Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Odenses Elektricitetskompagni
Intro
I Vindegade 10 ligger Odenses første elektricitetsværk - i 1891 åbnede det for salg af 110 volt jævnstrøm til private.

Industri
Odenses første elværk beregnet på salg til - en ganske vist lille gruppe - Odenseborgere blev opført i 1891 og sat i drift samme år. Huset rummede fire dampdrevne dynamoer installeret af det københavnske firma Koefoed og Hauber, som også stod for projektering og udførelse af værket, der leverede 110 volt jævnstrøm. Jævnstrøm har i modsætning til vekselstrøm et stort krafttab over længere afstande, så større private virksomheder havde i en årrække deres egne elforsyninger. Et nyt værk nødvendigt Omkring år 1900 begyndte udviklingen af elektricitetens anvendelsesmuligheder og udbredelse at gå stærkt med en stigende efterspørgsel til følge. Så i løbet af få år var værket i Vindegade forældet og et større værk påkrævet. I 1908 begyndte kommunen at bygge et stort nyt elektricitetsværk på Klosterbakken. Det betjente byen fra 1910 til Fynsværket blev bygget i 1950’erne. I dag er størstedelen af elværket på Klosterbakken nedrevet. Odenses ældste elværk i dag I dag anvendes den lille rødstensbygning af smedeværkstedet Teatersmedjen. Bygningens facade mod Vindegade er intakt, men skorstenen er for længst nedrevet. Elværket er opført i røde sten med port til gaden og oprindelig med skifertag. Bygninen har et flot rundt støbjernsvindue og buefrise. Indvendig imponerer et gitterdragertagværk i jern. Bygningen er et lille tidstypisk eksempel på de første elværker.


Odense Elektricitetskompagni, Vindegade 10.


Vindegade 12, Odenses og Danmarks første elværk, lysstationen, indviet november 1891.


Vindegade 12. Odenses og Danmarks første elværk, lysstationen, indviet november 1891.


Nedlægning af elkabler på Skibhusvej. En af arbejderne (markeret med et kryds) er Viggo Petersen, ansat ved elforsyningen i Odense.