ågård Mølle - formentlig det tidligere Nielstrup gods - samt Skjoldemose i nabosognet med 8 gårde og 6 huse. I 1749 kom Nielstrup under baroniet Lehn (Hvidkilde) og i 1781 havde godset i alt 12 gårde og 16 huse i Ollerup, medens Skjoldemose fortsat havde 8 egaliserede gårde a 6-2-3-1 tdr. htk. I 1799 solgte Skjoldemose sine 8 gårde i byen til fæsterne selv. Endnu i 1844 var Nielstrups gods intakt, men inden 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1600-tallet på 24-26 men faldt som følge af hovedgårdsekspansion til 23 i 1774. Gårdtallet er stort set stabilt i det 19. årh., medens hus- og befolkningsvæksten ligger klart over det normale. Ollerup var i færd med at udvikle sig til bymæssig bebyggelse og stationsby. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes kun at have været udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
719 ha heraf opdyrket 1688 : 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Store områder med husudskiftning i randen af ejerlavet.


Ollerup Kirke. Billede fra DIS Danmark


Gruppebillede. Elever fra Ollerup Højskole vinteren 1901-02. I midten er indsat et billede af højskolen. Øverst til venstre Johannes Andersen Albjerg, Oure, født 14-08-1882. Nederst midt for ses lærerinde Margrethe Elkjær, Oure Friskole. Navne er trykt un