Oldtiden ved Funder Kirkeby


Stenalderhus fra senneolitikum.


Spor af en gammel vej, muligvis et stykke af hærvejen.


Ardspor fra stenalederen fundet under en gravhøj.


Bronzealderbegravelse i høj.

Intro

I området sydøst for Funder Kirkeby er der spor fra ældre tider i fom af gravhøje og bebyggelse fra bondestenalderen (3900-1700 f.kr.) og bronzealderen (1700-500 f.kr.).

Oldtiden ved Funder Kirkeby

I forbindelse med Silkeborgmotorvejens konstruktion, har Musuem Silkeborg undersøgt motorvejens tracé. Ved Funder Kirkeby er der fundet spor af bondestenalderen og bronzealderen.

Bondestenalderen
Perioden har fået sit navn grundet agerbrugets indførelse, og ved Funder Kirkeby har man fundet ardspor fra stenalderen gemt og bevaret under en bronzealdergravhøj.

Under og mellem gravhøjene øst for Skærskovvej, dukkede stenalderhuse op (2500-1800 f.kr.) Husene ses i dag i form af stolpehuller og andre nedgravninger som mørke pletter i den lysere råjord. Størrelsen og placeringen af nedgravningerne i forhold til hinanden, fortæller arkæologerne hvordan husene så ud.
Bronzealderen Der er fundet flere gravhøje fra bronzealderen og spor af bebyggelse og dyrkning af jorden fra både bronzealderen og bondestenalderen. I én af gravhøjene har arkæologerne fundet rester af en bronzedolk og i en anden høj er fundet to stykker af et bronzesværd. Det får arkæologerne til at gætte på, at der er tale om to mandsgrave. Størrelse og fund tyder desuden på, at der er tale om gravhøje fra lige midt i bronzealderen, altså omkring år 1100 f.Kr. I én af udgravningerne er der fundet tre hustomter med tilknyttede nyttebygninger, der giver indtryk af en kontinuerlig bebyggelse - en gård, der har været udskiftet et par gange mellem år 700 og 500 f.Kr. - fra yngre bronzealder til starten af førromersk jernalder. En anden udgravning omfatter spor af bebyggelse fra både bondestenalderen og yngre bronzealder. Der er fundet spor efter en ret intensiv bebyggelse i området over en mere end 1000-årig periode, og det er med til at give os et vældig godt billede af udviklingen i området.


Gruber

Gruber
Det arkæologerne kalder gruber er spor efter nedgravninger gennem muldlaget og ned i de lyse underliggende lag. Ofte er gruberne gravet for at komme til materialer, såsom ler, sand og vand. mange af depoterne blev afsluttende brugt til at komme af med affald fra dagliglivet i oldtiden, og derfor er gruber af stor værdi for os i dag. Potteskår er gode til at datere gruberne, da keramikken gennem oldtiden har været meget varierende i form og udsmykning. Potteskårene kaldes af denne grund også arkæologens alfabet.


Hærvejen

Hærvejen Et gammelt vejforløb dukkede i øvrigt også op i udgravningerne. Der er tale om et hjulpor, som danner to mørke linjer i den lysere råjord. Det har muligvis været en del af den gamle hærvej, som man har benyttet gennem oldtiden.